https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/maj/2013-21-utroskab-dromme-p.jpg
Kærlighed og sex

Dine drømme afslører, om din partner utro

23. maj 2013
af Gitte Holm, Q.dk
Foto: shutterstock
Har du mareridt om at din partner er dig utro eller er alt fryd og gammen i dine natlige drømme? Uanset hvad du drømmer, kan det meget vel vise sig at blive virkeligt.

Der er findes gode drømme, hvor kærligheden blomstrer og lagenaktiviteten er på det højeste - og så findes der de drømme, hvor partneren er dig utro. Jages du af mareridt om, at din partner er utro, er der måske noget om det. Ifølge ny forskning kan drømme nemlig forudsige adfærden i forholdet. Det skriver Daily Mail

Trænger forholdet til et boost? Prøv guides til sexstillinger der virker

Drømme kan skabe dårlig stemning

En gruppe forskere fra University of Maryland bad 61 personer i alderen 17 til 42 år, der havde været i et forhold i mere end seks måneder, om at føre dagbog med deres drømme og forholdsaktiviteter i en periode over to uger. Undersøgelsen viste, at drømme om jalousi og skænderier satte gang i konflikter de efterfølgende dage, mens drømme om utroskab resulterede i mindre elskov og intimitet mellem partnerne.

- Mange mennesker er slet ikke opmærksomme på deres drømme og den indflydelse drømmene har på deres mentale tilstand. Nu har vi indikationer for, at der er sammenhæng mellem drømme og virkelighed, siger Dylan Selterman, ledende forsker til Huffington Post.´

Få Jeres livs sex på kun 7 dage. Få en eksklusiv 7 dages sex-plan

Partneren er med i hver femte drøm

I vågen tilstand rationaliserer vi ofte på det, der sker i løbet af dagen, men i drømmen omformes det eksempelvis til vores inderste frygt. For eksempel utroskab. Men drømmen i sig selv kan også præge vores handlinger efterfølgende.

Men det skal ikke kun være negativt. Faktisk kan du godt regne med, at din partner vil vise sig i omkring 20 procent af dine drømme. Og på samme måde som drømme om jalousi og utroskab kan sætte gang i konflikter, kan positive drømme om sex og romantik også føre til større intimitet i dagene efter drømmen.

- Drømme har en forudsigende effekt, fordi menneskers tanker og aktiviteter påvirkes af de drømme, de har drømt, siger Dylan Selterman.

Dylan Selterman har i sin forskning efter sigende taget udgangspunkt i egne erfaringer med en ekskæreste, som blev sur over den måde han opførte sig i hendes drømme. Forskningsresultaterne er bl.a. blevet publiceret i The Journal of Social, Psychological and Personality science.

Læs også