https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/marts/201310derforelskerkvinderbadboysp.jpg
Kærlighed og sex

Derfor elsker kvinder "Bad Boys"

11. marts 2013
af Maria Jönsson Bebe
Foto : Shutterstock
Undrer du dig også over hvorfor smukke og kloge kvinder vælger mænd langt under deres niveau? Ny forskning har en forklaring

Har du også undret dig over, hvorfor selv smukke og kloge kvinder ender op med mænd, der, set udefra, er langt under deres niveau? Ny forskning siger, at der er en videnskabelig forklaring bag galskaben.

Det er hormonerne der taler

Når du eller dine veninder gang på gang vælger den frække, men helt upålidelige bad boy, som I helt indlysende vil brænde fingrene på, frem for den søde og loyale fyr, kan der meget vel ligge en videnskabelig forklaring bag, det er ganske enkelt hormonerne, der spiller kvindernes hjerne et pus og gør, at vi gang på gang følger følelserne frem for fornuften.

Den opsigtsvækkende konklusion stammer fra nyere research fra The University of Texas at San Antonio, hvor forsker Kristina Durante har undersøgt en større gruppe kvinders mandepræferencer.

> Læs også : Find det sexmatch der passer DIG bedst

- Forskning har tidligere vist, at i ugerne op til ægløsning bliver kvinder mere tiltrukket af rebelske og flotte mænd som George Clooney eller James Bond. Indtil nu har det dog været uklart, hvorfor kvinderne overhoved kunne finde på at tro, at det var en god ide at forfølge et langvarigt forhold med denne type mænd, siger Durante i en pressemeddelelse til Journal of Personality and Social Psychology.

Ægløsningen gør kvinder for optimistiske

Forskerne fik et testpanel af kvinder til at kigge på online dating-profiler af enten sexede, men indlysende ikke videre forholdsseriøse, mænd, og af pålidelige mænd, som på et fornuftsplan ville være trofaste og hjælpsomme partnere. Dette foregik både i perioder hvor kvinderne, i forhold til deres cyklus, var meget eller lidt fertile. Deltagerne skulle herefter indikere, hvor meget eller lidt de forestillede sig, at mændene i de respektive profiler ville deltage i barnepasning, madlavning, rengøring og så videre.

I perioden omkring ægløsning vurderede kvinderne, at de sexede mænd ville bidrage mere på hjemmefronten, end i de mindre fertile perioder, hvilket får Durante til at konkludere:

- Under den hormonelle indflydelse fra ægløsningen, narrer kvinder dem selv til at tro, at de sexede Bad Boys vil blive pålidelige og gode fædre…set med ægløsning-brillen på, kan Mr Wrong altså til forveksling ligne Mr Right.

> Læs også : Få 5 sikre tips til hvordan DU kan blive bedre i sengen


Bad Boys er dårlige fædre - bare ikke til mine børn

Forskerne lavede også et andet studie, hvor testkvinderne interagerede direkte med mandlige skuespillere, der enten forestillede at være sexede og flirtende eller pålidelige. Disse møder blev ligeledes iscenesat efter kvindernes cyklus, og også i denne omgang vurderede de kvinder, der var tæt på ægløsningen, at de sexede mænd var langt bedre fædre, end de der ikke havde ægløsning.

Interessant nok syntes kvinderne dog kun, at de sexede mænd ville være gode fædre, hvis der var tale om deres fælles barn, mens kvinderne vurdere de sexede mænd langt lavere på kvaliteter som gode fædre, hvis de skulle forestille sig, hvordan de var som fædre for andre kvinders børn:

- Når vi spurgte til, hvordan den sexede bad boy ville være som far for andre kvinders børn, var kvinderne hurtige til at udpege bad boyens fejl og mangler. Men, når det kom til deres egne børn, mente kvinder med ægløsning, at han ville blive en både karismatisk og eventyrlysten far til deres børn, fortæller Durante.

> Se galleriet : 15 frække sexstillinger der virker

Læs også