Den 19-årige fyr fortalte, at han havde taget penge for det. Der lærte hun noget om sig selv

I otte år har forfatter Maja Lucas skrevet på en bog om sex. Det begyndte meget intuitivt. Noget trængte sig på. En lyst til at dykke ned i begæret og forstå det.

– Jeg har altid selv syntes, det var besværligt at træde i karakter som et seksuelt væsen, for sex er jo ikke bare sex, det er så meget mere, siger hun.

Hun tøver lidt.

– Jeg havde en længsel efter nogle dybere og mere alvorlige samtaler om sex, som på en gang var konkrete – altså hvad gør man så med den tissekone og den tissemand? siger hun.

– Men også, hvad betyder dét at have sex sådan helt eksistentielt eller følelsesmæssigt? Jeg synes, den offentlige samtale om sex ofte bliver meget overfladisk og aldrig rigtig foldet ud.

– Så kan det godt være, at sexologer kommer med et eller andet meget teknisk om, hvilken slags glidecreme man skal bruge, når man har analsex. Men jeg manglede en samtale om, hvad sex egentlig betyder for os som mennesker? siger hun.

I løbet af de otte år er det blevet til en hel del samtaler om sex og begær. Maja Lucas har talt med 29 mennesker og har desuden skrevet både digte, noveller og refleksioner over emnet.

Langsomt voksede materialet sig større og er i dag blevet til en 500-siders hybridbog, “Måden du rører mig på”.

Maja Lucas griner og fortæller, at hendes veninder på et tidspunkt sagde til hende, at når hun en gang var færdig med bogen, havde hun beskæftiget sig så meget med sex, at hun var nødt til at gå i kloster.

Men hun er på ingen måde træt af at tale om sex, fortæller hun. Hun joker endda med, at hun godt kunne skrive en toer, for hver gang hun taler med et nyt menneske, synes hun, at der kommer nye, spændende nuancer frem.

– Jeg synes, vi har en tendens til at putte sex i en kasse, hvor det enten er porno eller noget, vi griner af. Altså, det bliver meget useriøst. Sådan: Sex, haha, det er sjovt, men lad os nu komme videre til det vigtige og seriøse. Til krig og store alvorlige emner.

– I virkeligheden kan vi sammenligne den litterære fortælling om sex med moderskabslitteraturen: Vi taler om den som “kvindebimmelim”.

Hun ryster på hovedet.

– Men hvis man tror, at sex bare er sjov og ballade og to kroppe, der mødes, og så finder de ud af resten, så må man tro om igen. For sådan er det bare overhovedet ikke. For hvad skal der så ske i mødet? Hvad betyder det overhovedet? Og hvordan skal vi bevæge os? Og hvilket hul skal så penetreres?

Hun smiler let.

– Jeg har virkelig forsøgt at gøre mig umage, så det ikke bare er: Så gik de ind i soveværelset og lukkede døren. Næste scene. Nej, jeg har forsøgt at holde døren åben, så vi kan se med og blive klogere på det her svære, sårbare emne.

– Altså, ordene har jo stor magt i det hele taget. Og derfor har jeg virkelig forsøgt at gøre mig umage. Men det er en udfordring. Det er sværere at skrive om sex end at skrive om en skovtur.

Forestillingen om “bør”

I bogen møder vi mennesker i alle aldre med forskellige køn og seksualiteter. En 19-årig fyr fortæller, hvordan han af og til tager betaling for sex. En 20-årig nonbinær oplever et grundubehag omkring køn. En 34-årig kvinde kæmper for at få en orgasme. En 43-årig mand ser sin penis som et generøst organ.

En 53-årig mand har ikke haft lyst til sex de seneste 20 år. En 60-årig mand er sikker på, at der stadig ligger uopdagede områder i hans seksualitet. En 70-årig kvinde har gennem livet eksperimenteret med polyamori. En 90-årig kvinde mærker stadig lysten, men kun hvis den rigtige mand kommer forbi.

Og sådan bliver det ved. Hvert menneske kommer med sin helt egen fortælling om intimitet, begær og sex, og det er netop en af Maja Lucas’ pointer med bogen:

– Jeg tror, noget af min egen smerte i det seksuelle har været, at det føles så indelukket. Altså at vi går rundt i vores egen lille boble uden at dele med hinanden. For af en eller anden grund har vi besluttet, at den slags samtaler er mere skamfulde end andre, men hvorfor har vi givet sex sådan en særstatus?

– Derfor har det også været en enorm befrielse at sige, at selvfølgelig kan vi tale om det. Også med dem på 90 og med dem på 19. Og alle mulige mænd, kvinder og nonbinære, homoer og heteroer.

– De kan faktisk alle sammen godt tale om det, og jeg kan tale om det, siger hun og fortæller, at samtalerne i virkeligheden også har været en måde for hende at tage ejerskab over sig selv som seksuelt væsen.

Det har været befriende at sætte sig selv fri i samtalerne og finde ud af, at begær og lyst kommer i alle former og farver.

– Det er jo gået op for mig, at forskelligheden er så stor. Altså så helt enorm. Og det er klart, at jeg i den forskellighed også finder en ro i min egen seksualitet, siger hun.

Men netop fordi man ikke kan tale om to ens seksualiteter, har hun også bemærket, hvordan mange af hendes samtalepartnere bakser med et normalitetsbegreb.

Hun fortæller om en mand fra bogen, der ikke har haft sex de seneste 20 år, fordi han ikke har lyst. Alligevel føler han sig trykket af det, fordi han synes, der er en forventning til ham som seksuelt væsen.

Og omvendt er der en mand, der ikke er bleg for at være sammen med tre på en aften. Heller ikke han hviler i det, da han kæmper med, hvad man siger om dem, der er sammen med mange.

– Det er, som om der er mange, der har en forestilling om, hvordan det bør være. Men praksis viser jo så, at der er virkelig mange forskellige måder at være et seksuelt væsen på. Vi kommer i alle varianter. Og hvis vi vidste det, kunne det være, at skammen ville fortone sig lidt.

– Jeg har i hvert fald selv mærket en lettelse og en aftabuisering ved at blive konfronteret med andre menneskers verdensbillede, siger hun.

Kunne jeg prostituere mig selv?

Maja Lucas er også blevet udfordret undervejs, fortæller hun.

Særligt en samtale med en 19-årig fyr sendte forfatteren ud på en længere refleksionsrejse. I bogen fortæller den unge mand Maja Lucas, at han flere gange har fået penge for sex. Han spørger hende, hvordan hun selv ville have det med at prostituere sig.

– Jeg accepterede og forstod hans beretning, men der var et eller andet, der kom op i mig, som jeg ikke kunne finde ud af, hvad var. En dobbeltmoral, et hykleri eller en ambivalens. For da han fortalte, forstod jeg ham godt, og alligevel reagerede jeg mod det, Maja Lucas tænker sig om et øjeblik.

– Og så skete der også noget andet, siger hun.

– For ikke nok med de her modsatrettede følelser, var der en anden tanke, der ramte mig hårdt. En dyb følelse af skam. Da han spørger mig, om jeg kunne finde på at tage penge for sex, tænker jeg: Der er da ikke nogen, der vil betale mig for det. Det er jeg da alt for grim til. Uff …

Hun ryster på hovedet.

– Sikke en lygte at få smidt i hovedet! At finde ud af, at det er den tanke, jeg har om mig selv. Der er noget selvhad der, og i virkeligheden er det jo et godt eksempel på, at man ikke kan tale om sex så sort-hvidt, siger hun.

– Det er så meget mere end det. Så mange implikationer, som jo bare i den samtale var alt fra sex-arbejdere til et kropsligt selvhad. Og sådan er det jo altid med sex.

– Sat lidt på spidsen, så tænk bare på, at de bevægelser, som i én kontekst er total kærlighed og velvære, i en anden kan være voldelige og ubehagelige. Eller hvordan vi pludselig kan få lyst til at slikke hinanden alle mulige steder, som vi måske til daglig forbinder med at gå på toilettet. Altså, lyst og begær er så vildt.

Maja Lucas er træt af alle de pæne og stereotype forestillinger, vi har om sex. Hun ønsker at tage livtag med dem en gang for alle. For sex er også grimt og ækelt og giver os sår og skrammer.

– Der er mange af mine tekster, der kredser om det her med, at kvinder også kan blive afvist noget så grusomt.

– Jeg synes altid, der har været en fortælling om, at kvinder bliver begæret af mænd, og mænd jagter kvinder, for de vil have sex hele tiden. Faktisk så meget, at kvinder skal prøve at holde mændene på afstand, siger hun.

– Men sådan har min egen oplevelse overhovedet ikke været. Særligt ikke som teenager. Jeg følte mig slet ikke begæret som teenager, så for mig har der virkelig været en dyb frustration og skam forbundet med, at verden fortæller mig, at det er sådan her, det ser ud, men jeg kunne slet ikke genkende den fortælling i mit eget liv. Så det er vigtigt for mig personligt at prøve at nuancere det, siger hun.

Det bliver hun bakket op af i flere af samtalerne. F.eks. fortæller flere af mændene, hvor følsomt et emne sex kan være, og omvendt fortæller flere kvinder, at de ikke kan få nok.

– Men det er, som om vi stadigvæk har lidt den der: Gud, kan kvinder være liderlige? Vil de gerne bare have sex? Altså uden ægteskab? Og hvis mænd ikke har lyst til sex, spørger folk, hvad er der galt med dig? Det er, som om vi ikke kan rykke os væk fra den fortælling, og det er dybt irriterende. Den vil jeg gerne til livs.

Maja Lucas henviser til en af mændene i bogen, der anser sit lem for at være et generøst og blidt organ, som giver en masse gaver, mere end et erobrings-instrument. Ja, og flere af kvinderne har en akut trang til udløsning.

Selv har forfatteren fået en større kærlighed til verden og til sig selv, fortæller hun. Hun kigger nu på sin egen krop og andres med mere omsorg. Og så er hun blevet mere rummelig over for andre menneskers fortællinger og seksualiteter.

– Jeg håber at kunne bevare den her rummelighed og åbne samtale om sex, for sexlivet og begæret er en flydende størrelse, der er i konstant bevægelse, siger hun.

Hun mener, det er vigtigt at blive ved med at tage samtalen op og genforhandle egne tanker og lyster hele livet igennem.

– Nu er jeg blevet 45, men det, jeg har lyst til nu, er faktisk noget radikalt andet end det, jeg havde lyst til, da jeg var 25. Og så igen, når jeg bliver 70 eller 80, hvordan mon mit begær så ser ud? Det kan også være, jeg slet ikke har noget?

– Lige nu lader det til, at der er rigtig mange mennesker, der bøvler med at være i øjenhøjde med det at være et seksuelt væsen, og det er da klart, når vi ikke taler med hinanden om det. Det skal vi lave om på.

Artiklen blev udgivet i femina uge 3, 2024.