Analyse: Skilt ved sidste blik

Af Torben Sangild, kulturforsker, anmelder, forfatter og radiovært.

Disclaimer: Alt, hvad jeg skriver her, baserer sig på, hvordan tingene fremstår. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kender deltagerne, og principielt kan jeg have misforstået alt.

I sidste afsnit af Gift ved første blik skal de par, som ikke allerede ligger i ruiner, mødes med præsten for at fortælle, om de vil fortsætte eller slutte her.

Præsten havde tænkt længe over, hvilke spørgsmål, han skulle stille dem, og valgte at gå med “I har været ude på en rejse. Hvordan har det været?”. Han er åbenbart den sidste, der ikke har hørt, at metaforen med rejsen er den største reality-tv-kliché, og han er endda så glad for den, at han afslutter samtalen med Clenriette med de vise ord: “Det her er begyndelsen på en videre rejse.” Jeg tror ikke, at hans forbillede Søren Kierkegaard ville være så imponeret.

Den samlede score var, at to af de fem par valgte at blive sammen. Og som Gert Martin Hald bemærker, så er det et godt resultat, “men succeskriteriet er fem ud af fem.” Okay, så skal I virkelig oppe jeres game, for begge de to par, der blev sammen, er siden blevet skilt.

Clenriette og ringen der ikke ville af

Det var ikke uden nervøsitet, jeg så frem til Henriette og Claus' afslutning på det her såkaldte 'eksperiment'. Sidste gang var Claus i krise på grund af noget logistik og noget med en rød bøf, der nok handlede om nogle mere grundlæggende ting. Jeg tror, at han tager ægteskabet meget bogstaveligt og derfor forestillede sig, at de skulle flytte sammen og alt skulle være perfekt. Når der så kom numsebakteriediskussioner op, var det mindre end perfekt.

Men ærligt talt: Henriette er den perfekte kvinde for ham. Ja, hun er lidt overtroisk, og hun kritiserer hans tøjvask, men hun er faktisk ret livsklog på sin egen måde, og ikke mindst er hun helt vild med ham! De har fra begyndelsen været mit favoritpar, så på trods af at jeg ikke har noget til overs for spåkoner, håber jeg, at spåkonen får ret i, at de får to børn sammen og med denne kernefamilie finder lykken i et parcelhus. For hvis ikke dé kan, er den gamle småborgerlige drøm fra 1950'erne endeligt død.

De fik hjælp fra uventet kant: Michael og Kathrine fra sidste sæson! Det par, der stadig er sammen og kalder sig selv for “vindere af Gift ved første blik 2018”, tog som en slags kærligheds-feer med på Tinderbox Festival. Og her fik Claus mulighed for at vise to sider af sig selv, henholdsvis sin “fest og ballade”- og sin “fis og ballade”-side, som vist begge bestod i at sidde på en græsplæne og drikke øl og hygge sig. “Det har der ikke været så meget af”, som han bemærkede.

Claus har ingen nære venner. Det kunne afføde en række spørgsmål om, hvorfor han ikke har det, men der vælger Henriette at konstatere, at det har hun altså, og derfor vil det være sværere for hende at flytte fra Silkeborg. Og derfor er det den største kærlighedserklæring, at hun er villig til det. Og “så må du give mig noget igen”, som hun siger med et glimt i øjet.

Henne hos den rejseglade præst trækker tv kunstigt tiden ud for at øge spændingen, mens vi venter på Claus' svar. Henriette har sagt ja, og efter 10 sekunder af, hvad der formentlig i virkeligheden var to sekunders tøven, svarer Claus på onkelmåden: “Den her ring vil bare ikke af, så det må der jo være en mening med.”

Det får duggen frem i øjenkrogen, og det er præcis, hvad der skal ske, hvis vi stadig skal kunne tro på kærligheden. Men hvor er det dog Clenriette-agtigt, at til spørgsmålet om, hvad de har lært, svarer Henriette, at hun er kommet fri af nogle mønstre fra tidligere forhold, mens Claus har lært, at han ikke lige er parat til at flytte, og at han er rigtig glad for sit eget selskab. Det er uforståeligt, at den mand ikke er jyde.

Efterspil: De er siden blevet skilt, fordi ægteskab var for meget, men de er stadig kærester og har vist fundet ud af det med logistikken. De virker glade.

Mistina – Den evige rutsjebanetur

Michael og Christina var sidste gang i så dyb krise, at ikke en gang et faldskærmsudspring kunne redde forholdet, men siden har de fået talt ud, og nu var humøret højt, for de havde fået en idé, der kunne gøre noget godt for deres forhold: Tage til Berlin! Wuhuu, så kører rutsjebanen igen, og Michael er begyndt at titulere Christina “nullerpige-skat”, hvilket måske er at betragte som en stigen i graderne?

Men altså, et parforhold, hvor hverdagen er så stor en trussel, at man enten skal ud at rejse eller dyrke ekstremsport for at få det til at fungere, er ikke sundt. Og det ser ud som om, de ikke selv kan se det. De tager afsted i højt humør, men på hotellet indtræffer en halv times hverdag, så de træder ind i det evindelige mønster, hvor Michael zoner en smule ud, hvilket gør Christina usikker, så hun stikker til ham, og han føler sig anklaget, og rutsjebanen tordner nedad mod katastrofen. Men så skal de i Zoo, og så kører rutsjebanen op igen. og “vi har det godt og “vi nyder det bare”, og de kalder hinanden for skat, og Michael vil gerne være en elefant, “for den har ikke særlig mange fjender.”

Michael er dog stadig i tvivl, og som banalitetsoraklet Gert Martin Hald siger: “Tvivl avler nogle gange tvivl.” Christina græder og føler sig forkert.

Men de kæmper på deres egen søde, irriterende og enormt ungdommelige måde, og de når faktisk frem til et ja hos præsten til at fortsætte ægteskabet “hvis vi får noget hjælp.” De har været sammen i seks uger; det er bare så lang tid, at Michael ikke længere kan huske brylluppet længere. Her skal man huske, at én uge i Mistinas liv er et år i andre menneskers liv, så de har faktisk været gift i seks Mistina-år.

Som en rørende, symbolsk gestus vender de tilbage til faldskærmsklubben, hvor Christina nu skal springe. “Vi har det meget bedre nu,” bedyrer Michael. Ja, men hvad med i morgen? Eller bare om en time, når hverdagen indfinder sig på vejen hjem i bilen?

Efterspil: De har haft en del konflikter, siden optagelserne sluttede. Noget tyder på, at det ikke så overraskende er gået både op og ned. Resultatet er, at de er blevet skilt – og samtidig venter et barn. Jeg gætter på, at TV3 allerede har henvendt sig for at lave et realityprogram bare med de to.

LÆS OGSÅ: Parterapeuten fra "Gift ved første blik": Sådan foregår det bag skærmen

Danja – det hele blev for stramt

Skuffelsen var enorm, da Dennis og Anja proklamerede, at deres ellers så bundsolide forhold – baseret på stram planlægning af fysiske aktiviteter i lige så stramt tøj – ikke holdt alligevel.

Dennis er stresset. Altså rigtig stresset. Det viste sig allerede sidste gang, men det var som om, de ansvarlige ikke tog det alvorligt nok, for nu skulle det her program i kassen, så hold lige ud et par uger endnu. Men Dennis kan ikke mere. Han har aldrig haft et forhold før, og han har ikke været på tv før. At få begge dele serveret på én gang inden for en meget styret reality-ramme, det er en voldsom ting. Dennis er et disciplineret menneske, der har brug for ro omkring sig. Han har kæmpet med et gigantisk vægttab, der skal holdes nede, og samtidig skal han vænne sig til at være i sin nye, slanke krop.

Gert Martin Hald udtaler kynisk: “Det er meget interessant. Vi ser her i sin rendyrkede form, hvor stor en påvirkning, eksperimentet kan have, især på Dennis.” Jamen så hjælp ham dog! Han er ikke et insekt, du har pillet vingerne af, og du er ikke 4 år gammel. Han kan ikke tåle at være med i dit eksperiment.

Så da præsten lystigt proklamerer: “I har jo været på noget af en rejse...eller hvad?”, er det, som om han allerede halvvejs inde i sin floskel fornemmer, at ikke en gang dén sætning, der ellers altid er sand, er helt dækkende her. Og så falder bomben. Det sikreste par af dem alle går fra hinanden.

Her troede man, at det, der manglede, blot var, at de kunne være sig selv uden kameraer og koncepter, men man må forstå, at denne form for stress kan resultere i en form for kvalme, der gør, at man ikke længere kan håndtere et forhold. Dennis kan virkelig ikke mere, og det er ikke, fordi han ikke kan lide Anja, og det er heller ikke, fordi han er en sjuft, det er fordi, hans nervesystem siger fra, og at denne reaktion nu er bundet til samværet med hende. Det er ulykkeligt.

Efterspil: De havde en åben aftale om at genoverveje forholdet efter en pause, men Dennis valgte det fra.

Fraja tager ansvar

Frederik har skrevet et brev. I brevet siger han mere, end han har gjort i hele deres forhold. Måske ville det faktisk være langt bedre, hvis de var begyndt som pennevenner og ikke på en bryllupsrejse. Men selv om brevet gør tydeligt indtryk på Maja, går det ikke. Selvfølgelig går det ikke. Maja har været på overarbejde, og nu skal hun have fri.

Maja er et samvittighedsfuldt menneske, der tager ansvar, når hun sårer en anden. Det kunne andre lære noget af (Anders, jeg kigger på dig). Man kan mene, at det kammer en smule over for hende i trangen til ikke at være den onde, så derfor er det nærmest Frederik, der må trøste hende, fordi hun dumper ham. Og han tager det selvfølgelig pænt.

Men han er ked af det, selvfølgelig er han det. Han ringer til sin far (der modsat Claus' mor ikke bør hyres som ekspert i programmet) og kommer til at græde undervejs. Han får det til at lyde som om, det er en fælles beslutning, men det er det ikke. Det er Majas beslutning.

Nogle dage senere kommer Frederik igen på besøg hos Maja. Han har savnet hende men siger det selvfølgelig kun til kameraet, ikke til hende. Deres plan er gudhjælpemig at kigge på bryllupsbilleder, så de kan gnide salt i såret. Jeg tror heller ikke, det er deres egen idé, men tv-tilrettelæggernes. For det samme fandt Luna og Anders tilfældigvis også på, da deres forhold var dødt og begravet.

“Det var så her, jeg slæbte dig gennem skoven,” joker Maja med slet skjult henvisning til, hvordan hun har trukket Frederik efter sig lige siden – indtil hun smed bidslet og gjorde sig fri. De hygger sig faktisk meget godt. Måske hjælper det, at der ikke længere er et pres. Og så kan Maja skabe god stemning hvor som helst.

Maja har lært, fortæller hun, at det at være i en 'relation' (som er udbredt newspeak for parforhold) er hårdt arbejde. Jeg håber virkelig ikke, hun tror, at det altid er så hårdt arbejde, som det, hun her har været udsat for. Hun skal have en mand, der står på egne ben, har et selvværd og kan svare for sig. Og det skal hun nok også finde.

Jeg er mere bekymret for ængstelige Frederik. Han burde som sagt nok slet ikke have været med i 'eksperimentet', men han siger selv, at han vil tænke tilbage på det som noget positivt. Og måske kan han på en eller anden måde også det. Men det kan også være noget, han siger, fordi det er det, tv-holdet gerne vil høre. Sådan ved man aldrig med Frederik. Og netop det er hans problem.

Efterspil: Maja har været i Kenya, hvor en “sød tjener” tilbød at købe hende for 300 køer, men hun afslog, for som hun sagde, så har hun fået nok af arrangerede ægteskaber. Frederik og Maja har stadig kontakt som venner.

Luna og Anders er videre

Vi så ikke meget til katastrofen Luna og Anders. De er allerede videre. Så programmet gik for en gangs skyld ind i en selvrefleksion og stillede sig det spørgsmål, seerne har diskuteret i ugevis: Hvorfor går det altid galt for det modne par? Som Gert siger, burde det på papiret være omvendt, da midaldrende mennesker kender sig selv bedre. Men de kommer ikke med nogen bud, så her kommer jeg med et:

Modne mennesker, som har været igennem mange forhold og måske også et ægteskab, har en tendens til at blive lidt sære og stædige. Altså i den forstand at man har fået en masse vaner og krav og ikke strækker sig lige så langt. Samtidig bærer man ofte rundt på en stor bagage, og hvis ikke begge parter har arbejdet med sig selv, kan det let ende i en hårdknude.

Anders ved tilsyneladende ikke, hvem han selv er. Han er inkarnationen af teflonagtig positiv psykologi løbet løbsk. Han går til yderligheder for ikke at mærke efter og vise sårbarhed. Det får vi endnu en gang at se i DRs opfølgningsvideo, hvor han efter at have været den mest udskældte mand i Danmark og er gået i flyverskjul fra offentligheden alligevel får sig selv til at sige: “Jeg er rigtig glad for at have været med. Det har været en dejlig oplevelse. Vejen forude ser lyserød ud for mig.” Det er næsten ikke til at rumme.

LÆS OGSÅ: Analyse: Kan et faldskærmsudspring løse parforholdskrisen?

LÆS OGSÅ: Analyse: Gab ved femte blik