Pernille Rosendahl og Kristian Jensen
Kærlighed og sex

Ærlige Pernille Rosendahl: Ikke stolt af Kristian Jensen-forelskelse

3. marts 2022
af Mariah Leitisstein
Foto: Mikael Rieck, Martin Høien
Pernille Rosendahl faldt pladask for politikeren Kristian Jensen. Alligevel skammer hun sig over nogle ting ved forholdet.

Denne artikel blev første gang bragt på Se og Hør.

Efter tre børn og 21 års ægteskab besluttede folketingspolitikeren Kristian Jensen i 2019 at lade sig skille fra sin daværende kone, Trine Overmark Jensen.

Årsagen? Han var blevet smaskforelsket i sangerinden og veninden Pernille Rosendahl.

– Jeg har fået stærke følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift. Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles, lød det dengang fra Kristian Jensen.

Siden da blev det til en tilsyneladende stormende forelskelse for det nyudklækkede par, men det har ikke altid været helt nemt, og det er bestemt ikke noget, som Pernille Rosendahl mindes med stolthed.

Det fortæller den forhenværende "X Factor"-dommer i et stort interview med Eurowoman.

– Det er jeg ikke stolt af. Der hviler en skam over det, og kærligheden har derfor på intet tidspunkt været florlet, siger sangerinden og fortsætter:

– Fordi vores forhold er født i forbudt kærlighed, er det bedste, vi kan gøre, at være stille. Og at blive sammen.

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen

Helt stille med dørene går parret dog ikke. De har eksempelvis adskillige gange delt ud af søde billeder og hilsner dedikeret til hinanden på Instagram.

I 2020 forsvandt parret en tur til Møn, hvor de nød den ultimative kærlighedsweekend.

Og de billeder fik Rosendahls følgere naturligvis fornøjelsen af at se, ligesom hun også for under et døgn siden har delt et sødt billede af den forhenværende finansminister med teksten: "Mit hjerte."

For fem uger siden delte den tidligere Swan Lee-sangerinde også et billede af sig selv og Kristian, der kysser og bekræfter, at de stadig er kærester.

– Vi kan (stadig) virkelig godt li’ hinanden, skriver hun i opslaget.

Læs også