Lisbeth Jessen - Danner
Liv

Husk nu, at voldtægt oftest foregår inden for hjemmets fire vægge

17. juli 2020
af Anne Niluka Iversen
Foto: Danner
Kvinder, der lever i voldelige relationer, udsættes ofte for seksuelle overgreb, lyder det fra direktør i Danner, Lisbeth Jessen. Hun håber, at en ny, samtykkebaseret voldtægtslov kan være med til at løse nogle af vor tids største ligestillingsproblemer: Manglende ligeværd mellem køn og vold mod kvinder.

En ven. En partner. En ekskæreste.

Ved langt de fleste voldtægter kender offer og gerningsperson hinanden, og i størstedelen af tilfældene er der tale om nære relationer.

Men noget de færreste måske tænker over, er, at der ofte foregår voldtægter i parforhold.

LÆS OGSÅ: "Jeg har aldrig talt med et voldtægtsoffer, som ikke gav sig selv skylden"

Kvinder, der lever med psykisk eller fysisk vold, udsættes ofte for forskellige former seksuelle overgreb. Det fortæller Lisbeth Jessen, der er direktør i rådgivnings- og krisecenteret Danner, der hjælper voldsramte kvinder og børn.

- Når man er i en voldelig relation, hvor den ene udsætter den anden for vold, uagtet om det er fysisk, psykisk eller seksuel vold, så opstår der en asymmetri, hvor den ene er meget bange for den anden. Den psykiske vold er limet sammen med sådan et ”hvad hvis”. ”Hvad hvis jeg ikke vil lade ham få adgang til min Facebook, eller at jeg siger, at jeg vil mødes med min veninde”, så findes der en bagvedliggende trussel om vold. Og det er helt afgørende, for det er den lim, der gør den psykiske vold mulig, siger hun.

Og det er den asymmetri, der er i relationen, der flytter med ind i soveværelset.

https://imgix.femina.dk/badge_-_brug_dette_2.png

I en række artikler henover sommeren sætter femina.dk fokus på voldtægtsloven i Danmark. Vi taler med de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet. Vi undersøger forskellen på samtykke og frivillighed. Og vi taler med eksperter og jurister om, hvordan vi sikrer os en lovgivning, der tydeliggør, at kun ja betyder ja.

Tal fra Socialstyrelsen viser, at 28 procent at de kvinder, der kommer på kvindekrisecentre, har været udsat for seksualiseret vold. Lisbeth Jessen mener dog, at det tal er langt højere, da der er et stort mørketal.

- Det spænder fra, at man bliver presset til sex, når man ikke har lyst, til meget voldsomme seksuelle overgreb, hvor man bliver tvunget til seksuelle handlinger, man ikke har lyst til. F.eks. at man bliver tvunget til at være sammen med nogle af hans venner eller noget andet, hvor ens grænser bliver overskredet. Hvor det er tydeligt for alle involverede, at det havde kvinden ikke lyst til, selvom hun ikke aktivt har overskud til at sætte sig til modværge. Men det er en del af volden.

For nogen er det også en reel trussel, at seksuel vold er en del af konsekvenserne, hvis man ikke overholder de regler, den voldelige partner har opstillet.

- For eksempel, at man skal have analsex, selvom man ikke ønsker det, siger Lisbeth Jessen.

Det kan også bruges omvendt som en måde at undgå vold på. Hvis kvinden giver manden noget sex, kan det være, han ikke slår.

Relation mellem offer og gerningsperson

Nuværende eller tidligere partner 39 %

Ukendt 29 %

Ven/kammerat 11 %

Bekendt i mere end 24 timer 10 %

Lige mødt på fx nettet eller værtshus 2 %

Andet familiemedlem 1 %

Anden 8 %

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Lisbeth Jessen fortæller, at der kan der gå meget lang tid, inden kvinderne fortæller om de grænseoverskridende seksuelle overgreb, de har været udsat for.

- Fordi det er foregået hjemmet, hvor man skal føle sig allermest tryg, og fordi de ikke har kæmpet som en tiger, fordi de er så nedbrudte af den psykiske vold, så opfatter de det ikke på samme måde som et overgreb, siger hun.

Vold i parforhold er i høj grad i tabu, men det er det, der foregår i soveværelset også. Vi taler ikke højt og åbent om det. Hvis vi skal komme seksualiseret vold til livs, bliver vi ifølge Lisbeth Jessen nødt til at tale om det. Og vi bliver nødt til at bryde med den forældede måde at se køn på.

- Nogle kvinder føler, at de ikke har slået til i deres forhold. Jo mere patriarkalsk de lever, jo mere er der en forventning om, at manden skal have og kvinden skal give. Det er for mange kvinder en præmis, de har levet under i mange år.

- Hos Danner fokuserer vi på at lade kvinderne selv folde deres voldshistorier ud, og derfor kan der gå meget lang tid, inden de selv fortæller om det. Og der er helt sikkert også kvinder, der forlader krisecentre uden at have fortalt om det, siger hun.

Anmelder ikke voldtægt

Mange af kvinderne, der kommer på Danners krisecenter, ender med ikke at anmelde deres voldsmænd. Ifølge Lisbeth Jessen handler det om, at de i mange tilfælde er så nedbrudte, at de ikke har det overskud, det kræver, at skulle anmelde, gennemgå afhøringer og en eventuel retshandling.

- Vi opfordrer altid kvinder til at anmelde alt, de har været udsat for. Men der er mange, der vælger ikke at gøre det, måske på grund af mangel på personligt overskud, men i nogle tilfælde også på grund af manglende tillid til myndighederne.

LÆS OGSÅ: "Mange mænd tror ikke, de voldtager, før der er tale om fysisk vold"

Lisbeth Jessen peger på, at tilliden til myndighederne kan ligge på et meget lille sted, fordi man hidtil har behandlet voldtægtsofre på en uhensigtsmæssig facon.

- Politiet er dygtige, men de har alt for få ressourcer til at sikre en god modtagelse og efterforskning af sager om vold og voldtægt, og de skal finde en anden måde at gå til de her ting på. Der skal være mere fokus på, hvad det er voldtægtsofre har brug for, når de anmelder.

- Der skal være mere viden om traumer, så man kan forstå, hvorfor folk ikke kommer med det samme, eller hvorfor man ikke kæmper fysisk imod, når man bliver voldtaget.

- Det er i det hele taget vigtigt, at vi som samfund bliver bedre til at forstå vold. Så vi forstår, hvorfor det er, kvinder ikke går første gang, de oplever vold. Så vi forstår, at kvinder vi ville betegne som stærke, sagtens kan blive nedbrudte i en relation med psykisk vold, så de ikke har overskuddet til at forlade deres mand. Måske har de fælles børn, måske skulle man have været gift til sommer. Der er titusind ting, der gør, at man ikke går. Og man kan ikke tale om det, for så vil ens nærmeste presse en til at gå, og når man så ikke gør det, risikerer man at miste de relationer også.

Hvor er ligestilllingen?

Generelt savner Lisbeth Jessen, at vi som samfund fokuserer mere på, at ligestilling mellem køn kræver andet og mere end f.eks. ligeløn for lige arbejde. At manglede ligeværd mellem køn og vold mod kvinder er nogle af vores tids største ligestillingsproblemer.

Derfor er det ifølge hende også vigtigt, at vi i Danmark får en ny voldtægtslov, der er baseret på samtykke og ikke bare på frivillighed.

LÆS OGSÅ: 4 myter om samtykke, der skal aflives lige nu

- Den seksuelle vold, der foregår i parforhold, kan på overfladen godt virke som en frivillig seksuel relation, når man ikke kender voldens dynamik. Hvis man overhovedet skal have mulighed for at løfte opgaven med at retsforfølge nogen for seksuel vold, så er det ekstremt vigtigt, at der er en ægte samtykkebaseret lovgivning. Fordi så vil man kunne dømme i nogle af de sager, hvor kvinden via langvarig psykisk vold er tvunget, truet eller presset til seksuelle ydelser.

Justitsminister Nick Hækkerup og støttepartierne Enhedslisten, Radikale og SF kunne i sidste time ikke blive enige om en ny voldtægtslov, og nu har Hækkerup udbedt sig en "tænkepause" i forhandlingerne hen over sommeren.

Lisbeth Jessen slår fast, at sex er et fælles ansvar og ved en samtykkebaseret bestemmelse skal den part, der ønsker samlejet sikre sig, at der er samtykke fra den anden.

- Det synes jeg, er helt rimeligt i 2020. Det kan ikke være rigtigt, at kvinden skal bevise, at hun har været udsat for en voldsom forbrydelse, og så kan hele systemet stå med korslagte arme og mistro hende. Selvfølgelig lever vi i et retssamfund, hvor det er vigtigt, at det skal bevises udenfor enhver rimelig tvivl, at man har gjort det, man dømmes for.

- Men jeg synes, det er fint, at noget af bevistemaet også er den anden aktive parts. Derfor er der ikke mindre end samtykke, der kan gøre det, siger hun.

- Til dem, der spørger, ”om man så skal skrive under på en kontrakt inden sex”, vil jeg sige, at de skal komme ind i kampen. Vi kan lovgive om håndsprit, men vi kan ikke lave en samtykkebaseret lovgivning på voldtægtsområdet. Vi skal tænke på, hvilket samfund vi gerne vil have, og der er lovgivning grundlaget.

- Hvis vi vil have et ligestillet land, så må vi også sørge for, at kvinder bliver bedre stillet retsligt, når de bliver udsat for seksuelle overgreb.

Læs også