Han ser flere og flere af kvinderne i sin klinik. Det var ikke det, de havde forestillet sig – men nu gør de det

Flere og flere danske kvinder vælger i langt højere grad forældreskabet til på egen hånd.

For i takt med, at lovgivningen og mulighederne er åbnet op, er der kommet langt flere af, hvad vi i samfundstermer betegner som solomødre. Kvinder, som får børn ved hjælp af en sæddonor.

Og det billede genkender speciallæge i gynækologi Kåre Rygaard. Han er lægefaglig direktør for Fertilitetsklinikken Trianglen, hvor han hver dag møder de vordende solomødre.

– Det er noget, der er steget ganske markant de senere år og også et område, der er inde i en enorm spændende udvikling, fortæller han.

Han bakkes op af statistikken. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er tallet af solomødre steget markant de seneste 10 år fra 512 i 2012 til 842 i 2022.

– Der er kommet et øget fokus på området, og det gør, at langt flere i dag er blevet opmærksomme på deres muligheder, siger Kåre Rygaard.

Han vurderer, at godt 15 procent af de behandlinger, som hans klinik udfører, er på solomødre.

Og at det i langt højere grad er blevet en farbar vej for kvinder, der ønsker børn, har samtidig en positiv konsekvens for at aftabuisere, påpeger lægen.

– Jeg oplever ikke, at kvinderne føler det som stigmatiserende eller pinligt i forhold til deres omgivelser, og jeg hører aldrig spørgsmålet, hvad tror du, at andre tænker? At der efterhånden er mange solomødre betyder jo også, at både mor og barn oplever, at de ikke er de eneste med den baggrund, når de bevæger sig ud i samfundet, siger Kåre Rygaard.

Blev først lovligt i 2007

Kåre Rygaard har arbejdet med fertilitet i privat regi siden 2001. De seneste mange år som lægelig chef for klinikken. Han har med andre ord oplevet udviklingen helt fra sin spæde start.

Det var nemlig først i 2007, at det blev lovligt for læger at inseminere enlige kvinder. Indtil da sagde lovgivningen, at læger ikke måtte inseminere hverken enlige eller lesbiske kvinder via kunstig befrugtning.

Der var dog et smuthul i lovgivningen, som tillod jordemødre og sygeplejersker at hjælpe enlige kvinder med med at blive mødre på egen hånd.

– Så der har været solomødre før 2007, men vi taler en meget lille andel. De blev blandt andet hjulpet på den i dag berømte Storkklinik, der blev grundlagt af jordemoderen Nina Stork, fortæller Kåre Rygaard, der forud for sin tid på privatklinikken har mange års erfaring på fertilitetsområdet i offentlig regi.

Igennem årene har han siddet over for et væld af kvinder, der stod overfor at starte i fertilitetsbehandling. Både med og uden en partner.

– Rigtig mange kvinder uden partner siger, at "Det var måske ikke lige det her, jeg havde forestillet mig. Det var nok mere en traditionel kernefamilie med mand og børn. Men når det nu ikke er faldet sådan ud, så er jeg nødt til at gøre noget andet".

Derfor ynder Kåre Rygaard også ofte at fremhæve de mange fordele ved at vælge solomor til i stedet.

– Jeg plejer at fortælle mine klienter, at der er mange måder at være familie på. Og at det jo ikke afholder dem fra senere hen at få en partner. Der er jo masser af familier, som er blandet sammen med dine, mine og vores børn. Og man behøver ikke fraskrive sig retten til at få børn, bare fordi man ikke lige har fundet en partner. Så slipper man måske ovenikøbet på sigt også for en besværlig eksmand.

Størstedelen vælger åben donor

På fertilitetsklinikken bliver solomødre og kvinder med partnerne mødt på præcis samme måde.

– Der er ikke så meget, der er anderledes. Både udredning og undersøgelser er de samme. Og karakteristika for kvinderne er mindst lige så forskellige som alle andre kvinder i fertilitetsbehandling, siger Kåre Rygaard.

Én overvejelse er dog i sagens natur afgørende for solomødrene. Nemlig valget om donor til deres barn. Og her er spørgsmålet, om det skal være en åben donor med mulighed for kontakt, når barnet fylder 18 år, eller en lukket donor særlig present.

– Alle forældre vil jo gerne gøre det så godt som muligt for deres barn. Og for solomødre er det også ofte vigtigt, at deres barn får muligheden for at se, hvor man har sine gener fra, siger Kåre Rygaard, der vurderer, at 80 procent af solomødre vælger en åben donor.

Flest kvinder i slut 30’erne

I statistikken over solomødre er det fortsat kvinder i slutningen af 30’erne, der udgør den største gruppe.

– Det er kvinder, som godt er klar over, at det biologiske ur tikker ret hurtigt. For kommer man tæt på de 40, så begynder fertiliteten at blive meget udfordret, fortæller Kåre Rygaard, der generelt opfordrer til, at man ikke kommer for langt over 35, før man begynder at overveje sine muligheder.

– Vi siger i runde tal, at op til 40 år, der går det nogenlunde - mellem 40 og 42 måske. Men derfra begynder det at blive væsentlig sværere, og efter 43 år er det nærmest umuligt at blive gravid med egne æg.

Han begynder dog også at se en let stigning i aldersgruppen 30-35.

– Det tror jeg også kan hænge sammen med, at mange gerne vil have muligheden for flere børn, at de starter lidt tidligere.

Artiklen blev første gang bragt af ELLE. Dette er en redigeret version.