Vægt og graviditet

17. december 2008
af Gitte Roe Eriksen
Foto Istock, Getty, Colorbox Og Pixland
15 kilo er det maksimale, du bør tage på som gravid ifølge Sundhedsstyrelsen. Men er du på forhånd overvægtig, så anbefales imidlertid maks. ti kilo.

Hvor meget du skal tage på under graviditeten afhænger af, hvad du vejede, før du blev gravid. Sundhedsstyrelsen vejleder på baggrund af dit Body Mass Index, BMI. Det beregnes ved at dividere din vægt før graviditeten med din højde gange højde. Hvis dit BMI er mindre end 18,5 var du undervægtig, før du blev gravid. Mellem 18,5 og 24,9 var du normalvægtig, mellem 25 og 29,9 overvægtig, og over 30 var du svært overvægtig.

Så meget skal du tage på
Undervægtig: 14-15 kg
Normalvægtig: 10-15 kg
Overvægtig: 8-10 kg
Svær overvægtig: 8-10 kg

Sådan fordeler kiloene sig
Der kan være store forskelle fra kvinde til kvinde på, hvor mange kilo, der ryger på under graviditeten. Ifølge Sundhedsstyrelsen ligger en sund vægtstigning på 10-15 kilo fordelt på:
• Barnet ca. 3,5 kg
• Livmoder, moderkage fostervand og bryster ca. 3,5 kg
• Øget blodmængde og væske i kroppen ca. 3,5 kg
• Ekstra fedtdepoter ca. 1-4 kg

Læs også:
Svær overvægt kan skade fostret


Tre veje til en lækker krop


Få din figur igen