https://dk-femina-backend.imgix.net/media/websites/mama/baby/babysam-promo/rejsebabyprim.jpg
Gravid

Sådan gør du rejsen nemmere med baby

28. april 2014
af Redaktionen
foto: Pantherstock
Hvordan gør du rejsen til en fryd og fornøjelse for både baby og dig? Læs med her, og få et par gode tips til turen.

Uanset om I vælger at tage fly eller bil på ferie, kan bagagen være noget af en udfordring. Særligt hvis I skal have plads til en hel uges babyudstyr. På den anden side er meget af babys udstyr svært at undvære, som for eksempel klapvognen, som giver den lille mulighed for at tage en lur, når de små ben er trætte af at gå eller løbe rundt

Gode tips til at rejse med baby - læs mere her

Praktisk klapvogn

En god idé er at vælge en klapvogn, som er nem at klappe sammen, og som kan bruges til flere praktiske formål. Pak eventuelt vognen ind i en gennemsigtig plasticpose, eller lej en Airshell, som er en særlig beskyttelseskasse til klapvogne. Så undgår I, at vognen får ridser og skrammer under flyveturen. Vil du vide mere om transport af udstyr, så tjek dit flyselskabs regler omkring 'særlig bagage'.

Du kan også købe en adapter til nogle klapvogne, så barnets autostol kan monteres direkte på klapvognen. På den måde kan du nemt og ubesværet flytte dit sovende barn fra bilen og over i klapvognen.

Fire gode råd til køreturen

Skift sidestilling: Husk at hjælpe dit barn med at skifte siddestilling i autostolen undervejs. Er køreturen ekstra lang, kan det være en god idé at holde rigeligt med pauser og komme ud og strække benene. Hvis dit barn er under tre måneder, anbefales det at stoppe hver tyvende minut og løfte baby op af stolen, da dets ryg ikke er stærk nok til en længerevarende siddende stilling.

Underholdning til turen: Nyd tiden I har sammen i bilen uden masser af forstyrrelser udefra. Sluk mobilerne, og syng sammen, tæl røde biler, og tal om alt det, I ser. For de små kan en biltur på flere timer virke uendelig, især hvis de oven i købet glæder sig til at nå frem. Så det handler om at gøre kedsomheden så hyggelig og sjov som muligt.

Køresyge: Har dine børn tendens til at blive køresyge, kan du forsøge Seaband armbånd, der kan købes på apoteket. Husk også at holde pauser, få frisk luft, hav noget i maven inden afgang, og spis gerne lidt let, tør kost undervejs på turen.

VIND: Lige nu kan du deltage i konkurrencen om Seaband armbånd. Gå til konkurrencen HER >>

Gode snacks: Hav altid gode snacks og vand med til turen - og gerne nogle, der kan spises i bilen, så alle i familien kan få en bid mad, når de er sultne. Gode håndhapsere kan for eksempel være brød med kød og grønt, pølsehorn eller grøntsags-stave. Også figenstænger er gode, hvis I bliver lidt lækkersultne.

God ferie!

Find en god opskrift på pølsehorn her

Læs også