Rigtige mødre ammer da!

4 nyttige facts

• Din mælk er altid tilpasset dit barn. Hvis du har født før tiden, har du mælk, der er specielt sammensat til dit barn.
• Din mælkeproduktion kommer hurtigere i gang, hvis du lader dit barn sutte på brystet, så ofte det har lyst.
• Mælken kan ikke forsvinde. Hvis du er nervøs og anspændt, kan det forhindre mælken i at løbe til. Mælken er i brystet, og hvis du kan slappe af, løber den igen.
• Du kan ikke spare mælk op ved at trække tiden mellem amningerne. Det er antallet af amnin-ger, der påvirker mælkemængden. Det meste af mælken dannes under og straks efter amnin-gen; allerede efter en time er en stor del af mælken gendannet.

Moderen kigger kærligt på sin baby, der saligt sutter på brystet. Sådan fremstilles selve symbolet på moderskab ofte i babybøger, film og reklamer. For rigtige mødre ammer da - det er i hvert fald det, vi får at vide af både sundhedsplejersker og jordemødre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mødre ammer deres barn i mindst seks måneder. Og de fleste danske kvinder starter med at amme - i alt 98,5 procent. Nogle gør det i et halvt år, mens andre ammer, til barnet er næsten tre år. Men for nogle kvinder er det en hård kamp at få dråberne til at flyde.

Langt de fleste kvinder kan dog godt amme med den rigtige rådgivning. Og et godt ammeforløb star-ter allerede i graviditeten, fortæller ammerådgiver hos Forældre og Fødsel, Pernille Johansen.

"Det er vigtigt, at du allerede som gravid gør dig nogle tanker om amning. Vil du gerne have lagt barnet til, når du lige har født eller vil du vente lidt? De to første timer efter fødslen er de allervigtigste i forhold til amning. Barnet skal lægges hud mod hud med det samme, så der opstår en tæt kontakt."

Begynderømhed

Mange forskellige faktorer spiller ind på amningen - både alder, uddannelsesniveau, fødested, net-værk og fødselsmåde påvirker tilsyneladende vores ammevaner. Flere undersøgelser viser at fler-gangsmødre ofte ammer fuldt - det vil sige uden tilskud - i længere tid end førstegangsfødende. Kvin-dens uddannelsesniveau og alder spiller også ind - for eksempel ammer mødre mellem 30-44 mere end mødre under 25.

Men de fleste kvinder uanset alder oplever et større eller mindre ubehag under amningen i de første par uger. Det kaldes begynderømhed, som skyldes barnets kraftige sug på brystvorten. Udover ømhe-den i brysterne kan de efterveer, som udløses under amningen, være en prøvelse for mange. Nogle kvinder sammenligner smerten i brysterne under amning med smerten under fødselsveerne. Det vig-tigste er at huske, at det er en smerte, der varer kort tid og går over i løbet af de første par uger. Nogle kvinder har gavn af at smøre brystvorterne med brystsalve.

"Det gør ondt Men hvis det brænder eller stikker, er der noget galt. Det må ikke blive ved med at gøre ondt efter 20-30 sekunder. Så kan smerten skyldes svamp, som ofte kommer af for meget sukker i blodet, fordi mange kvinder får meget kage, når de er på barsel," siger Pernille Johansen.

Hvis smerterne fortsætter efter flere uger, skal du kontakte din sundhedsplejerske eller en ammerådgiver.

Læs også: Amning - træn dit bryst på ti minutter

Skabt til at amme
Hos de fleste kvinder løber mælken til i løbet af et par dage efter, de har født. Kroppen er så smart indrettet, at barnets sutten udløser det mælkeproducerende hormon prolaktin. Det betyder, at jo mere du ammer, desto mere mælk producerer du også. Det er dog vigtigt, at barnet sutter færdigt ved dit ene bryst, før det bliver ammet ved det andet. Ellers risikerer du at få tilstoppede mælkegan-ge. Dit barn kan ikke kan drikke for meget, men kan selv regulere sit behov fra fødslen.

En del nybagte mødre har problemer med at få amningen til at fungere. Det kan skyldes, at mælken ikke løber til, eller at tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse gør amningen smertefuld. Hvis du har ammeproblemer, så kontakt din sundhedsplejerske, og husk at det i de fleste tilfælde går over efter en overskuelig tid ved hjælp af rigtig vejledning og sutteteknik.

Det kan hjælpe at tænke på, at brysterne faktisk er skabt til at ernære børn. Og ud af 10.000 kvinder er der kun ganske få, som af fysiologiske årsager ikke kan amme. Det vigtigste er, at lysten til at amme er der - sammen med masser af tålmodighed og viljestyrke, forklarer Pernille Johansen:

"Det er aldrig for sent at starte forfra, også selv om det var en dårlig start. Man kan godt komme i gang med at amme, selv om der er gået et par uger."

Ro og tryghed
Ofte bliver ammeproblemerne en stressfaktor. Og selv om faderen ikke kan amme, spiller han en vigtig rolle, når det handler om at skabe en tryg atmosfære.

"Når moderen kæler med barnet, trækker livmoderen sig sammen og udskiller oxytocin, som sætter mælken i gang. Men faderen kan også nusse moderen, så oxytocinen får glatmuskulaturen til at træk-ke sig sammen, så mælken løber ud i mælkekanalerne. Det er i det hele taget afgørende, at moderen føler sig tryg, når hun ammer," siger Pernille Johansen og fortæller, at du dog ikke skal amme for enhver pris.

Og det er netop den modsatte opfattelse, der gør, at mange kvinder ender med at opleve amningen som en meget ubehagelig ting, der bliver tvunget ned over hovedet på dem.

"Mange kvinder, der ringer til mig har brug på at tro på, at de kan få det til at fungere. Men nogle ringer også for at få støtte til ikke at amme. De synes simpelthen, det er for grænseoverskridende. Og hver kvinde har ret til at tage sin egen beslutning. Hvis du føler afsky eller ubehag, så er det meget bedre, at du lader være med at amme. Du skal huske på, at en god mor ikke defineres af, om hun ammer eller ej. Hun er først og fremmest nærværende, og forstår at sætte grænser for sig selv og sit barn."

Læs her hvordan du undgår at baby gylper

Gode ammeråd
• Sørg for at få hvilet godt om dagen, når barnet sover nogle sammenhængende timer.
• Lad gæster vente, eller bed dem om at overholde besøgstiderne, så du får hvilet mellem am-ninger og bleskift.
• Lad far tage sig af de praktiske ting. En mæt baby kan sove på fars bryst, hvis du har brug for at have helt fred og ro i nogle timer for at sove.

Kilde: Fogf.dk