Min fødsel: "Det er fjollet, jeg har været så nervøs for det"
18. juni 2010Din fødsel
Vil du gerne fortælle din fødselshistorie? Skriv til red@magasinetmor.dk - så kontakter vi dig.
Det startede med, at vandet gik søndag morgen klokken 6.15. Så kom vi ud til modtagelsen omkring klokken 10. Jeg fik ikke veer, så de ville sætte mig i gang med nogle piller, men det ville jeg ikke have. Så sendte de mig hjem igen.
Næste morgen kom jeg ind på fødegangen og fik et ve-drop. Det virkede og gjorde veerne gradvist mere intense. Jeg havde forberedt mig med gravidyoga og øvet mig på vejrtrækningen. Men da det blev mandag aften, var jeg vildt træt. Så fik jeg en epiduralblokade, fordi jeg havde været i gang så længe. Og for at have energi til selve fødslen. Det var virkelig godt og gjorde, at jeg kunne trække vejret igen. Jeg fik noget at spise og en kop te.
Læs også om Ida, der allerede kort efter sin fødsel vidste, at hun ville have et barn mere
Klokken 23 var der vagtskifte, og så skruede jordemoderen langsomt op for ve-droppet. Til sidst tog min krop over, så jeg fik jeg veer med hjælp fra droppet. Omkring klokken et begyndte jeg at få presseveer, men min datter var ikke langt nok nede i bækkenet, så jeg skulle sidde på en pilatesbold og lave cirkelbevægelser. På det tidspunkt var jeg ret træt, men da jordemoderen undersøgte mig, var jeg otte centimeter åben. Min kæreste var rigtig god til at opmuntre mig, men indimellem kom han til at snakke på det forkerte tidspunkt, mens jeg havde en ve. Han var lidt skræmt over, hvor meget blod der var, men han tog det ret fint.
Til sidst gik det stærkt. Da hun lå rigtigt, begyndte jeg at presse. Min datters hjerteslag faldt, hver gang jeg pressede, så der kom en læge og tog en blodprøve fra hende for at se, om hun fik ilt nok. Men da han gik ud for at undersøge blodprøven, fødte jeg hende.
Miriams fødsel, der tog 30 timer
Det var mærkeligt at få hende op på brystet. Pludselig var hun der - efter så mange måneders ventetid! Hun var meget lille, fordi hun var født tre kilo for tidligt. Og jeg lagde mærke til, at hun havde sin fars hage. Min kæreste klippede navlestrengen - det var han meget stolt af.
Det var en fantastisk oplevelse at føde. Jordemødrene var så opmuntrende, og jeg følte mig meget tryg. Jeg kunne godt rumme smerten, men det hjalp mig at få den epiduralblokade, fordi det hjalp mig igennem anden halvdel af fødslen. Jeg tænkte hele vejen, at jeg godt kunne klare det. Nu synes jeg, at det er fjollet, at jeg har været så nervøs for det. Det kan jeg sagtens gøre igen.