Kondomer beskytter mod graviditet og seksuelle overførte sygdomme
Gravid

Kondomet: Din bedste beskyttelse mod uønsket graviditet og kønssygdomme

4. april 2024
Olivia Zypikoff
Foto: Shutterstock
Korrekt brug af kondomet kan være nøglen til at beskytte dig mod uønsket graviditet og seksuelt overførte infektioner.

Et kondom er et tyndt, elastisk og ofte latexbaseret hylster, der forhindre sædceller på deres videre rejse og beskytter begge parter mod seksuelt overførte sygdomme.

Hvis kondomet bliver korrekt anvendt, giver det 97 procent beskyttelse mod graviditet og kønssygdomme. Hvis samlejet varer længere end 20 minutter, anbefales det at skifte kondomet for at opnå den fulde sikkerhed.

Beskyttelse: Et kondom beskytter både dig og din partner mod overførsel af kønssygdomme, såsom HIV, Klamydia og mange andre. Samtidig sikre kondomet sikker sexpraksis og reducere risikoen for uønsket graviditet.

Tilgængelighed: En af de største fordele ved kondomer er deres tilgængelighed – de kan købes af alle uanset alder. Det er ikke nødvendigt at konsultere en læge, før du begynder at bruge kondomer, hvilket gør dem til et praktisk valg for de fleste mennesker.

Sundhed.dk skriver:

“Brug altid kondom, når du skifter partner eller har tilfældig sex, også selv om du allerede benytter anden prævention. Det er den bedste måde at beskytte dig selv og andre mod at blive smittet med seksuelt smitsomme sygdomme.”

Kilde: Sundhed.dk

Hvad gør du, hvis kondomet springer?

Hvis kondomet springer under samleje, stop straks og fjern det forsigtigt. Vask området grundigt med vand og mild sæbe. Undersøg for eventuelle sår og kontakt en læge efter behov. Overvej nødprævention for at forebygge uønsket graviditet. Søg rådgivning og tests for seksuelt overførte infektioner. Vær opmærksom på korrekt kondombrug for at minimere risikoen næste gang.

Har du brug for akut sparring? Kontakt din læge, forældre, nærmeste eller en anonym hos f.eks. Sexlinien.dk

Hvilken størrelse kondom?

Standardstørrelser varierer fra producent til producent, men typisk er længden på et kondom mellem 16 og 20 cm, mens bredden typisk er mellem 4 og 6 cm

Mange tror fejlagtigt, at størrelsen på et kondom primært afhænger af længden på penis. Faktisk er det omkredsen, der er den afgørende faktor for at vælge det rigtige kondom. Husk, at størrelsen på din penis kan ændre sig indtil omkring 21 år. Derfor bør du ikke altid forvente at skulle bruge den samme størrelse gennem årene.

Hvad koster kondomer?

En pakke kondomer koster gennemsnitligt 55 kr. og indeholder 10 stk. Du kan sagtens finde billigere alternativer eller betale lidt ekstra for bl.a. farver og riller.

Hvor købes kondomer?

Kondomer kan købes stort set alle steder: I supermarked, på tanken, kiosken og apoteket. Der findes også en hel del hjemmesider, som sælger kondomer direkte til hoveddøren.

Hav det sjov med kondomer

Du kan få kondomer med smag, dutter, riller og andre behagelige effekter – det kan tilføje lidt sjov til samlejet.

Opdag det brede udvalg af farverige og smagfulde kondomer hos Webapoteket.dk, her finder du et stort udvalg af kondomer, såsom Plan, Durex, Worlds Best og RFSU.

Kondom og glidecreme

Kondomer og glidecreme udgør en dynamisk duo, der forbedrer seksuelle oplevelser. Mens kondomer giver beskyttelse mod uønsket graviditet og infektioner, tilføjer glidecreme ekstra smørelse for øget komfort og nydelse. Den kombinerede anvendelse af kondomer og glidecreme kan forbedre intime øjeblikke ved at sikre både sikkerhed og glæde under samleje.

Det er vigtigt at vælge en glidecreme, der er kompatibel med kondomer for at undgå beskadigelse af materialet og sikre optimal effektivitet. Sex og Sundhed anbefaler vand- eller silikonebaseret glidecreme ved samleje med kondom under analsex og menstruation, fordi menstruationsblodet kan udtørre gummiet.

Sex gode grunde til at bruge kondom

  1. Det beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.
  2. Det reducerer risikoen for uønsket graviditet
  3. Det er nemt at bruge og tilgængeligt.
  4. Det kan være sjovt og smagfuldt.
  5. Det er et ansvarligt valg for din egen og din partners sundhed.
  6. Det giver frihed til at nyde sex uden bekymringer.

Fun fact: Hvornår og hvem har opfundet kondomet?

Historien om, hvem der opfandt kondomet, er lidt uklar, da brugen af kondomer kan spores tilbage til flere forskellige kulturer og civilisationer gennem historien. Nogle af de tidligste former for kondomer blev brugt af gamle civilisationer som de gamle egyptere, grækere og romere. Man mener, at de tidlige kondomer blev lavet af materialer som dyretarm eller linned.

I midten af det 19. århundrede opfandt Charles Goodyear, en amerikansk opfinder, den moderne latexkondom. Han opdagede vulkanisering, en proces der gjorde latex elastisk og velegnet til kondomer. Efter denne opdagelse blev kondomet industrialiseret og gjort mere bredt tilgængeligt for offentligheden.

Kilder: Sundhed.dk, Sexlinien.dk, Webapoteket.dk, Wikipedia.dk

Læs også