
Funky uden alkohol
8. december 2008Her får du opskrifterne på fire funky friske drinks helt uden alkohol.
Soda Chanh
lime-lemonade (4 glas)
4 store og høje glas
8 skiver lime
8 mynteblade + 4 mynte topskud til pynt
16 cl sukkersirup
8 cl friskpresset limesaft
Isterninger
Danskvand
Sådan gør du:
1. Læg 2 skiver lime og 2 mynteblade i hvert
glas.
2. Fyld 4 cl sirup og 2 cl limesaft i hvert glas.
3. Top op med isterninger og danskvand, og pynt med mynteskud.
Nuoc nhan nhuc
lycheedrink (4 glas)
4 store og høje glas
10 cl mørk lycheesirup (alternativt kan du koge en sirup af sukker og rosiner, så får du både den mørke farve og frugtsmagen)
24 cl lycheesaft (vandet fra dåsen)
Isterninger
32 lycheefrugter fra dåse
Danskvand
4 skiver appelsin til pynt
Sådan gør du:
1. Mørk lycheesirup fordeles i glassene.
2. Fyld derefter 6 cl lycheesaft i hvert glas.
3. Tilsæt isterninger til glasset er ¾ fyldt, fordel frugterne, og top op med danskvand.
4. Pynt med appelsinskiver og sugerør.
Soda chanh giay
passions-lemonade (4 glas)
4 store og høje glas
6 cl sukkersirup
8 cl passionsfrugtsaft
2 passionsfrugter
Isterninger
Danskvand
Sådan gør du:
1. Hæld 1½ cl sukkersirup og 2 cl passionsfrugtsaft i hvert glas.
2. Skær passionsfrugterne i halve, udhul og fordel indmaden ligeligt i glassene.
3. Top op med isterninger og danskvand, og pynt kanten af glasset med den halve udhulede passionsfrugt.
Nuoc mia
sukkerrørs-juice (1 glas)
15 cl frossen sukkerrørsjuice (kan du kun finde sukkerrørsjuice på dåse, så blend det med ½ appelsin. Det gør den meget søde juice mere frisk)
2 cl friskpresset appelsinjuice
Isterninger
1 kumquat skåret i halve
Danskvand
Sådan gør du:
1. Blend sukkerrørsjuice, appelsinjuice og 2 isterninger til isen er knust.
2. Fyld et stort glas med isterninger, og pres saften fra kumquaten over. Brug kumquaten som pynt i selve drinken.
3. Hæld den blendede juice i glasset, og top op med danskvand.
Læs også:
Alkohol og graviditet
Ammende svenskere drikker
Juice for gravide
Hvad må jeg spise?