Gravid
13. november 2015

Far tager selfie på fødestuen – og internettet går amok

Denne selfie er på kort tid gået verden rundt og har affødt tusindvis af kommentarer på internettet – hvoraf de fleste udtrykker bekymring for konens reaktion efter fødslen!
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/article/selfie.jpg
Amerikanske Gil Solano var en lykkelig mand den 9. november 2015. Det var nemlig den dag, at hans kone gik i fødsel, og hans første barn, datteren Eva, meldte sin ankomst. Og glæden over dét ville Gil da også lige forevige ved at tage en selfie på fødestuen, mens hans kone Sarah var i fuld gang med at presse deres barn ud. Resultatet ser du ovenover. En modig, modig mand! Billedet delte den stolte far også senere samme dag på det sociale medie Imgur, og det er på få dage gået verden rundt og er i skrivende stund blevet set over 3 mio. gange. Tusindvis af brugere har desuden kommenteret billedet, der på tydeligste vis skildrer glæde (fars) vs. smerte (mors) – og langt de fleste kommentarer går på, at den nybagte far nok skal tage sig lidt i agt for sin kone i den kommende tid. - Det er fantastisk, men du er nok i livsfare, når hun kommer til hægterne og ser dette!, skriver én af brugerne. - Du er en modig, modig mand!, skriver en anden bruger (ligeledes med henvisning til, at Gils kone nok hellere havde set, at han havde brugt tiden på at støtte hende end på at tage en fjollet selfie). Konen grinede af selfie Men faktisk har Gil ikke noget at bekymre sig over, forklarer han selv til websitet BuzzFeed. - Sarah synes, det er virkelig skægt, når folk forventer, at hun vil reagere sådan. Hun synes tværtimod selv, at billedet er SÅ sjovt, siger han. Og Sarah afslører over for samme website, at hun allerede så billedet under fødslen: - Jeg havde presset i nogle timer, og Gil viste mig det for at få mine tanker over på noget andet og få mig til at grine. Jeg synes, det var hysterisk morsomt, og det var faktisk mig, der sagde til ham, at han skulle dele billedet med andre, fortæller hun. Her kan du købe den sjoveste bog med fødselsråd til fædre - bl.a. 'Sig aldrig: Puh, jeg er smadret!' >> (Set til 67,95 kr.)
https://imgix.femina.dk/robbie.jpg
https://imgix.femina.dk/ve.jpg

Læs mere om:

Læs også