Færre danske kvinder ammer fuldt i de anbefalede 6 måneder, viser data fra 2012-14.
Gravid

Danske kvinder ammer mindre - især i to landsdele

16. december 2015
af Anne Romanelli
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af danske børn, der ammes fuldt i de første 6 levemåneder, falder. Det er især i to regioner, at der er en nedadgående tendens.
DR har indsamlet nye data om danske kvinders ammevaner fra Sundhedsstyrelsens Børnedatabase – og tallene viser, at der i perioden 2012-14 på landsplan er sket et fald i andelen af børn, der ammes fuldt ud i de anbefalede 6 første måneder af deres liv:  
  Flere får sutteflaske i Midtjylland og Syddanmark   I 2014 blev kun 9,8 % af de danske børn således ammet fuldt i de anbefalede første 6 måneder, og det er især i Region Midtjylland og Region Syddanmark, at andelen af ammende kvinder er gået tilbage.     Læs også: Dine spisevaner i graviditeten kan påvirke amningen   Den gennemsnitlige ammeperiode er nu på hhv. 98 og 96 dage i Midtjylland og Syddanmark, mens den til sammenligning er på 111 dage i Region Hovedstaden, hvor flest ammer fuldt i 6 måneder. I Hovedstaden er der endda tendens til, at flere ammer fuldt i 6 måneder.   Derfor dropper flere amningen   Ifølge Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring, kan forklaringen være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk:   - Det kan have skræmt nogle kvinder. Men der er ikke evidens for, at miljøgiftene har negative effekter på børnene, der kan måles med de betydelige fordele ved amning. Eksempelvis er risikoen for, at barnet senere bliver overvægtigt og udvikler diabetes, mindre, hvis det ammes, og amning forebygger infektioner, siger han til dr.dk.   Man er lige så god en mor, hvis man giver sit barn flaske   Susanne Hede, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, mener, at faldet i antallet af ammende kvinder skyldes, at de savner hjælp til amning. Hun understreger, at man ikke skal have dårlig samvittighed, hvis man ikke ammer:   - Mødre kommer tidligere hjem fra hospitalet og får ikke så meget hjælp i starten som førhen. Hvis mødrene kan få hjælp, når de har brug for det, vil mange gerne amme. Man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man ikke kan få det til at lykkes. Kvinder, der giver deres børn flaske frem for bryst, er præcis lige så gode mødre som andre, siger hun.   Her kan du købe alt til din amning (ammetøj, ammepuder, ammebrikker, brystpumper, sutteflasker m.m.) >>    

Læs også:
Gode råd når amning gør ondt

Amning: For lidt eller for meget mælk? Dét kan du gøre!

Sådan undgår du, at baby gylper

Hvad må jeg spise, når jeg ammer?

Undgå DENNE type amme-BH

Dét skal du vide om modermælkserstatning

 

Sundhedsstyrelsens 5 nyeste anbefalinger om mad til spædbørn:

 

 

Artiklen indeholder affiliatelink

 

Læs også