Gravid

Amning - det er mine bryster!

af Lindi Winkel, oestrogen.dk 6. marts 2013
Foto: Colourbox
Et nyfødt barn overtager livet og dine bryster. For nogle nybagte mødte er det ren lykke – for andre bare klamt.

Som om at få et barn ikke er overvældende nok i sig selv. Det lille vidunder har også ret til en del af din krop, der før var din egen; nemlig dine bryster.

Lykkefyldte stunderFor nogle kvinder betyder den nye deleordning lykkefyldte stunder i gyngestol med den lille i armene. For andre er amning helt forkert. Hos personalet på Ålborg Sygehus' Patienthospital oplever jordemoder Lise Worsøe, at et stigende antal førstegangsfødende har et akavet forhold til den lille. "Der er mange af de førstegangsfødende, der nærmest aldrig har holdt et spædbarn i armene før, og derfor er enormt akavede i forhold til at holde barnet, men så sandelig også til at skulle amme den lille," fortæller den erfarne jordemoder.

Læs også: AmmemafiaenDen første tidNår amningen fra starten af ikke føles så naturligt som amen i kirken, ender den første uge med en lille ny gerne som en mild form for helvede for den nye mor."Man kan opleve, at verden bliver på hovedet og søvn er en by i Rusland. Og man har lige pludselig et barn, som man formodes at holde af, og det er skide svært at dreje helt om på sin tilværelse. De første dage hænger man i klokkestreng," fortæller Lise Worsøe.

Det er mine bryster!For andre er det forholdet til deres bryster, der gør amning svært. "Vi oplever en gang i mellem, at kvinder direkte væmmes ved at have barnet ved brystet og giver udtryk for, at de synes at amning væmmeligt. Det er deres bryster, og de vil ikke dele, forklarer Lise Worsøe.

Flasker og kærlighed"Så tager vi snak med kvinden, og så viser det sig eksempelvis, at hun ikke kan lide, at andre rører ved brysterne eller kun ser brysterne som seksuelle." Og hvis det er væmmeligt for kvinden, kan barnet mærke det, konstaterer Lise Worsøe."Så er det bedre med flaske og kærlighed."Læs også:Amning skal læresDen store ammeguideHar du lyst til at amme?