Gravid

8 tips til at holde vægten i graviditeten

af Magasinet Mor 1. juni 2012
Foto: All Over Press
Selvom maven vokser sig stor, dejlig og rund, behøver din vægt ikke løbe grassat. Her er en håndfuld tips, der kan hjælpe dig med at holde styr på de ekstra kilo

Spis en god morgenmadHvis du hopper et måltid over, bidrager det til, at du spiser mere senere på dagen. Eftersom du sover seks til otte timer på en nat uden at spise, har din baby brug for kalorier tidligt på dagen.

Planlæg dine måltiderDu bliver sulten med få timers mellemrum, og så skal det være NU. Tag gulerodsstænger, frugt og fuldkornskiks med på arbejde.

Vælg mad, der er nærende og rigt på fiberNår du ind mellem spiser mad, slik og snacks med et højt sukkerindhold, så husk også at spise noget nærende. Du kan for eksempel drikke et glas mælk. Hvis du gør dette, undgår du højst sandsynligt, at blodsukkeret stiger og dermed at fedtet lagres i depoterne. Fibre gør dig mæt og hjælper til at fjerne ekstra fedt.

Kog, bag eller damp din madDet giver mindre fedt og gør, at du kan spise mere. Set fra den positive side.

Vær mæt, når du køber indLav en indkøbsliste, så du kan modstå impulskøb.

Spis, før du tager til festJo mere mæt, du er, når du ankommer, jo mindre er chancen for, at du bliver fristet til at forgribe dig på diverse lækkerier.

Tag frugt med i biografenNærmest alt, hvad du køber i en biograf, har et højt indhold af fedt, sukker eller begge dele. Planlæg forud, så sparer du også penge.

Drik 8 glas vand om dagen- mindst! At være tørstig bliver ofte forvekslet med at være sulten. Derfor hjælper det på småspiseriet at drikke mere vand.