Familieliv

”Religion skal være en del af min søns liv”

af Maria Præst 28. april 2014
foto: Carsten Bundgaard
Hendes søn er omskåret, og når han starter i vuggestue, skal han have halalkød med på madpakken. Men derudover mener muslimske Natasha Al-Hariris ikke, hendes børneopdragelse adskiller sig væsentligt fra hendes danske veninders.

15 uger gamle Gabriel sover sødt i sin barnevogn ude på altanen, mens Natasha Al-Hariri byder velkommen i deres hyggelige lejlighed i Høje Taastrup. Natasha er opvokset i Hellerup og læser jura på Københavns Universitet. Hvis det ikke var for efternavnet og det fine sorte tørklæde omkring hendes hoved, kunne man nemt tro, at hun var pæredansk. Men hun er også praktiserende muslim. Hun beder tre gange om dagen og faster under ramadanen. "Min religion betyder meget for mig. Jeg er opvokset i et muslimsk hjem, hvor islam har været en fast del af min opdragelse. Men det har aldrig været tvang. Og det har altid været noget meget personligt. Indtil nu, hvor jeg har fået Gabriel og gerne vil give det videre til ham," forklarer Natasha. Gabriel er stadig så lille, at det mest er de praktiske ting, der fylder lige nu, som for eksempel at hun selv må give ham halalkød med, når han starter i vuggestue. Men hun er ikke i tvivl om, at han også skal have religionen ind under huden. "Religion skal være en naturlig del af hans liv. Niddal, Gabriels far, er også muslim, og selvom vi er opvokset ret forskelligt, hvad religion angår, har vi den begge i hjertet - bare på hver vores måde. Sådan er det herhjemme, og så skal Gabriel selv have lyst til at vælge det til." Ellers er der ifølge Natasha ikke den store forskel på dansk og muslimsk opdragelse. "Etik og moral er universelt. Selvfølgelig skal han tale pænt og opføre sig ordenligt. Det er kun det, at vi praktiserer islam, der er det nye element." Hvordan er det at være mor i Rwanda? Læs artiklen med en mor i Afrika Accept af det anderledes Natasha er født i Beirut i Libanon, men under borgerkrigen flygtede hendes familie til Danmark, hvor de tilfældigt endte i Hellerup. Dengang var de nærmest den eneste ikke-danske familie, og Natasha har både gået i vuggestue, børnehave og folkeskole uden en eneste anden ikke-etnisk dansker. Det ønsker hun ikke for Gabriel. "Jeg vil gerne give ham en bedre start, hvor han også kan spejle sig i andre. Vi er ved at finde en vuggestue til ham lige nu, og mangfoldigheden er enorm vigtig for mig. Jeg vil gerne opdrage ham til at acceptere det anderledes, så han også kan være sig selv." Den afskærmede opvækst i Hellerup har også betydet, at de fleste af Natashas veninder er danskere. Flere af dem har også netop fået børn, men hvordan adskiller hun sig fra danske mødre? "Det er meget ens, hvad man ønsker for sit barn. Men jeg har flere veninder, der er meget uforstående over for omskæring. Dér er vi forskellige. Gabriel blev omskåret allerede, da han var fem uger. Det er en del af religionen og en form for identitetsfølelse for mændene i islam, så det har aldrig været et spørgsmål for os, om han skulle. Det gav bare sig selv," fortæller Natasha. Hvordan er du som mor? "Mens jeg var gravid, tænkte jeg meget over, at jeg ikke ville være en pylret mor, for Gabriel skulle også have lov til at udforske verden på egen hånd. Jeg har været god til at lægge ham fra mig tidligt, så i dag kan han godt ligge på sit aktivitetstæppe og pludre og hygge sig alene. Samtidig er jeg meget kærlig. Siger han det mindste, kommer han op og bliver trøstet. Det er vigtigt for mig," siger Natascha og tilføjer med et smil: "Han er bare så god, fin og dejlig - og supernem. Han græder kun, hvis han er træt eller sulten." Læs også: At være på barsel - og føle sig forvasket På tværs af religioner Ligesom de danske sundhedsplejersker og jordmødre prædiker om amning, er der også fokus på dette i koranen. I islam er det bedst, hvis man ammer, indtil barnet er to år for at bevare den fysiske kontakt. Natasha måtte dog opgive at få det til at fungere efter to måneder. "Det var to måneder med blod, sved og tårer. Jeg fik brystbetændelse og svamp, og til sidst græd vi begge to, når han fik mad, så det fungerede bare ikke. Det var rigtig hårdt at tage beslutningen, og jeg var meget ked af det i starten. Men så må man jo se på det positive, og han spiser mere og sover bedre nu," siger Natasha og tjekker telefonen, som er koblet på babyalarmen ude på altanen. Da hun var barn, var Luciaoptoget og juleafslutningen i Hellerup Kirke lige så vigtige for Natascha som enhver anden muslimsk højtid. Og den danske folkekirke skal heller ikke være no-go for Gabriel. "Religion er mange ting, og spiritualiteten og følelsen af at være troende går på tværs af alle religioner. I sommer kom Niddal og jeg for eksempel forbi en kirke på Vesterbro, hvor der strømmede noget fed gospelmusik ud fra. Så gik vi ind og satte os, og det var en virkelig god oplevelse." Natasha har også flere gange holdt jul hos sine danske venner. Sidste år holdt hun for første gang sin egen jul derhjemme, hvor hun inviterede hele sin familie. "Min familie har aldrig holdt jul før, men det var virkelig en hyggelig aften. Vi fik and, rødkål, brunede kartofler og risalamande - og gaver selvfølgelig. Det vil jeg gerne gøre til en tradition fremover for Gabriels skyld." Hver 3. mor har et favoritbarn - er det dig?