Familieliv
5. november 2014

Krig og katastrofer? Sådan beroliger du dit barn

Det er umuligt helt at skærme sit barn fra de dårlige nyheder i tv, aviser og på internettet. Men du kan gøre meget for at berolige dit barn, så angsten ikke tager overhånd.
Af: af Anne Romanelli
mobber dit barn?

Nyhederne er fyldt med krige, naturkatastrofer, dødsfald og andre skræmmende ting, og for børn er de dårlige nyheder (måske ikke så underligt) endnu mere skræmmende end for voksne.

Det skyldes hovedsageligt, at børn har svært ved at adskille sig selv fra den følelse, de oplever. De kan ikke ræsonnere sig frem til risikoen og den reelle fare, siger børnepsykolog Charlotte Diamant til Aftenshowet.

- Tingene bliver ofte meget værre i et barneunivers, for de kan ikke sætte det i perspektiv. De har ikke nødvendigvis en realistisk målestok for, om det virkelig er farligt, siger hun.

6 råd til at berolige dit beymrede barn

Charlotte Diamant har dog en række gode råd til, hvordan du kan berolige dit bekymrede barn. Som forælder skal du dog huske at 'bøje' rådene, så de passer til hvor gammelt og hvor følsomt, barnets er.

• Når børnene er små, skal de helst ikke se nyheder, for de skal ikke have de voldsomme billeder på nethinden. Det sætter sig, når de først har set det.

• Hvis du ikke selv taler med dit barn om det, så vil barnet prøve at lave en virkelighed ud fra deres egen begrebsverden, og så bliver det måske helt skævt.

• Du kan ikke isolere dit barn, og det må også gerne vide, at verden ikke er total ufarlig. Det er en del af livet og hverdagen at være ked af det og bange, og det skal børn også opleve.

• Det er også vigtigt, at du anerkender, hvordan dit barn har det. Du skal ikke bare sige, at barnet skal lade være med at skabe sig, og stoppe med at tænke på det.

• Gør rede for den reelle risiko for, at der sker noget. Det er vigtigt, at du som rollemodel udstråler ro og giver den ro videre til barnet.

• Hvis du er oprigtig bekymret for sit barn, fordi det ikke kan slippe angsten for de her katastrofer, skal du gå til lægen og søge noget hjælp, så barnet kan få det bedre.

Læs også:
Sådan hjælper du dit bange barn

Læs også