Juleferie med bonusfamilien

Så kom der sne. Og på Lolland hvor vi bor, kom der virkelig meget sne. Snevejr er noget, vi virkelig har ventet på, det er altså ikke rigtig jul, før det drysser ned med store vamsede snefnug.

Fantastisk; hvid jul for første gang i 14 år, men men men nu var der bare lige det ved det, at vi i år skulle til Jylland for at fejre julen. Ikke bare lige over broen, men en køretur på hele 500 km. Og skæbnen ville, at min mand skulle arbejde den 23. december, så derfor måtte jeg køre turen alene.

Jeg var temmelig nervøs for den lange køretur med 3 børn alene, fordi der var så meget sne, men den 23. december var vejret fint og vejene rene, så køreturen gik glat. Børnene er efterhånden ret hærdede passagerer i en bil. I sommers kørte vi til Sydfrankrig med dem, og vi har sågar budt dem turen til Alicante i Sydspanien, så et stop ved Vejle var nok, inden vi kl. 16 landede i Thisted.

At være delebarn i julen
Mine 2 store børn, Gustav & Marie har lidt store tab i forhold til min og deres fars skilsmisse tilbage i 2006, men det er nok også til at få øje på fordelene, når man som delebarn får gaver fra alle dele af nye og gamle familiemedlemmer op til jul.

Den 23. december, da vi ankom til Jylland, havde jeg lovet mine tidligere svigerforældre et besøg sammen med børnene, så de selv kunne give Gustav og Marie deres julegaver. Børnene har ikke set den del af deres familie i 1½ år, så de var meget stille, og jeg må indrømme, at jeg et øjeblik nød at se, at de faktisk kunne sidde så stille, selvom de blev fyldt med sodavand og sukkerstads. Den der nød situationen mest var lille Emil. Han har ingen relationer til den familie, men han synes, det var fantastisk, at det vrimlede med "fætre" og "kusiner" i alle aldre.

Gustav og Marie havde det rigtig svært med at se deres farmor og farfar, fordi deres far ikke var der. De havde virkelig glædet sig til at se deres farmor og farfar, men som så meget andet i børnenes verden, så kan det være svært at forestille sig, hvordan det vil være. De kunne ikke huske ret meget, for det er 1½ år siden, de sidst har set dem, men jeg tror, at de inderst inde nød besøget, selvom det gav meget stof til eftertanke resten af julen.

Ryk ind
Vi havde fået lov at sove hos min bror, hans kæreste og deres søn i deres skønne nye hus ude ved Vesterhavet. Og da vi ankom, kom julestemningen snigende. På deres altan stod det fineste juletræ med lys på, og så var der sne over det hele…DET ER JUL.

Juleaftens dag kom, og aldrig i mit liv har det været så afslappende. Det sørgede min svigerinde for. Hun forstod at holde styr på det hele med stil, samtidig med at hun virkede afslappet og helt rolig, og det smittede af på os andre.

Vi spiste klokken seks…helt perfekt for de små, som havde sovet en lang middagslur. Jeg fik mandlen i år…lucky me, min bror mente dog at jeg skulle frarøves den igen, fordi jeg ikke kunne spise op. Så galt gik det ikke, og inden længe stod på den på gaveræs.

Julemanden afsløret
Efter et par runder for meget rundt om træet med en falsk klang af julesalmer, som de fleste af os kun kunne huske en tredjedel af, kom den kære julemand endelig på besøg. Gustav blev ved med at spørge efter hans onkel Jeppe, men vi forsikrede ham om, at han var smuttet en tur til tandlægen.

Julemanden kom ind i stuen…ho ho og glædelig jul. Min datter Marie kiggede eftertænksomt på ham, hvorefter hun tøvende siger: "Det er bare dig, ikk' Jeppe?" Raden af voksne omkring santa kunne ikke holde masken, men julemanden måtte gøre sit arbejde færdigt, for de små børn stod pænt og ventede på deres pakker med øjnene på sækken.

Gave logistik
Resten af aftenen bød på gaver, gaver og endnu flere gaver. De gange vi har holdt juleaften hjemme, har vi pakket op på skift, og det var derfor overskueligt at holde styr på, hvem der fik hvad fra hvem. Men i år var vi flere familier samlet og børnene pakkede ud i forskellige hjørner af stuen i forskelligt tempo og vi voksne stressede rundt for at følge med i hvem de fik hvad fra, og huskede dem på, hvem de skulle sige tak til.

Det var en stor opgave, for der var virkelig mange gaver i år…helt vildt mange gaver synes jeg. Det til trods for, at Gustav og Marie havde pakket gaver ud 3 gange inden selve juleaften, som for eksempel ude hos deres farmor og farfar.

Familietraditioner i lange baner
Juledag tilbragte de to store hos deres mormor, og lille Emil sov og sov og sov. Vi andre brugte dagen med at hænge på sofaen. Tøserne surfede på Trendsales, mens drengene spillede Wii. En rigtig slapperdag, hvor alle mand kom til hægterne igen efter the big bang med masser af mad og gaver i lange baner dagen forinden.

2. juledag foregår traditionen tro med familiejulefrokost i familien Mommer og derefter satte vi kursen mod Lolland.

En juleferie med alt hvad hjertet kan begære af and, flæskesteg, ris a la mande, gaver og ikke mindst familiehygge er ovre, og nu trænger vi til at komme hjem og være os selv. Nok er vi mange til hverdag, men når man skal være mange sammen med mange andre familier, så er batteriernes løbetid kortere end ellers, og det kan i og for sig være en rar tanke.

Projekt; livet i de danske bonusfamilier
Som jeg før har nævnt så arbejder jeg på en bog om livet i de danske bonusfamilier. Jeg har fået lov at følge 8 familier i deres bonusfamilieliv, og det har sørme godt nok givet stof til eftertanke. Ikke bare bliver jeg overrasket og forundret, når de fortæller om deres måde at håndtere dine, mine og vores på, men jeg suger viden til mig, og jeg vil uden at prale sige, at jeg er blevet en del klogere, siden jeg startede dette projekt op i sommers.

Her i julen har det specielt kunne mærkes, at det er bonusfamilier og ikke kernefamilier. Der er virkelig meget logistik og planlægning, når dine, mine og vores skal gå op i en højere enhed.

Farvel 2009 - goddag 2010
Når vi nærmer os årsskiftet, bruger jeg som regel tid på at tænke over det år, som nu rinder ud. I år har jeg brugt specielt meget tid på at tænke over vores familieliv, netop fordi jeg har fået så meget indsigt i andre familiers bonusliv.

Her midt i januar skal jeg have en coaching session med en coach, som er specialuddannet indenfor bonusfamilielivet og de problemstillinger, de står overfor. Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg håber så meget hun kan hjælpe mig med mit nytårsfortsæt:

"Når en dør lukkes, åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne".

Jeg vil bruge 2010 på at finde alle de åbne døre og forsøge at glemme de lukkede.

Læs også:
Blog 1: Livet i min bonusfamilie
Blog 2: Jul i bonusfamilien