Familieliv

Livet i min bonus-familie

af Lea Hjort 4. december 2009
Mød Mama.dk's nye blogger, der skriver om de mange udfordringer, hun står over for som mor i en bonusfamilie på syv.

Jeg hedder Lea Kirstine Frederikke Mommer Hjorth, jeg er 29 år og mor til 3 biologiske børn og 2 bonusbørn. Til daglig arbejder jeg som lærer, og udover det skriver jeg på en bog om livet i de danske bonusfamilier. Jeg mødte min mand Jesper for 3½ år siden, og vi tog en meget drastisk beslutning og flyttede sammen i løbet af 1½ måned - til trods for, at jeg boede i Thy i Vestjylland, og Jesper havde hus på Lolland. På det tidspunkt havde vi 2 børn hver. Jesper havde en pige på 2 år og en dreng på 5 år. Jeg havde en pige på 2 år og en dreng på 3½ år. I dag bor vi stadig på Lolland. Børneflokken tæller en søn mere, denne gang med fælles fortegn. Der er løbet meget vand i å'en siden maj 2006, men det kan I læse meget mere om i min egen blog her på mama om livet i de danske bonusfamilier. Velkommen ?

En blæsende weekend i mere end én forstand Endnu en weekend blæste af sted som efterårsvinden her i november. Det er simpelthen helt utrolig så hurtig den weekend går, når man sammenligner den med de 5 dage, hvor man går på arbejde. Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til, at der er en eller anden professor, som finder på, at de to ting skal byttes rundt. Samvær i familiens skød er det vigtigste, derfor arbejder man to dage og holder weekend i 5 dage…lyder det ikke fantastisk? Dream on, det sker nok ikke i min tidsalder, men man har vel lov at drømme… Fredag går med udpakning Apropos drømme, så drømmer jeg også om den dag, hvor vi får fred i vores lille familie. Fredag går som altid med at hente børn, pakke tasker ud, lave mad, bade børn og så selvfølgelig den obligatoriske Disney Sjov med tilhørende vingummibamser. Normalt ville min mands børn være kommet fredag eftermiddag, når vi er i en ulige uge, men der er problemer, og tingene går derfor ikke altid som planlagt. Så lige for tiden tæller vores bonusfamilie kun 5. Mine 2 børn bor her fast. De har en far, som bor 500 km. fra os, og derfor ser de ham kun lejlighedsvis på små besøg. Derudover har vi lille Emil på godt 1 år, som er vores eneste fællesbarn…biologisk set i hvert tilfælde. Dine, mine og vores børn Gustav og Marie, som er mine 2 børn fra mit første ægteskab er blevet meget til Jespers børn. Men ok, da vi flyttede ind, var Marie også kun lige fyldt 2 og Gustav var knap 4, så Jesper er meget far for dem, og gør alt hvad han kan for dem. Folk omkring os siger, at de ikke kan se, at Jesper ikke er deres biologiske far. Han behandler dem som om, de var hans egne. Lørdag morgen stod vi tidligt op, for Gustav skulle spille fodbold…Jesper tog med ham. Bagefter skulle han afleveres til en børnefødselsdag hos en klassekammerat, og det klarede Jesper også. Da han kom hjem, kørte han Marie ud til en veninde. Senere på eftermiddagen kørte han rundt og samlede dem begge op igen. Det er i mine øjne ret vildt. Han kunne jo også vælge at sige, at det var min opgave, så han kunne gå herhjemme med lille Emil, som jo er Jespers biologiske søn, men nej, han gør hvad en "rigtig" far gør, og det er så fantastisk. Søndag er den store vaskedag Selvom en bonusfar aldrig er det samme, som en biologiske far, så glæder jeg mig over, at deres forhold til Jesper er så tæt. De biologiske bånd er der ikke, og det kan man selvfølgelig mærke, men i det daglige betyder det ikke så pokkers meget. Børnene elsker Jesper og nyder hans tilstedeværelse, og jeg er stensikker på, at de ikke vil undvære ham. Søndag stod den på den ugentlige rengøring af badeværelser og så kæmpebunker af vasketøj. Lige nu er der kun 3 børn her, men de kan godt nok også levere deres andel af den ene maskinfuld efter den anden. Det er helt vildt, hvor meget tøj der kommer fra skab til barn til vasketøjskurv til sorteringsbunke til vaskemaskinen til tørresnoren til bunken af rent tøj, der er lagt sammen, for til sidst at ende i skabet igen…og så starter turen én gang til. Det samme gør ugen, den starter også forfra igen og igen og igen…