Jul i bonusfamilien
Julen står for døren
Ja, julen står for døren, og det er sandelig noget af et puslespil for en familie på 7. Ikke bare fordi vi er mange, men fordi vi er mange fra mange forskellige familiegrene.
For det første skal vi finde ud af, hvor vi skal holde jul. I år har vi ikke Jespers børn, da de holder jul hos deres mor, og vi har derfor besluttet at holde jul med min familie i Jylland i år. Siden vi flyttede sammen i maj 2006, har vi valgt at holde julen for os selv med vores mange børn.
Det tror jeg på sin vist har gavnet os meget. Det har fra starten været vigtigt for os at skabe nogle rammer for vores familie, så vi ikke bare fløj med på en bølge af traditioner og "sådan plejer vi jo at gøre" aftaler. Selvom vores familie er frugten (om du vil det) af to kernefamiliers opløsning, så er det vigtigt, at vi får skabt vores egne traditioner og måder hvorpå vi gør tingene - også omkring højtiderne. Som sagt har vi holdt juleaften alene med vores børn de seneste 3 år, og det har været både op og ned.
Jul i medgang og modgang
Det første år var alting nyt, og vi havde hverken overskud til at pakke hele flokken med gaver og diverse andet oppakning eller lysten til at skulle fejre jul efter andres traditioner. Vi ville være os selv med vores 4 børn og fejre julen efter vores bonusfamilies helt nye og grønne traditioner.
Andet år havde vi ikke min mands børn, så derfor var vi kun 4. Men igen valgte vi at holde julen hjemme efter egne traditioner. Vi begyndte så småt at få skabt nogle små traditioner. For eksempel tog vi selv ud og fældede juletræet, og børnene skiftes år efter år til at sætte stjernen på.
Året efter havde vi igen alle 4 børn delebørn. Emil var kommet til i efteråret, så nu kunne vores familie tælle 7 rundt om juletræet.
I år er det Marie, der skal sætte stjernen på. Godt nok skal vi ikke holde jul hjemme, men et juletræ, det skal vi altså have. Jeg ved, at vi skal skynde os at nyde det, for jeg er sikker på, at lille Emil nok skal pille pynten af, ligeså kvikt som vi kan sætte den på. Men det er jul, så charmen ved det hele, skal nok overskygge den lille ballademagers lyst til at smage på alt fra små engle og nisser til gran og gaverne under træet.
Det vigtigste mangler
Det at skulle holde jul med sine børn et år og uden sine børn et andet år er vel en prøvelse i sig selv. Jeg lider ikke dette tab på samme måde som Jesper, fordi mine børn altid er hos os. Men for Jesper er det en underlig tom fornemmelse at skulle fejre julen sammen med et af sine 3 børn og så sammen med mine 2 børn, når hans 2 andre børn slet ikke er her i julen.
Man gør alle de ting, man plejer at gøre, men det vigtigste mangler. Selvfølgelig er Jesper også glad for at holde jul med lille Emil og hans to bonusbørn, men det er en tom fornemmelse, netop fordi at julen er børnenes fest.
Julegavebyt…dyt dyt
Så er der gaverne. I lange baner, kan man vist roligt sige. For nogle børn er der gaver, men for delebørn er der tit rigtig mange gaver. For eksempel får mine børn både gaver fra deres egen far og deres farmor og farfar på den side, men min mands forældre køber også gaver til dem. Så i stedet for ét sæt farmor og farfar, så har de to sæt. Det samme gælder med mormor for Jespers børns vedkommende, for de får også julegaver fra min mor, og når de så kommer hjem til deres egen mor, får de også julegaver fra deres biologiske mormor.
Problemet for os har været, at mine børn får alle deres gaver hos os, mens Jespers børn kun får gaver fra den ene del af deres familie hos os, og der er derfor altid færre gaver til dem end til Gustav og Marie. Nu er Emil jo så kommet til, og han får jo også kun fra den ene side, så det gør det måske lidt nemmere at forstå, men alligevel…
Mange ekstra gaver
Vi har en tradition juleaften i forbindelse med gaveræset, at vi skiftes til at pakke en gave op. Børnene skal altså sidde og kigge med, når hinanden pakker op, så de ikke bare flår papiret af og springer videre til den næste gave.
Det første år var pigerne kun knapt 3 år og vi valgte derfor at følge en kronologisk rækkefølge og skiftes til at få en gave. Men sidste år var problemet med de mange ekstra gaver til halvdelen af børneflokken der, og vi valgte derfor at trække en gave under træet, for derefter at se, hvem den var til. Vi holder fast i, at man ser, hvad de andre har fået, inden en ny gave findes frem under træet.
Bonusjul
I år holder vi som sagt jul i familiens skød i det vestlige Jylland. Vi glæder os meget, og børnene ikke mindst glæder sig til deres første jul med deres 2 små fætre.
Jul er jul, men når man holder jul i en bonusfamilie er alting ikke altid så let og gennemskueligt, som man kunne forvente.
Læs også:
Livet i min bonusfamilie