Jeg har en idé til verdens bedste bryllupsgave – men brudeparret vil nok ikke juble

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Idé: Hvad hvis vi gjorde det til almindelig kulturel praksis at forære alle nygifte et gavekort til en parterapeut? Altså, i stedet for Royal Copenhagen, damaskduge og gigantiske keramikvaser (tak for den, svigermor!), troppede vi simpelthen op til brylluppet med et tilgodebevis på fem gange parterapi.

De fleste ville nok tage det ilde op (indrømmet, da jeg blev gift for fem år siden, ville jeg også have foretrukket keramikvasen). Men det var, før min mand og jeg trådte ind ad døren hos en parterapeut. De seneste år er det nemlig blevet en regulær tendens i min omgangskreds, at man går i forebyggende parterapi.

Ikke som brandslukning eller mægling mellem to parter, der sidder i hvert sit hjørne af en sofa med korslagte arme.

Men som en investering i, at vi forhåbentlig ikke når dertil.

I ugens perspektiv undersøger vi verdenshistoriens mest vanvittige sociale masseeksperiment: Ægteskabet.

For selv om skilsmisseraten ligger stabilt på ca. 50 procent, vil vores kulturelle besættelse af "lykkelig til vores dages ende" ingen ende tage.

Jeg tilhører en generation, der er vokset op med "disneyficeringen" af kærligheden, og som elsker at binge "Gift ved første blik" og "Love is Blind".

Men de idealer bliver altså sat under pres, når weekendture til europæiske storbyer bliver erstattet med skrigende minimennesker og nætter med maksimalt tre timers søvn.

"Når man kører to musikkarrierer sammen med et familieliv med tre børn, tror jeg ikke, der ville skulle så meget til at vælte læsset, men der kan vi alligevel et eller andet sammen, som får det til at spille," siger Tina Dickow i et stort interview om ægteskabet med sin islandske partner i alting, Helgi.

Tilsæt coronaisolation og skriveblokade. Det var i det hele et "mirakel", at de to fandt hinanden – og en kærlighedshistorie, der slet ikke følger det typiske Disney-manuskript.

Og sådan er kærligheden: Et mirakuløst rod. Fordi mennesker roder. Og nogle gange har vi brug for hjælp til at rydde lidt op.

Mit ærinde med mere terapi til folket er ikke, at folket nødvendigvis skal blive i tosomheden. Skilsmisser kan sagtens være lykkelige, for der kan være uendeligt meget kærlighed i at gå fra hinanden.

Både ægteskabet og skilsmissen er grundlæggende livsforandrende processer – og der er ingen skam i at søge hjælp, viden og støtte til at gennemgå dem. Tværtimod