Familieliv
9. april 2021

Janne er bonusmor: "Oplevelsen af ikke at være den vigtigste i min mands liv gjorde ondt"

Mange bonusmødre kæmper med jalousi, vrede og skyldfølelse, men det er skamfuldt at snakke om. Nu er flere af dem begyndt at forene sig for at tale fortroligt om de forbudte følelser.
Af: Hanne Vinther Mikkelsen
https://imgix.femina.dk/2021-04-06/janne_to.jpg

Foto: Mew & Panthermedia

Janne Leth Førgaard har fundet på et ord. Ekstramor.

Et ord, der forsøger at omfavne den familie, hun har fået. For hun har det stramt med stedmor.

Det er jo hende, vi kender fra ”Snehvide” og ”Askepot”. Hvad så med bonusmor? Overskudsmor? Papmor? Plastikmor?

– Alene ordet er følsomt og kan give berøringsangst. Derfor foretrækker jeg ekstramor, fordi det ikke skaber negative associationer som stedmor, men heller ikke forsøger at påstå, at det er en gevinst for børnene, som betegnelsen bonusmor gør, siger hun.

Dine, mine og vores børn har en ekstra dimension i 47-årige Jannes familie.

Hun har fire børn: To ekstrabørn og to fælles børn. Men de to ekstrabørn har hver sin mor. Så der er far, mor, mor, ekstramor, ekstrabørn og egne børn.

Sværere forstedmor end stedfar

I takt med skilsmissetallenes himmelflugt har stedmoren forandret sig fra en ond eventyrskikkelse til en helt almindelig kvinde, vi alle kender.

Men selv om sammenbragte familier med hans, hendes og deres børn er blevet almindelige, mangler der fokus på den særlige forældrerolle.

Ifølge et studie af socialforsker Mai Heide Ottosen fra VIVE er det særlig svært for stedmoren. For der er en forventning om, at hun involverer sig mere praktisk og følelsesmæssigt i omsorgen end en stedfar.

– Du kan nok godt regne ud, at det ikke kan gå helt gnidningsfrit. Der er mange relationer at navigere i og tage stilling til. Og rollen som ekstramor er en udfordrende balancegang mellem fornuft og følelser, når der skal tages hensyn til alle parter.

Med baggrund i sin egen historie har Janne Leth Førgaard skrevet bogen ”Førstehjælp til ekstramødre”, og nu står hun også bag podcast-serien ”Ekstramor” på Podimo.

Hun er vært sammen med antropolog Emma Sokolers, der er nybagt ekstramor.

– Det er vigtigt for os at sætte fokus på alt svære, der følger med, når man forelsker sig i nogens far.

– Selv om mange står i den situation, mangler man alligevel tit nogen at spejle sig i og tale med om de tabubelagte tanker. Man er alene med nogle ret heftige følelser.

Mange spørgsmål

Podcastserien er tænkt som den redningskrans, Janne selv kunne have brugt, da realiteterne ramte hende.

– Selv om der er så mange skilsmissefamilier, der resulterer i nye sammensatte familier, er det stadig ikke velset at snakke om problemerne. Men det er altså nødt til at blive legalt at være ærlig om, at det er svært pludselig at skulle tage sig af børn, der ikke er ens egne.

– Der er mange spørgsmål: ”Hvad er jeg for dem? Hvad er de for mig? Hvornår må jeg opdrage på dem – eller må jeg overhovedet det?”

https://imgix.femina.dk/2021-04-06/janne_et.jpg

Da Janne i sin tid mødte sin nuværende mand, var hans døtre tre og 10 år.

Det kom fuldstændig bag på hende, hvilke følelser det udløste at blive ekstramor til de to piger.

– Fuld af forelskelse og gåpåmod tænkte jeg, at det nok skulle gå fint – en sød mand og søde børn. Men det viste sig hurtigt, at det var en anden følelsesmæssig virkelighed, der udspillede sig inde i mig.

– Alle mulige heftige følelser som jalousi, smålighed, skam og følelsen af at være forkert og alene meldte sig på banen.

Da Janne og hendes kæreste, i dag mand, flyttede sammen, blev de naturlige interesseforskelle mellem dem som biologisk forælder og ekstraforælder endnu tydeligere.

– Hans lykkeligste øjeblik var, når pigerne kom for at være hos os. Han havde jo savnet dem. Men når de kom ind ad døren, skulle jeg dele tiden og opmærksomheden med dem.

– Jeg følte ikke, der var plads til mig. Oplevelsen af ikke at være den vigtigste i hans liv gjorde ondt.

Mærkede indre uro

Men Janne satte ikke ord på sin jalousi dengang. I stedet søgte hun i øst og vest for at finde svar på, hvorfor hun havde det sådan.

– Jeg tænkte, at der seriøst var noget galt med mig. Jeg følte mig simpelt hen så smålig, når jeg ikke havde plads til to små piger.

– Hvis de så bare havde været uopdragne og usympatiske, men de var jo søde og nemme. Så jeg gik rundt og følte mig forkert uden at forstå hvorfor.

Jeg tror, det var godt, jeg ikke på forhånd vidste, hvilken følelsesmæssig rejse jeg kom ud på. Men i dag ville jeg ikke være den foruden.

Det forplantede sig både fysisk og psykisk hos Janne. Hun begyndte at tænke over, om det mon var så smart at have involveret sig i et forhold til en mand med børn.

– Jeg kunne mærke det som en indre uro i kroppen, en knude i maven. Det forstærkede følelsen af, at der nok var noget med mig, der ikke var, som det skulle være.

– På mange måder lærte jeg helt nye sider af mig selv at kende. Jeg tror, det var godt, jeg ikke på forhånd vidste, hvilken følelsesmæssig rejse jeg kom ud på. Men i dag ville jeg ikke være den foruden.

Da Janne blev ekstramor, arbejdede hun i den finansielle sektor som eventmanager. Men det følelsesmæssige kaos fik hende til at skifte kurs.

Hun uddannede sig blandt andet til familierådgiver og stiftede ekstramor.dk. Her klæder hun andre kvinder på til at tackle livet i en sammenbragt familie.

– Jeg sammenligner det med at være en kampsoldat, der bliver kastet ud fra en helikopter og direkte ned i en krigszone – uden forudgående træning, forklarer Janne.

Fire råd til forældre i sammenbragte familier

1. Vær klar over vilkårene

Det er vigtigt at erkende, at en sammenbragt familie ikke er en traditionel kernefamilie. Det værste, man kan gøre, er at lade, som om intet er forandret, og bruge kernefamilien som rollemodel.

2. Acceptér den følelsesmæssige forskel

Acceptér, at der ikke er den samme kærlighed til stedbørn, stedmor eller stedfar, som der er til biologiske børn, mor eller far. Relationerne skal først udvikles.

3. Hav tålmodighed

Alt falder nemlig ikke bare på plads hen over natten. Det kan tage flere år.

4. Tal sammen

Det er altafgørende at tale om udfordringer og forventninger. Få defineret, hvilken familie man ønsker at skabe. Mange tror, at det kommer af sig selv, men det gør det ikke.

Kilde: Psykolog Sia Holm med speciale i sammenbragte familier

– For nogle gange lander du som ekstramor midt i en heftig konflikt mellem barnets far, din partner, og barnets mor. Som ekstramor har du bare ingen forudgående erfaring, og din partner kan forståeligt nok være for følelsesmæssigt involveret i konflikten til at være din wingman.

- At være ekstramor er det ultimative kontroltab, fordi en del af kontrollen over dit liv nu ligger i andres hænder.

Find fred med det

Derfor vil Janne med podcasten sætte ­fokus på familieformens farlige minefelter.

– Vi bliver nødt til at få aftabuiseret, hvor svært det er at være ekstramor. Når vi kan finde et fælles sprog for de forbudte følelser og tale om dem på en ordentlig måde, er der håb om at få familielivet til at fungere. Humlen i det her er, at du er nødt til at forsøge at finde fred med det, siger Janne Leth Førgaard.

Hun understreger, at det kan blive en uventet gave at få ekstra børn, hvis alle bumpene bliver brudt ned.

– Det er jo ikke kun hårdt at blive ekstramor. Der er bestemt også fordele. Jeg har fået flere børn end dem, jeg selv har født, og mine egne døtre har fået to søstre mere, de kan have glæde af resten af livet.

- At leve i en sammenbragt familie er ikke et dårligt familieliv, det er bare et anderledes familieliv end en kernefamilie.

Læs mere om:

Læs også