https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/mor/2014/november/moedregruppe612x325.jpg
Familieliv

Føljeton: Mødregruppen - 1. del

6. april 2015
af Søs Lytjohan
Foto: Nellie Møberg
En mødregruppe skal helst være et sted, hvor man godt må være uperfekt og sige tingene, som de er. Men hvordan får man skabt dette rum, hvor der er plads til at være sig selv? MAMA.dk har talt med 6 ærlige kvinder. Hvad var jeres forventninger til mødregruppen?

Hvad var jeres forventninger til mødregruppen?

Janni: At det var et sted, hvor jeg kunne være ærlig og ikke tabe ansigt.

Sine: Jeg forventede, at min mødregruppe var det sted, hvor der var mulighed for at snakke om de problemer og spørgsmål, jeg kunne få med mit første barn.

Christine: For mig handlede det også om, at jeg ikke ville belemre mine veninder med en hel masse historier om min søn Sonny. Det skulle være et forum, hvor det er okay at fortælle en masse om sit barn, men også hvor det er i orden at være helt ærlig og have spørgsmål til, hvad mit barn nu skal kunne.

Sine: Jeg kom for at være i en gruppe, hvor alle børn er født inden for en kort periode. Så jeg kunne se, at det der sker med Linus er en normal udvikling. Men vi er dog bare så heldige, at vi også har det fantastisk sammen.

Rie: Jeg havde gjort op med mig selv fra starten, at ærlighed var en vigtig ting for mig, og at det var et fællesskab, hvor det var i orden at snakke om alt og intet.

Læs også: Livet HAR ændret sig efter jeg blev mor

Hvordan var det første møde? Blev forventningerne indfriet?

Christine: Første gang vi mødtes, var der en sundhedsplejerske som fungerede som mediator, hvilket jeg synes gav en blid start.

Sine: Vi skulle blandt andet fortælle hinanden om vores fødsler, og så kører det jo bare, for der er jo virkelig meget at fortælle.

Rikke: Det er jo meget privat at fortælle om fødslen, hvilket gjorde, at vi alle meget hurtig åbnede op og fortalte om andre private ting. Vi var allerede en gruppe, der var fortalte personlige oplevelser.

Asta: Vi skulle alligevel lige se hinanden lidt an, og jeg synes først det blev afslappet, da vi kom hjem til en og sad i sofaen og ammede.

Eva: Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra første møde og var glad for, at vil alle virkede meget åbne. Der var allerede første gang skabt en gruppe, hvor jeg kunne føle mig tryg og fortælle, hvordan jeg havde det.

Læs også: Sunde muffins til mødregruppen

Hvordan opstod ærlighed og åbenhed i jeres gruppe?

Rikke: Der var ligesom om én lagde ud, og så var stilen med åbenhed og ærlighed jo lagt. Jeg er normalt sådan en, der lige skal se folk an, men i og med at tonen var åben og ærlig fra starten, så åbnede jeg også selv op, for sådan var de andre jo også.

Sine: Og så har vi lige været igennem præcis det samme. Vores børn er født med fire dages mellemrum, så det gør, at det er let at relatere til hinandens tanker og spørgsmål.

Asta: Ja, det at vi er så homogene som vi er, tror jeg også har haft stor betydning for jargonen i vores gruppe.

Christine: … og det tror jeg gør, at der heller ikke er nogen, som siger "Nå, så dit barn kan ikke tage fat i sine fødder endnu, du må nok hellere til lægen". Ærligheden i vores gruppe gør at sådanne situationer ikke opstår, og at vi faktisk er stolte på hinandens vegne, når vores børn kan noget nyt.

Hvad er jeres råd til andre, der gerne vil have en åben og ærlig mødregruppe?

Rie: Jeg tror, det er vigtigt, at man gør det klart for sig selv, at ærlighed er en vigtig ting. At man tør at være ærlig.

Sine: Vær ærlig og stå ved dig selv. Hvad har du at miste? Hvis ikke du kan være ærlig og uperfekt i din mødregruppe, hvad skal man så bruge den til? Der jo netop her, vi skal kunne tale om det. En mødregruppe er et frirum. Så vær ærlig, så følger de andre sikkert med.

Janni: Ja, og at man ikke er bange for at tabe ansigt.

Christine: Man skal også huske at bevare sig selv. Hvis du ikke kan være dig selv i din mødregruppe, så skal du finde en anden.

Eva: Nogen gange har vi et tema, når vi ses. I december lavede vi konfekt… selvom det var så som så, hvad vi reelt fik lavet. Men det er hyggelig ind imellem at lave noget sammen, så længe vi ved, at vi sjældent når særlig meget. Det tror jeg også giver mulighed for en anden stemning, hvor der er plads til andre emner end, hvor søde vores børn er.

Læs også: Mødregruppen del 2

Læs også