Familieliv
26. juni 2009

Find frem til din egen måde at opdrage på

Der er andre måder at gøre det på Nogle er fuldt tilfredse med at kopiere deres mors og fars børneopdragelse. Andre vil gerne gøre noget andet. Her er en håndfuld tip.
Af: Signe Eriksen Tonsberg
https://imgix.femina.dk/media/a4eb1fe662e140aabf6891ccd79e8d31.jpg

Foto: Colourbox

Første skridt er at erkende, at du har dine forældres reaktionsmønster - og at du vil ændre det. Find ud af omfanget: hvad du gør, og hvor tit. Når du har erkendt problemet, er du allerede nået langt.

Find nye måder at gøre det på
Find ud af, hvordan du kan gøre det anderledes. Læs bøger, tal med veninder, din mand eller andre om, hvad du kan gøre anderledes, og hvilke redskaber du kan bruge. Hvis du for eksempel ved, at det er i bestemte situationer, du går tilbage til det gamle mønster, så forbered nogle nye konkrete sætninger, du kan hive frem i stedet for de gamle slidte. Hvis du synes problemet er dybt og uoverskueligt, kan en professionel terapeut også være en mulighed.

Øv dig
Du og din mand kan for eksempel trække på hinanden. Sørg for, at I begge to er enige om, hvordan I hjælper hinanden bedst. Det er nemmest, hvis I er enige om grundstenene i jeres opdragelse. Undgå at give hinanden uopfordret kritik. Det er bedst, hvis den af jer, der er i tvivl, selv beder om hjælp. Tag initiativet og sig for eksempel: "Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg tacklede den situation lige før. Hvordan ser du på det?".

Hav tålmodighed
At ændre et mønster kræver øvelse. Ser man neuropsykologisk på det, er dit gamle handlemønster som en motorvej i din hjerne, mens de nye handlemåder er små nyanlagte grusveje. Hav tålmodighed, mens de nye veje vokser sig store og bliver lige så nemme at køre på som de gamle magelige motorveje.

Kilder: psykoterapeut Katrine Axholm og psykolog Grethe Kragh-Müller

Læs også:
Når baby har overtaget
Gør børn roligere med sund kost

Læs mere om:

Læs også