Jonas_Vingegaard
Familieliv

De blev gift sidste sommer. Nu viser det sig, at han skiftede navn samtidig

23. februar 2024
Af Oliver Morell Andersen
Foto: Andreas Houmann
Navneændringen, som fremgår på UCIs hjemmeside, viser, at den dobbelte Tour de France-vinder har taget Trine Marie Hansens efternavn

Vi kender ham som Jonas Vingegaard.

Men faktisk har cykelstjernens fulde navn været Jonas Vingegaard Rasmussen.

Det er det dog ikke længere, da 27-årige Vingegaard har valgt at skifte efternavn. Sådan fremgår det i hvert fald på UCIs hjemmeside.

Her går Vingegaard nu under navnet ”Jonas Vingegaard Hansen”, og det er der selvfølgelig en god forklaring på.

I juni sidste år kyssede Jonas Vingegaard sin højre ringfinger efter en sejr på 5. etape af Critérium du Dauphiné. Det var fordi, at der gemte sig en ring, da han og Trine Marie Hansen var blevet hemmeligt gift.

Den særlige jubelscene gentog han også under Tour de France, men generelt har han gjort sit for at holde privatlivet afskilt fra de enorme cykelresultater.

Indtil nu, hvor det altså gennem UCI er kommet frem, at han har taget Trine Marie Hansens efternavn og skiftet Rasmussen ud med Hansen.

I cykelløbene er han dog gået under navnet Jonas Vingegaard – altså uden Rasmusen – og mon ikke også det fortsat er meningen, når han til sommer med al sandsynlighed skal forsvare den dobbelte Tour de France-titel.

Sommerbrylluppet satte han i november lidt flere ord på. Her kom det blandt andet frem, at det var Jonas Vingegaard som friede til Trine.

Jonas og Trine mødte hinanden på Team Coloquick, hvor Vingegaard var cykelrytteren og Trine var marketingchef.

Artiklen blev første gang bragt af Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også