Annonce
Liv
18. november 2025

En del af hende tør ikke invitere venner til fødselsdag, fordi hun er bange for, at ingen dukker op: “Det gør ondt”

Nanna Liljekvist fyldte for nylig 30 år – men den store, ekstraordinære fejring, hun altid havde drømt om, fik hun ikke. Blandt andet fordi hun har haft svært ved at holde sine venskaber ved lige, siden hun blev mor.
Af: Signe Larsen
nanna liljekvist

Nanna Liljekvist blev første gang mor som 22-årig – noget tidligere end de fleste i hendes omgangskreds.

Foto: Privatfoto

Det blev slet ikke, som hun havde forestillet sig.

På sin 30 års fødselsdag holdt hun ingen ikke den store fest med 50 tætte venner, langbordsmiddag og vild bytur til langt ud på natten, som hun altid havde tænkt, hun ville.

Nej, Nanna Liljekvist fejrede sin runde fødselsdag i Lalandia med sine forældre, sin mand og deres tre børn. Det var det, ungerne gerne ville, og det var sådan set også dejligt.

Men hvad ville hun egentlig allerhelst selv?

Det begyndte Nanna Liljekvist for alvor at tænke over et par uger op til den store dag. I virkeligheden havde hun altid haft en drøm om at invitere til stor fest og markere dagen i selskab med masser af venner, nøjagtig som mange andre, hun kender, gør.

Der var bare noget, der stod i vejen for det.

- Jeg har hverken lyst eller overskud til det. Jeg har heller ikke så mange venner at invitere. Hvis jeg skulle arrangere en stor fest, ville jeg føle, at jeg også skulle invitere folk, jeg ikke rigtig har et forhold til – bare for volumen, fortæller Nanna Liljekvist.

Annonce

Både hendes egen fødselsdag og nytårsaften er blevet til svære størrelser at forholde sig til, efter hun er blevet mor, siger hun.

Det skrev hun om i et opslag på Instagram, hvor hun har over 83.000 følgere og tidligere har talt åbent om ensomhed.

- Jeg skrev opslaget for at se, om andre havde det på samme måde – det er rart ikke at være alene i ensomheden.

"Jeg savner relationerne"

Nanna Liljekvist blev første gang mor som 22-årig – noget tidligere end de fleste i hendes omgangskreds. I dag har hun tre børn, som hun selvfølgelig elsker højt. Men at være mor har samtidig betydet, at hun har haft svært ved at finde overskud til at pleje relationerne til sine venner.

Annonce

Derudover har hun oplevet, at en del venner i omgangskredsen med årene “naturligt” er faldet fra – særligt efter hun blev mor.

- Jeg elsker at være mor, men det kan være hårdt at tilsidesætte sig selv så meget. Jeg tror, det er derfor, jeg er øm omkring min fødselsdag – fordi det er den ene dag, hvor man håber på lidt anerkendelse. Jeg får masser fra min mand og børn, men jeg har også en følelse af at blive tilsidesat meget, fordi jeg er nogens mor.

- Det er, som om alle fejringer og mærkedage hurtigt kommer til at handle om børnene.

Annonce

Hun ved, at hun sommetider også har brugt det manglende overskud som småbørnsmor som en undskyldning for ikke at få set sine veninder. Hun bærer også selv et ansvar for de færre tætte relationer.

“Kerneveninderne” har hun dog stadig, siger hun.

- Men det gør ondt, for jeg savner relationerne, selvom jeg også selv har været skyld i, at de ikke eksisterer længere.

Selv hvis Nanna havde overskuddet til det, ville hun alligevel ikke helt turde invitere til en stor fest.

For hvad nu, hvis ingen dukkede op? Netop den tanke nager hende.

Annonce

- Der er noget irrationelt i mig, der siger, at jeg ikke tør holde noget, fordi jeg er bange for, om der overhovedet er nogen, der vil komme, hvis jeg inviterer dem.

Det er ikke kun venner, Nanna savner på sin fødselsdag, men også familiemedlemmer, der er gået bort. Derfor bliver mærkedagene på flere måder en smertelig påmindelse om alle dem, hun ikke længere har i sit liv.

- Det bliver ekstra tydeligt den dag, når jeg ikke hører fra dem. Jeg ønsker bare, at nogen sender en tanke.

Efter hun delte sine tanker på Instagram, væltede det ind med kommentarer og private beskeder fra folk, der genkendte Nanna følelser. Mange fortalte, at de kunne spejle sig i det, hun skrev.

Annonce

Selv om hun er ked af, at andre har det sådan, er det rart ikke at være alene, siger hun.

- Jeg kan godt skamme mig over at have så store følelser omkring en fødselsdag. Men jeg tror også, at den har fået en anden betydning for mig, end det havde for nogle år siden. Jeg føler mig ikke lige så vigtig længere, fordi opmærksomheden går til børnene.

- Så jeg drømte om en dag, hvor der var tid til bare at være mig. Bare at være Nanna.

Hendes 30 års fødselsdag blev ikke, som hun havde forestillet sig, men på alle måder var det en dejlig dag alligevel med familien.

Annonce

Nu håber hun bare, at hun om 10 år, når hun fylder 40, kan holde en stor fest og fejre sig selv lidt mere.

- Der er børnene større, og jeg har forhåbentlig mere overskud. Jeg er også nået til et sted, hvor jeg er parat til nye venskaber, selvom det er svært som voksen. Jeg vil gerne pleje de venskaber, jeg har, og åbne mig for nye.

Lyt til podcasten EJ EJ EJ! om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.