Helle_Thorning
Underholdning

Helle Thornings telefonbog er vildere end din: "Har du en sms fra Rihanna?"

6. november 2023
Af Mathias Andersen
Foto: Lars H. Laursen
Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har en A+ kendis i sin telefonbog, som hun også har skrevet med

Hvem er den mest kendte person, du har i din telefonbog?

Nærmest lige meget hvem du svarer, kan vores alle sammens tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, toppe dig.

For hun har nummeret på ingen ringere end Rihanna, afslører hun over for Pelle Peter Jencel i DR P3-programmet "Åbent Hus med Pelle Peter Jencel".

– Den fedeste sms er fra Rihanna, siger Helle Thorning.

– Har du en sms fra Rihanna, spørger værten.

– Hvorfor har du en sms fra Rihanna, spørger han igen.

– Det er fra forskellige lejligheder, da jeg var i Red Barnet, svarer dronningen af Vestegnen.

Helle Thorning er lige nu mest i medierne for noget andet end hendes telefonbog – nemlig hendes kritik af Danmarks vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Det er hun, fordi det var ham, der tilbage i 2010 lækkede hendes skattepapirer til pressen. En sag, man i dag kalder for Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Helle Thorning vil gerne have en undskyldning fra Troels Lund Poulsen, men det har han ikke givet hende.

Troels Lund Poulsen er lige nu et godt bud på at blive partiet Venstres næste formand, efter Jakob Ellemann-Jensen stoppede endegyldigt i politik.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også