Underholdning
1. juli 2015

Dansk filmstjerne er Norges mest sexede: Det er ikke noget, jeg går rundt og føler mig som

Jakob Oftebro, som vi blandt andet kender fra tv-serien ”1864”, er kåret som Norges mest sexede mand – en titel, han ikke er særlig stolt af, fordi han ikke har lyst til at være en del af det kropspres, der efterhånden også har ramt mændene
Af: af redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/1528_jakob_oftebro2.jpg

foto: Petra Kleis

Norske Jakob Oftebro er netop nu aktuel i den nye danske film ”Guldkysten”. I månederne inden optagelserne skulle han på en meget hård diæt for at passe til rollen som botanikeren Wulff, og det er en noget anden udgave end den Jakob Oftebro, der for tre år siden blev kåret som Norges mest sexede mand efter at have indspillet filmhittet ”Kon-tiki”. Det fortæller han i et interview med FEMINA i denne uge:

- Dengang havde jeg afbleget hår og gik rundt i bar overkrop på en tømmerflåde og lignede en fitness-version af mig selv. Spiste kun hytteost og dåsetun og var i Fresh Fitness hver dag for at se godt ud … Det var ENORMT kedeligt! Og SÅ usexet! Jeg mener – kunne de ikke have kåret mig som Norges mest sexede mand i en periode, hvor jeg var tyk og havde fedtet hår?

Nok ikke ….

- Nej. Men så ved jeg ikke, om jeg vil være Norges mest sexede mand. Det mener jeg!

”De fleste tror, jeg bliver bombarderet med tilbud fra kvinder”, siger komikeren Thomas Hartmann.

Dåsetun og hytteost

For nylig fik han Nordens Sprogpris 2014 for sit ”brændende engagement i nordisk sprogforståelse”, og den pris er meget stolt af. Meget mere stolt end af kåringen som Norges mest sexede mand.

- Altså, for det første er det jo ikke noget, jeg går rundt og føler mig som. For mig var det vildt underligt – smigrende, selvfølgelig, men samtidig sådan: Åh gud! Skal jeg nu være på en anden måde. Vil det ændre den måde, folk ser mig på? Jeg vil jo helst blive set på som en skuespiller, der kan spille mange forskellige roller. Jeg vil ikke KUN være sexet. Og så har jeg det generelt meget svært med objektiviseringer. Man kan jo se på kvinder, hvor stort et pres, det kan være, og for mænd og drenge er det jo det samme. På mange måder er det et lige så stort pres, vi taler bare ikke lige så meget om det, siger han.

Hvordan er den perfekte kvinde? Læs sundhedseksperten Christian Bitz’ svar

Når han taler om pres, mener han blandt andet kropspres.

- Der er jo lige så mange plakater af drenge med sixpack og uden kønsbehåring, der ligger og ser ”lækre” ud, du ved. Er det DET, der er idealet? Da jeg blev kåret som Norges mest sexede mand, var jeg enormt veltrænet, fordi jeg var med i en film, der krævede det, men det er jo ikke sådan, jeg plejer at se ud. At leve på den måde – med dåsetun og hytteost og konstant træning – er SÅ kedeligt og ekstremt usexet i min optik. Og så er det paradoksalt, at lige netop dét bliver kåret til enormt sexet.

- Jeg kan da sagtens selv huske at være ung og usikker, og netop dér har man brug for gode forbilleder. Og man vil jo også hellere være et menneske, der lever og spiser sundt og har et normalt forhold til træning. Ikke det dér fanatiske. Jeg synes heller ikke, kvinder, der ser sådan ud, er sexede. De skal da være ordentlige … mennesker! Forstår du, hvad jeg siger?

”Kvinder, der ikke spiser, er usexede”, siger sundhedseksperten Christian Bitz

Til gengæld er Jakob Oftebro ikke meget for at fortælle, hvad han så synes er sexet.

- Det vil jeg ikke sidde og sige. For det bliver også forkert så. Jeg siger bare, at generelt er der et alt for stort pres på os. Det er et problem, som kvinder har haft længe, og som mænd også har nu. Det tænker jeg over. Og jeg vil ikke være en del af det pres, siger han til FEMINA.

Læs mere om:

Læs også