Se, lyt & oplev
27. september 2022

Nu er det officielt: “Bachelor” vender tilbage med kæmpe twist

Datinghittet vender retur i et helt nyt format: Danmarks første “Bachelorette”
Af: Af Anja Bruneskjold
Kasper og Philip fra The Bachelor

Foto: TV 2

Trofaste fans af det populære TV 2-program kan i den grad glæde sig til den nye sæson, hvor den ombejlede person bliver en kvinde.

I de to foregående sæsoner har det således været mænd, som kærlighedshungrende kvinder har bejlet til. Men nu er rollerne således byttet om:

– Vi tænker, at det er godt med et lille synsvinkelskifte til næste sæson. Hvordan ser serien ud, når det er en kvinde, der får lejlighed til at finde kærligheden og forhåbentlig bliver klogere på sig selv, når hun skal date en masse spændende mænd? Hvordan ændrer det programmet? Og hvilken dynamik vil der opstå i villaen, når den kun bebos af mænd? Det bliver spændende at se, siger Thomas Richardt Strøbech, programdirektør på TV 2.

Men programmet mangler at få styr på en ret så vigtig detalje:

– Nu leder vi efter den helt rigtige singlekvinde, der er klar på at blive vores første 'Bachelorette', og de mænd, der er klar til at date i romantiske omgivelser – i håbet om at finde den eneste ene, lyder det i en pressemeddelelse fra TV 2.

Som den nye "Bachelorette" skal du opfylde følgende krav:

Du skal være single, kvinde og mellem 25 og 35 år. Du skal være åben og ærlig og ikke bange for at vise dine følelser på tv. Du er et godt sted i dit liv – og så er du selvfølgelig mere end klar til at finde kærligheden. Ansøg om at blive "Bachelorette" her.

Optagelserne, som varer i fem uger, går i gang i begyndelsen af det nye år, og castingen til "Bachelorette" er netop åbnet.

Hvis du er mand, single og ønsker at finde den store kærlighed, kan du ansøge her.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også