Se, lyt & oplev
26. januar 2017

Musikelsker: Dansktop kan noget helt særligt

Du kender sikkert følelsen af, at musik kan bringe dig et helt specielt sted hen, sætte en stemning eller bare få dig til at slappe af. For Agnethe Henning, 60, har Dansktop et helt særligt formål: at gøre glad.
Af: Af Sofie Nymand
Agnethe Henning

foto: Henrik Bjerg

– Det er sundt at udvide sit repertoire, siger Agnethe Henning, mens hun viser sin samling af cd’er, hvor både Queen, Cæcilie Norby og Kai Normann Andersen er i blandt.

Vil du møde alle dansktopstjernerne til årets fest? Klik her og se hvordan du sikrer dig billetter til Dansktop Prisen 2017.

Til daglig underviser Agnethe i matematik, dansk og fransk på VUC. Men derudover optræder hun som en del af ”Syng jer gladere”-duoen, som hun har dannet med sin mand, Poul. Sammen sætter de gang i fødselsdage, jubilæer og andre festlige arrangementer med danseklare numre, og her er det kun Dansktop, der dur.

Birthe Kjær om Vi maler byen rød: Bookmakerne troede, vi blev nr. 18

Simpelt men godt

– Det er sange, som alle kan synge med på, og så er Dansktop musik, som gør folk glade. Jeg kan godt lide, hvordan sangfællesskabet bryder skellene mellem mennesker – høj som lav, ung som gammel – man synger med, siger Agnethe og undrer sig om Dansktoppens ry.

– Der er mange, som synes, at teksterne og akkorderne i dansktop-musik er simple, men det er stadig tekster og musik, som folk kan identificere sig med, siger Agnethe og tilføjer, at når hun og Poul skal få folk op af stolene og sprede godt humør – så er det hits fra Dansktoppen, der kommer ud af højtalerne.

Maria Stenz blev dansktopstjerne ved et tilfælde

Musikken vækker minder

Agnethe fortæller om alt det, som hun oplever, når de er ude og spille. For musikken vækker altid store følelser, og de fleste har et tilhørsforhold til melodierne fra Dansktoppen. Særligt beskriver hun en episode, som har gjort indtryk.

– Engang skulle vi lave et syng-med-arrangement på et plejehjem for ældre med demens. Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men da vi først begyndte at spille, så sang folk med. For trods demensen vækkede musikken nogle minder i dem, som sygdommen havde udvisket. Og hvor var de glade, siger Agnethe Henning.

Læs mere om:

Læs også