Selvudvikling

Birthe Kjær om Vi maler byen rød: Bookmakerne troede vi blev nummer 18

28. april 2014
af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker
foto All Over Press
Da Birthe Kjær og resten af holdet bag vinderhittet Vi maler byen rød tog til det europæiske Melodi Grand Prix i 1989, var der ikke meget opbakning herhjemmefra. Bookmakerne troede på en 18. plads. Resten er historie

Birthe Kjær og resten af holdet bag hittet Vi maler byen rød, der blandt andet bestod af Keld Heick og Søren Bundgaard, havde ikke regnet med at stryge næsten helt til tops, da de tog til det europæiske Melodi Grand Prix i 1989

De endte på en forrygende tredjeplads og selv om det ikke blev til en førsteplads var der ikke skuffelse at spore.

- Nej, er du tosset. Jeg svævede på en lyserød sky. Vi kom fuldstændigt undertippede herhjemmefra. Bookmakerne havde os på en 18. plads ud af 23. Og da vi så sidder dér i Green Room på selve aftenen under pointafgivningen og ser, hvordan topkaraktererne toner frem, bliver vi fuldkommen euforiske, siger Birthe Kjær til SØNDAG.

Bare vi ikke vinder

Faktisk går det så godt med pointafgivningen, at Birthe Kjær lige når at tænke noget lidt atypisk, når man nu deltager i en konkurrence.

- På et tidspunkt bliver jeg faktisk også helt forskrækket og tænker: »Bare vi ikke vinder! En andenplads vil være fint her«. For jeg syntes ikke, jeg havde noget klar. Jeg havde ikke en manager eller nogen andre omkring mig, der kunne hjælpe mig med at håndtere en international sejr, siger hun og fortsætter:

- Men senere, da vi var blevet nr. tre, og jeg lå i min seng efter nattefesten, må jeg indrømme, at jeg alligevel tænkte, at det var ærgerligt, at vi ikke vandt. Jeg havde jo nok trods alt fundet ud af det hele på en eller anden måde. Ærgrelsen varede dog kun kort, skal siges. Vi var vitterligt jublende glade for vores placering, siger hun.

Elefanter i en glasbutik

I løbet af dagen, hvor de om aftenen skulle på scenen fik de et eksemplar af en dansk avis. Og her var budskabet ikke ligefrem opløftende.

- Det hører også med til historien, at på selve finaledagen fik vi en dansk avis ned fra dagen før med et SAS-fly. Det var jo før internettet, så det var en daggammel B.T., hvor vi så kunne læse, at vi skulle være heldige, hvis vi fik den 18. plads, som bookmakerne satte os til, og mine tre mandlige korsangere, Keld (Heick, red.), Søren (Bundgaard, red.) og Henrik (Krogsgaard, red.), blev omtalt som »elefanter i en glasbutik«. Det var virkelig et »dejligt« rygstød at gå ind på scenen med fra sit hjemland. Men jeg tror faktisk, det medvirkede til, at vi alle sammen ligesom bestyrkede hinanden i, at vi skal sgu nok vise dem, siger hun.

Anette Heick takkede nej til en invitation hos Barack Obama. På søndag.dk forklarer hun hvorfor

I sin selvbiografi Længe leve livet kalder Birthe Kjær den aften, hvor Vi maler byen rød fik en flot 3. plads ved det europæiske Melodi Grand Prix, for et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv.

Er det virkelig sådan, hun ser tilbage på det?

- Ja, fuldstændigt. Det er et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv. Både på grund af den oplevelse, det er at repræsentere sit land, og på grund af den overraskelse, det var, også for os selv, at vi kom så højt op, og også på grund af den eufori, jeg aldrig havde oplevet magen til, siger hun og tilføjer:

- Der er noget særligt ved at tage ud og repræsentere sit eget land og så komme hjem med en flot placering i stedet for at vende hjem uden at have fået nogen stemmer overhovedet.