Margrete d. 1
Portræt

Mændene har ejet historien, men det er slut nu: Mød dronningen, der tog magten og samlede Norden

Af Tobias Wung-Sung & Nina Azoulay 15. september 2021
Foto: PR
Hendes historie er usædvanlig og fuld af drama, men selv om hun har haft sin plads i kongerækken i mere end 600 år, fylder hun ganske lidt i litteraturen og dramatikken. Men nu er der opstået en kunstnerisk interesse for Margrete den 1. – den danske dronning, som samlede Norden.

Hun er kendt for at samle Norden under én krone, skabe fred mellem stridende naboer og ændre middelalderens politiske landskab.

Hun er også kendt for at være den eneste kvindelige regent frem til nu i Danmarks mere end 1.000 år lange kongerække. Alligevel er hun faktisk ikke så kendt i den brede offentlighed.

Før nu, hvor kulturlivet præsenterer os for en række dramatiserede portrætter af hende og spørger: Hvem var Margrete den 1. – kvinden, der ikke bare fik magten, men også fik noget ud af magten i en tid, hvor kvinder som det mest naturlige stod i skyggen af mænd? 

En af dem, der har portrætteret hende, er Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som med den anmelderroste murstensroman ”Margrete 1” dramatiserer det, hun selv kalder en ”fantastisk og vild historie om en kvindelig regent i en tid, som ikke har kvindelige regenter.” 

– For mig var det bemærkelsesværdigt, at hun ikke havde denne her store roman, som hun fortjener. Jeg har trods alt selv gået i en skole, hvor man vægtede historieundervisningen højt, og jeg havde hørt utroligt lidt om hende og vidste meget mere om hendes far og adoptivsøn, Erik af Pommern. Der er bred enighed om, hvad hun opnåede, så det kan ikke skyldes andet end det blik, man har kastet på hende senere, og at vi har vægtet mændene højere, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Margrete den 1. blev født i 1353 som barn af den danske konge Valdemar Atterdag.

Hun blev giftet bort som 10-årig til kong Håkon den 6. af Norge og Sverige. Hendes eneste barn, Oluf, arvede som 6-årig den danske trone efter hendes far og som 10-årig den norske trone efter sin egen far – i begge tilfælde blev enkedronningen Margrete formynder og siden rigsstyrer. Da Oluf døde som 17-årig, blev hun valgt som regent og adopterede efterfølgende sin søsters barnebarn, Erik af Pommern.

Under hendes styre skabtes Kalmarunionen – en union mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige. Selv om Erik af Pommern nu var unionskonge, styrede hun i vid omfang regeringen indtil sin død.

Men man skal kigge langt mellem statuer og monumenter i dagens gadebillede for at finde et over kvinden, der som den første samlede de tre kongeriger og sikrede freden i Norden, påpeger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

På Ros Torv i Roskilde står dog en rytterstatue af Margrete den 1. En statue, som billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen begyndte på i slutningen af 1800-tallet, men som hun ikke kunne få finansiering til at færdiggøre, og som derfor først blev færdigstøbt i 2006 – længe efter kunstnerens død.

Og Anne Lise Marstrand-Jørgensen hæfter sig ved, at noget af Anne Marie Carl-Nielsens senere udgivede korrespondance viser, at der var tydelige kvaler om statuen.

Margrete d. 1

– Det peger på noget meget centralt: Mændene har ejet historien, og det er dem, man har interesseret sig for. Lige så unikt det var, at en kvinde fik så meget magt i middelalderen, lige så svært har det været siden at begribe, og derfor har man gjort hendes magtkarriere til et spørgsmål om, at hun havde gode rådgivere, siger hun og tilføjer:

– Dem, der virkelig ved noget om Margrete, er enige om, at det er hendes kløgt og snilde, der har gjort hende i stand til at nå dertil.

En kvinde med indsigt i magtens spil

En af dem, der netop ved mest om middelalderdronningen, er Vivian Etting, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet, som står bag bogen ”Margrete den første, en regent og hendes samtid”.

Margrete den 1. har altid været interessant for hende, fordi hun var en af de mest succesfulde regenter i Nordens historie.

– Den tids forhold mellem kongemagt, kirke og adel og forholdet til de andre nordiske lande har stor betydning for vores samfund i dag. Det her var en storhedstid for Danmark, og Kalmarunionen var en kæmpe spiller i Europa på den tid, forklarer Vivian Etting.

Der findes breve, som Margrete den 1. har skrevet, og breve, som handler om hende – bl.a. en længere instruktionsskrivelse, som hun lavede til Erik af Pommern, da han skulle på en rejse til Norge.

Ifølge Vivian Etting giver det indtryk af ”en skarp og erfaren person, som var højt respekteret.” I begyndelsen af hendes periode som formynder var der dog skepsis at spore i referaterne, fordi hun var kvinde.

– Skepsissen forsvandt dog hurtigt, da man erkendte hendes politiske evner. Manualen til adoptivsønnen indeholder tydelige instruktioner om, hvad han skal gøre i forskellige situationer. Det vidner om en kvinde, der havde stor indsigt i magtens spil, og som vidste, hvordan man skulle begå sig i storpolitik, forklarer Vivian Etting.

Margrete den 1. skal først og fremmest forstås som et ambitiøst menneske. En karismatisk og til tider kynisk magtperson.

Hun satte politik højere end privatlivet, og selv om hendes køn også betød meget i den tid, hun levede i, er det mest efter hendes død, at hun ofte er blevet bedømt ud fra det.

– Det er tydeligt, at det, at Margrete den 1. var en kvinde, på forskellige måder har formet eftertidens forståelse af hende. Men hendes køn er ikke det vigtigste. Hun leverede nogle resultater, som taler for sig selv, og hun gjorde det, fordi hun var dygtig, uddyber Vivian Etting.

Margrete d. 1

Kvindelivets plads i historien

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller, at det ud over Margretes bedrifter som dronning var barnet, der greb forfatteren: En 10-årig pige, der bliver gift og sendt hjemmefra, men som formår at se politiske sammenhænge og skabe sig en plads i verden.

– Det er sjældent i historiebøgerne, at det kvindelige eller kvindelige liv får plads som andet end en fodnote. Men det har jeg prøvet at skrive ind: Hvad det vil sige at have en krop og kunne dø i barselsseng, at knytte sig til sit barn. Alt det, som stadig er relevant for kvinder over hele verden, siger hun.

– I dag ville vi se hende som svigtet og forladt. Selvfølgelig er det vigtigt at sætte det ind i den historiske ramme, at sådan var virkeligheden dengang, men følelsesmæssigt er jeg ikke i tvivl om, at det var en stor belastning, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen og nævner et par af de spørgsmål, hun har stillet sig selv undervejs for at skrive sig ind i Margrete: Hvad kræver det af et menneske, som udsættes for meget modgang, at rejse sig og bruge sine stærke sider?

Margrete i kunsten

I efteråret udkom Anne Lise Marstrand-Jørgensens “Margrete 1” om middelalderdronningen og Maria Hellebergs “Min Kristin” – tredje bind i trilogien om tiden i Kalmarunionen.

Maria Helleberg har også udgivet “Rigets frue” om Margrete den 1.

For nylig havde Charlotte Sielings film “Margrete den første” premiere med Trine Dyrholm i hovedrollen.

Sidste år stod Edith Byg-Fabritius Tvede bag det historiske kortfilmsdrama “Semiramis” om Margrete den 1. og hendes hofdame med Mathilde Arcel Fock og Peter Gantzler på rollelisten.

Nationalmuseet har en udstilling om Margrete den 1. på Christiansborg Slot.

– Og hvad er det, der driver hende? Magt og lyst til at bestemme, eller havde hun større visioner? Hun skrev ikke dagbog, så vi ved ikke så meget om, hvad hun tænkte og følte. Men på et tidspunkt udskriver hun en form for krigsskadeerstatning til kvinder, og det er helt usædvanligt, siger hun.

At Margrete den 1. testamenterede penge til voldtægtsramte kvinder, er netop en af de ting, vi ved, men vi kender ikke til andet om hendes tanker om at være mor, end at hun var meget ambitiøs på sin søns, Oluf, vegne – det var vigtigt for hende, at han skulle have magten i Danmark, påpeger Vivian Etting.

Danmark var i middelalderen et såkaldt rejsekongedrømme, hvor regenten tit var på farten. Kvinder stod i skyggen af mænd, men ifølge Vivian Etting skal man passe på med ikke at overfortolke.

– Mange dronninger og adelskvinder havde stor indflydelse og magt i kulissen. Især når deres mænd, som nu den danske konge, ikke var hjemme i lange perioder, siger hun og fremhæver, at det hører med til forståelsen af Margrete den 1., at hun aldrig giftede sig igen, efter at hun blev enke som 27-årig.

Margrete d. 1

– For en kvinde af hendes stand havde det været helt naturligt at gifte sig igen. Et fyrsteligt ægteskab på den tid var en politisk aftale – det gjaldt både for kvinder og mænd. Jeg tror, Margrete den 1. undlod at gifte sig igen, fordi hun vidste, at hun hellere ville magten og ikke kunne fastholde en position som regent og formynder, hvis hun havde giftet sig, siger hun.

Vivian Etting understreger dog, at man ikke kan sige noget om, hvorvidt Margrete den 1. elskede andre efter sin mands død. Hun er ikke stødt på noget, der tyder på det.

Middelalderen var ellers en tid, hvor kærlighed blev hyldet. Man kan finde kærlighedsringe, og det var også troubadourernes tid, som med deres kærlighedskvad underholdt om den farlige, forbudte og umulige kærlighed.

Dobbelt så dygtig

Margretes måde at regere på har også fascineret Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som påpeger, at dronningen havde mindre råderum end mændene.

– Ingen inviterede hende til magten, så hun var nødt til selv at komme derhen. Det kunne hun ikke ved at slås eller gå i krig, som mændene gjorde, men kun ved at være dobbelt så dygtig som dem, så de ikke kunne komme uden om hende. Det tema bliver ved med at være relevant for kvinder, siger hun og tilføjer:

– Der er dele af historien, vi skal tage tilbage, og som skal have plads. Hvad er vi rundet af, og hvad bygger vores kulturelle fællesskaber på? Så længe nogen spørger mig, hvorfor jeg skriver om historiske kvinder, bliver jeg nødt til at gøre det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vivian Etting glæder sig over, når opmærksomheden falder på historien og historiske skikkelser. I forbindelse med premieren på filmen ”Margrete den første” åbner Nationalmuseet en udstilling på Christiansborg Slot, hvor kostumer fra filmen og historiske effekter vil kunne ses.

En af Margrete den 1.s kjoler har museet fået lov til at låne til udstillingen af svenskerne, som tog den som krigsbytte under svenskekrigene.

Vivian Etting, der har været fagkonsulent på filmen, kalder det en flot film og har fuld forståelse for, at der skal være en god fortælling, som holder den oppe.

– Det er jo ikke en dokumentar, og det ved publikum godt. Jeg ser det som en rigtig god mulighed for at vække appetitten for at undersøge mere, og som historienørd kan det kun glæde mig.