https://imgix.femina.dk/media/article/bridgerton_102_unit_02956r_0.jpg
Se, lyt & oplev

Her er alt, vi ved om den nye sæson af Bridgerton

9. februar 2021
af
Kristine Enevold Villadsen. Foto: Netflix
Den populære Netflix-serie "Bridgerton" blev inden for fire uger den femte mest streamede serie på Netflix. Serien om den store Bridgerton-familie vender tilbage med en sæson to, og her er alt du skal vide.

Det historiske drama "Bridgerton" om den unge debutant Daphne Bridgerton byder på både intriger, 1800-tals-kostumer, sladder og jagten på ægte kærlighed i Londons overklassesamfund.

"Bridgerton" er blevet kaldt en hybrid mellem serien "Gossip Girl" og klassikeren "Stolthed og Fordom", og det har vist sig at være opskriften på succes.

Indtil videre har over 83 millioner husstande fulgt med i dramaet, hvilket gør det til den mest sete serie på Netflix nogensinde.

Nu vender serien tilbage med en sæson to. Det er blevet afsløret af seriens hemmelige klummesribent Lady Whistledown på Instagram.

Hvornår kommer sæson to?

Filmholdet skulle være startet med at filme sæson to allerede i juli 2020, men på grund af coronapandemien er optagelserne blevet udsat til marts i år, skriver What's on Netflix.

Det betyder desværre også, at vi muligvis skal vente til 2022 på gensynet med Bridgerton-familien.

LÆS OGSÅ: 8 serier, du skal se lige nu

I "Bridgerton"-fanbasen går der dog allerede rygter om, at optagelserne til sæson to så småt er gået igang.

Rygterne er opstået, efter at Phoebe Dynevor, der spiller Daphne Bridgerton, er blevet set rejse fra New York til England med samme hårfarve, som Daphne Bridgerton har i serien.

Phoebe Dynevor har mellem optagelserne haft lyst hår, men er tilbage til en mørkere nuance, som hun også har i serien, skriver Cosmopolitan UK.

Hvad handler den nye sæson om?

Den første sæson var baseret på Julia Quinns første roman ”The Duke and I”, hvor man følger forholdet mellem debutanten Daphne Bridgerton og hertugen Simon Basset.

Quinns anden roman i "Bridgerton"-serien følger Daphnes storebror Anthony Bridgerton, der i første sæson har en affære med operasangeren Siena Rosso.

Derfor kommer vi muligvis se mere til Anthony Bridgerton i den nye sæson.

https://imgix.femina.dk/bridgerton_101_unit_00240r.jpg

Der er i alt otte bøger i Quinns serie, hvor hver bog følger et medlem af Bridgerton-familien. Seriens instruktør Chris Van Dusen har givet udtryk for, at der muligvis kan komme fokus på de andre søskendes kærlighedsliv.

- Vi har selvfølgelig fokus på Daphne Bridgertons kærlighedsliv lige nu, men vi ved, at der er otte søskende og otte bøger. Hvis det bliver en succes, vil jeg elske at udforske de andre søskendes kærlighedsliv og romancer, siger Chris Vand Dusen til Cosmopolitan UK.

Forfatteren bag bøgerne, Julia Quinn, er også selv begejsret for serien og har afsløret, at vi har nogle fantastiske scener i vente.

- Jeg er så spændt, for jeg ved, hvad jeg har skrevet i den anden bog. Jeg tror, at nogle af scenerne bliver helt utrolige, og folk vil komme til at elske det, siger Julia Quinn til BBC.

Hvem er med i den nye sæson?

Hvis serien følger Julia Quinns bøger, så vil storebror Anthony Bridgerton, spillet af Jonathan Bailey, som sagt få en større rolle i sæson to.

Men betyder det så, at vi vil se mindre til Pheobe Dynevor og Regé-Jean Page, der spiller Daphne Bridgerton og Simon Basset, i sæson to?

Ikke nødvendigvis.

Regé-Jean Page har nemlig hintet til, at det vil være interessant at se, hvordan forholdet udvikler sig mellem Daphne og Simon, nu hvor de giftede sig meget unge, skriver Harpers Bazaar.

https://imgix.femina.dk/bridgerton_102_unit_00614r.jpg

To nye navne på rollelisten

I Julie Quinns anden roman ”The Viscount Who Loved Me”, der følger Anthony Bridgertons søgen efter en kone, møder vi Edwina Sheffield.

Edwina vil være en acceptabel og god kone for Anthony Bridgerton, men hendes storesøster Kate Sheffield står i vejen for ægteskabet. Kate Sheffield vil nemlig ikke acceptere Anthony Bridgertons personlighed og affærer.

https://imgix.femina.dk/bridgerton_103_unit_00933r.jpg

Hvis serien er tro med bogen, vil der muligvis komme to nye navne på rollelisten som Kate og Edwina Sheffield. Hvem der kommer til at spille Edwina og Kate Sheffield vides ifølge Cosmopolitian UK ikke endnu.

Hvor bliver serien optaget?

Mange af scenerne i "Bridgerton" er blevet optaget i et filmstudie, men en del af kulisserne er rigtige steder i England.

Sæson et blev blandt andet filmet i Greeenwich Park i London, hvor Bridgerton-huset, der i virkeligheden hedder Rangers House, ligger. Derudover er der blevet filmet i i byen Bath på forskellige slotte og godser i England samt i Windsor Great Park lidt uden for London.

Den næste sæson skal indtil videre optages i Uxbridge lidt uden for London.

Blandt "Bridgerton"-fans er det også blevet populært at besøge lokationerne - og lægge det på Instagram.

Findes der en trailer?

Der findes desværre ikke en trailer for sæson to endnu. Indtil da kan man følge "Bridgerton"-universet og komme bag kulisserne på seriens officielle Instagram.

Læs også