https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/jul/det-sker/1052-guide-til-nytaar/1052-guide-til-nytaar-kopi-2.jpg
Se, lyt & oplev

Guide til nytår i Europa

21. december 2012
af Redaktionen
Herhjemme står den på stjernekastere, nytårshatte og bordbomber, men hvert land har sin tradition. Se her, hvordan de fejrer årets sidste aften andre steder i Europa. Godt nytår!

Smeltede hestesko i Finland

I Finland er det tradition at forudsige det næste år gennem smeltning af en hestesko. Finnerne løber i dagene op til nytår rundt og køber små hestesko i tin, som de smelter i en gryde. Det smeltede tin bliver derefter lagt i koldt vand til det er størknet igen - denne gang i en vilkårlig form. Bagefter skal materialet holdes frem, således at man kan se skyggen og derfra forsøge at se, om man kan forvente kærlighed, glæde, sorg, penge eller lignende.

Rødt undertøj i Italien
Holder du nytår i Italien, skal du kende dresscoden: Rødt undertøj! Og det gælder også for turister. Ønsker en mand en kvinde "Godt nytår" er det dertil traditionen, at du som mand tilbyder hende rødt undertøj - man er vel ikke "Latin Lover" for ingenting. Et andet ritual, som ofte overrasker turister, er italienernes lyst til at kast genstande (tøj, fade mm.) ud af vinduet. Det gør de for at glemme fortiden og for at komme ind i det nye år med en ny begyndelse. Derudover skriver italienerne deres ønsker for det nye år på et stykke papir, som de efterfølgende kaster ind i en brændende flamme, for de kan blive realiseret.

Læs også: Sådan undgår du tømmermænd

Blåt undertøj giver held i Portugal
Blå betyder held, og derfor tager beboerne i Portugal blåt undertøj på for at være sikre på, at det nye år bliver godt. Hertil kommer, at portugiserne gerne støjer nytårsaften. Det gør de ved at kaste mad ud af vinduet eller slå på potter. Såvel som i Italien og Spanien skal portugiserne spise 12 rosiner ved midnat, en på hvert af de 12 slag.

En mistelten under puden i Irland
Det irske folkefærd elsker (også) at drikke alkohol nytårsaften. Derudover har de mange ældre traditioner for nytåret, fx den hvor unge piger skal sove med en mistelten under deres hovedpude - i håbet om, at de skal finde kærligheden i deres liv i det kommende år. I regionen Kerry (en landsby kaldet Portmagee), fejrer de det gamle år og alt, hvad der er sket, med musik og dans. Modsat er der mange, som tager til øen Achill, hvor de nyder en af de sidste solnedgange i Europa. En anden berømt tradition i Irland er at vågne den første morgen på året og springe nøgen i det iskolde vand i Atlanterhavet for at se, hvem der er den mest modige svømmer.

Læs også: Guide til nytårschampagnen

Syng med i England
Rejsende, som er i Storbritannien nytårsaften, kan imponere de lokale, hvis de studerer teksten i sangen "Auld Lang Syne". Denne sang synges nemlig om natten, hvor briterne går på gaden og danser og synger det nye år velkommen.

Læs også