H.K.H. Prinsesse Marie: "Jeg er stor fan af biksemad"

Man tager: To spande, en citron, en kniv og en flaske hvidvin. Så trækker hele familien i gummistøvlerne og kører et smut ned på stranden ud for Højer, samler østers, fylder spandene og slår sig ned – og spiser. Det er en tradition for familien. Prinsesse Marie siger på et imponerende dansk, at det er de bedste østers, hun overhovedet kan forestille sig. Direkte fra det salte vand. 7-årige prinsesse Athena er ikke helt vild med østers endnu, men 10-årige prins Henrik elsker dem, fortæller deres mor. Prins Joachim er mand for at åbne dem. Et på alle måder kongeligt måltid.

Ude i familiens køkken på Schackenborg Slot ligger en ny bog. Prinsesse Marie er tydeligvis stolt af den bog: ”Mad med respekt” med undertitlen ”En familiekogebog, der mindsker madspild”. Det er derfor, vi mødes. For at tale om mad, og hvordan vi undgår at smide så meget mad ud, som vi gør. I går bagte prinsesse Marie en æbletærte af æbler fra slottets park. ”De var ikke så pæne udenpå, men gode indeni, og man kan bare skære det ikke så pæne væk”, siger hun.

Man skal bruge det, man har.

Det burde ikke være nødvendigt at sige det, men det er det alligevel: Selv om man lever et privilegeret liv, kan man godt bekymre sig om denne verdens fremtid. Iført superskarpt jakkesæt og med bare tæer i mørkeblå stiletter sidder prinsesse Marie i en sofa i et af slottets store, smukke rum og taler om noget, der ligger hendes hjerte så nær, at hun undervejs i samtalen får tårer i øjnene. Det store engagement klæder hende.

– For knap tre år siden fik Selina Juul idéen til at skabe ikke bare en kogebog, men et konkret, brugbart og inspirerende redskab til at hjælpe danskerne til ikke bare at undgå madspild, men også at spare penge og samtidig hjælpe klimaet. Bogen henvender sig især til børnefamilier, for det er dem, der har sværest ved at undgå madspild. Den er nem at bruge, der er nogle rigtig gode, brugbare råd, og så er der lidt læsning – det er ikke kun en kogebog.

Man lærer også noget?

– Det håber jeg, det er meningen, haha. Det skal man! Jeg er sikker på, at mange ved mange af tingene allerede, men der er ting, som jeg ikke vidste. Noget med opbevaring for eksempel. Jeg tager madspild ret alvorligt, så jeg ved ret meget, men jeg var ikke sikker på, hvordan man opbevarer frugter og grøntsager. Kan de være sammen? Skal de være i køleskab eller ikke? Hvordan holder de længere? Det med at sylte ting er meget noget, man gør i Danmark, det kendte jeg ikke så godt før. Så der er nogle gode tip.

OH LA LA

Ud over prinsesse Marie og Selina Juul, der har stiftet ”Stop Spild Af Mad”, bidrager også mad-iværksætteren Anh Lê og kokkene Louisa Lorang, Francis Cardenau, Michel Michaud og Timm Vladimir. Der er også en hel sektion i bogen om festmåltider, og hvordan man sørger for, at resterne kan spises bagefter.

Hvordan har det været at være med i samarbejdet?

– Det har været fantastisk, fordi det er en sag, vi brænder for alle sammen. Både de superdygtige og meget engagerede kokke. Og Selina Juul, som er vores rigtige aktivist.

Her griner prinsessen igen og siger:

– Selina Juul arbejder rigtig meget for at sætte fokus på madspild. Og så er der mig, som også er meget engageret i det. Det har før mest været derhjemme, men nu kan jeg dele det med danskerne, og det er vigtigt for mig at hjælpe de familier, der som mig har børn og skal nå at lave mad og nogle gange har det lidt svært, fordi vi har så travlt i hverdagen. Vi har svært ved lige at tage de to minutter mere og kigge i køleskabet for at se, hvad vi har.

Hvad er der galt med madspild?

– Oh la la, der er meget, meget galt. Først og fremmest at en tredjedel af alle fødevarer i verden ender som skrald. Og den mad, der går til spilde, kunne brødføde alle sultende mennesker i verden. Det er én ting. Den anden er, at madspild er spild af vigtige ressourcer. Vi skal huske på, at de fødevarer, man får i supermarkedet, har været på en lang rejse, inden de kommer på vores tallerken.

De er allerede trætte nogle gange …

– Ja, de er allerede trætte nogle gange, men stadigvæk gode! Men de har rejst langt, det er noget, man glemmer, det er mad, som er blevet dyrket, høstet, forarbejdet, pakket, transporteret – langt væk fra. Og man skal vide, at produktionen og transporten kan skade miljøet. Så i det mindste skal vi spise al maden. Det andet er spild af vigtige ressourcer.

BIKSEMAD

Der er ikke noget fast madbudget i den royale husholdning:

– Men vi tjekker, at det lidt er det samme hver måned.

Hvor meget mad bliver der smidt ud i Deres husholdning?

– Ikke så meget. Virkelig. Jeg bruger næsten alt, hvad vi har. Jeg har altid været sådan. Min mor har altid været sådan. Men mit engagement og min holdning er selvfølgelig blevet styrket med den viden, jeg har fået af at arbejde med madspild. Der er rigtig mange ting, jeg ikke vidste om, hvordan det ødelægger klimaet. Og hvad vi kan gøre for at undgå det. Så nu er det blevet endnu vigtigere for mig. Men … jeg har altså altid været sådan. Jeg er en stor fan af biksemad. Det er en tradition i Danmark, og det er virkelig det bedste. Der findes ikke én bestemt slags biksemad. Man bruger resterne, og så kan man være kreativ: Alle rester ... puff i panden med krydderier, og så har man en ny ret. Jeg synes, det er en rigtig god måde at bruge resterne på.

Hvem køber ind?

– Det er meget os sammen med børnene, de elsker at være med. Selvfølgelig er der nogle gange, hvor vi ikke selv kan gøre det, hvis vi ikke er hjemme. Men når vi kan, kigger jeg i køleskabet og ser, hvad vi har, INDEN. For ellers er man …

… lidt i sine følelsers vold, når man køber ind?

– Nemlig. Man skal være fornuftig og ikke købe for meget. Men hvis jeg er i udlandet på et marked med oste og alt det der, så er det svært …

Og så er der én ting, der er vigtig og en del af den mad-bagage, prinsesse Marie har med hjemmefra:

– Jeg går ikke på kompromis med kvalitet.

Men prinsesse Marie erkender samtidig, at det kan være svært at leve op til de forventninger, der ligger i tiden – og i én selv. Hun prøver at købe økologisk og elsker at handle, hvor man kan røre ved varerne, men hun er altså også bare et menneske, der skal få hverdagen til at fungere.

Hvem laver mest mad?

– Det gør jeg. Alle slags mad. Jeg elsker dansk mad, men jeg har ikke lært at lave min yndlingsret godt nok endnu. Det er flæskesteg! Det skal jeg blive bedre til.

Det er sværen …

– Ja, den bliver ikke, som jeg kan lide den.

Hvem skal så lave flæskestegen juleaften?

– Jeg ved ikke, om der skal være en i år, for det er ikke mig, der skal holde jul. Men jeg SKAL prøve at stege en flæskesteg med sprød svær på et tidspunkt.

Prinsesse Marie har lært at lave mad af sin mor.

– Hun er virkelig dygtig til at lave mad. Hurtig og god mad. Lavet kreativt og uden madspild.

Og hun har opdraget en datter, der ikke er kræsen. Prinsesse Marie har taget hele det danske køkken til sig.

Sild?

– Jeg ELSKER sild. Det kunne jeg godt lide, inden jeg kom til Danmark, for min mor købte sild. Jeg ved ikke, hvorfor og hvor de kom fra, men der var sild i køleskabet hos os i Frankrig. Min mor har rejst meget. Måske var det derfor …

Hvad betød måltidet i Deres barndomshjem?

– Som franskmand vil jeg sige, at måltidet var helligt. Det var der, hvor man sad sammen og tog sig tid til at tale sammen og interessere sig for hinanden. Der var respekt for den mad, vi havde på bordet, men også respekt for min mor, som havde taget sig tid til at lave den, som havde kærligheden til at lave mad, og så skulle vi ikke bare sidde i to sekunder, spise og så gå. Måltidet ER virkelig et samlingspunkt: Det er det eneste faste tidspunkt, hvor man kan sidde og tale om alt muligt. Fra skoledagen til verdens udfordringer. Og svare på børnenes spørgsmål. Hvornår taler vi mennesker ellers sammen, hvis vi ikke sidder sammen og spiser? Hvornår? Vi har så travlt. Måltidet var helligt, dengang jeg var barn. Vi glædede os til det. Det var dejligt.

Yndlingsretten?

– Min bedstemors kanin med sennepssovs. Det voksede jeg op med. Det smagte fantastisk.

Der kom aldrig, som i ALDRIG, takeaway indendørs i prinsesse Maries barndomshjem.

– Min mor var vant til at lave mad på sin måde og er det stadig, det kan hun ikke ændre på, hun kan slet ikke TÆNKE sådan. Færdigret? Nej! Her hos os må der selvfølgelig gerne komme en pizza ind en gang imellem. Vi prøver også at lave hjemmelavet pizza, det er faktisk ret sjovt.

Men hvordan skal vi gå mere op i måltidet, når vi har så travlt?

– Det er jo derfor, det skal være nemt. Som i bogen. Det, jeg laver dér, kan man lave med børn, det tager 10 minutter, og jeg har fokuseret på, at det er ting, vi allerede HAR i hjemmet. Vi skal ikke ud og prøve at finde fancy krydderier og alt det der. Det er der ikke tid til. I ferien, ja, eller i en lang weekend, men til hverdag skal det være brugbart, og brugbart det er nemt.

LÆS OGSÅ: Opskrift på luksus-biksemad med spejlæg

JEG PRIORITERER

Måske skal vi generelt have måltidet tilbage som vigtigt samlingspunkt i familien?

– Grundlæggende synes jeg, at danskerne er gode til at balancere mellem arbejdsliv og familieliv. Det kan de være stolte af. Men … det er alligevel meget svært for mange mennesker i en travl hverdag. Har vi tid til det? Man skal nå det hele. Kan vi nå det hele? Hvorfor skal vi nå det hele? Er det så vigtigt at nå det hele? Arbejde – det skal man. Men så er der træning og motion og alt det der. Der er også familien og det sociale liv. Man kan ikke nå det hele, man SKAL prioritere. Jeg gør i hvert fald. Jeg prioriterer min familie. Og venner. Det gør jeg, fordi man ikke skal tage noget for givet. Og man kan hurtigt blive fanget i en hverdag, hvor man ikke taler sammen. Det er kedeligt.

Så sidder hvert familiemedlem med hver sit device?

– Ja. Og det er også fint nok, når vi er på ferie. Vi hygger os, vi har været sammen hele dagen, så kan man godt sidde i sofaen og se sin egen film. Men hvis det er sådan til hverdag, er det trist.

Vi lever i et samfund med så meget overskud, at vi skal lære os selv at downsize. Vi skal nærmest starte helt forfra?

– Ja, helt forfra. Det er, som om vi har glemt de rigtige værdier. Det har vi lidt. Respekten, at være sammen om familien, medmenneskelighed, integritet. Værdier, som er vigtige i livet.

Hvad skal bogen så betyde for vores måde at leve på og være mennesker på og for vores værdier?

– At huske de værdier. At være mere en familie. At huske måltiderne. Og huske, at det er vigtigt at have respekt for jordens ressourcer og for, at vi bruger af jordens ressourcer, når vi laver mad. At lære om de råvarer, vi har, og lade være med at købe færdigmad hele tiden. At … gå tilbage i tiden. Lidt.

Til tidligere traditioner?

– Ja. Jeg tænker faktisk, at det er bedre for os som familier. Det er vigtigt. Vi har i dag rigtig meget information om, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt, og om økologiske varer og så videre. Men det, der er godt i sig selv, er nærværet omkring noget, som gør dig og mig glad, og det er blandt andet at spise sammen. Det er det, vi skal holde fast i.

LÆS OGSÅ: Opskrift på flæskesteg med ristede kartofler

NEJ, MOR!

Hvad lærer De børnene om madspild?

– Åh … Vi prøver at spise sammen hver aften. De er med i køkkenet og med på indkøb nogle gange, det er vigtigt for mig, at de ikke kun skal have en teori om madspild, jeg skal VISE dem, hvad jeg taler om. For når de selv oplever ting og selv gør ting, kan de bedre forstå, hvad det betyder. Så jeg synes egentlig ikke, jeg har gjort så meget, for de er selv meget engagerede, de skælder mig ud, hvis jeg smider noget spiselig mad ud: ”Nej, mor, det er noget, man kan spise!”. Børn suger viden til sig, de er nysgerrige, de har lyst til at gøre en forskel og bidrage til at gøre vores verden til et bedre sted, så det er faktisk ret nemt. Jeg ved jo, hvad jeg har gjort – og det er, at jeg bare viser, hvad jeg tror på.

Er der faste regler omkring mad her i huset?

– Man skal sidde sammen og spise. Det skal man. Og så skal man smage på alt.

Man må ikke være kræsen?

– Jo, for alle børn er kræsne, og det må de selvfølgelig gerne være. Det er derfor, det er en sjov kamp. Jeg siger: ”Jeg kender jer rigtig godt, og jeg tror, det er noget, I kan lide, prøv at smage”. Hvis de så alligevel ikke kan lide det, så spiser jeg eller min mand det. Der er jo noget med børn og acquired taste. Det tager måske nogle år, men det kommer. Men børnene skal smage på alt. Så kan de sige, at de ikke kan lide det. Bagefter. De er blevet mere og mere kulinarisk nysgerrige. Og de elsker for eksempel at gå i haven og samle nogle æbler og lave en æbletærte. De har respekt for det naturrelaterede. De er som alle børn og unge i dag lidt bekymrede for vores klode. De hører rigtig meget om klima – også i skolen. De ved, der er ting, som ødelægger klimaet. Det kan være transport med biler og benzin, at bruge for meget vand og madspild. Jeg taler meget om det, så de ved, at de kan gøre en forskel en dag. Og de er allerede meget ansvarlige. Det synes jeg. Når de børster tænder, slukker de altid for vandet. Jeg synes faktisk ikke, jeg har sagt: ”Det SKAL du”. Det er kommet af sig selv. Heldigvis. Jeg er glad for det. Jeg elsker faktisk at se, at de slukker lyset af sig selv. Alt det der. Fantastisk.

Vi mennesker producerer for meget. Vi forbruger alt for meget, siger prinsessen. Det er jo ikke noget, børn har indflydelse på. Men de kan reagere på det. Som når Henrik eller Athena siger:

– ”Nej, mor, jeg har ikke brug for det der nye tøj, jeg har allerede én i den farve”.

HJÆLPELØS

I bogens forord nævner prinsesse Marie sultkatastrofen i Etiopien i 1984 som en meget vigtig øjenåbner. Hun var otte år dengang.

– Ja … jeg kan tydeligt huske det. I Frankrig så man rigtig mange billeder i fjernsynet. Jeg var meget chokeret over at se billederne af de meget tynde, sultende børn. Jeg vil ikke sige, at jeg var traumatiseret. Men det, jeg så, har påvirket min holdning til fødevarer rigtig meget. Jeg følte mig så hjælpeløs, jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der var sådan en uretfærdighed og ulighed i verden. Fordi vi har så meget, og de DØR. Altså det kunne jeg ikke … og jeg blev meget ked af det. Jeg spurgte min mor hvordan og hvorfor, og hun sagde: ”Jamen Cherie, sådan er verden, vi skal bare prøve at have respekt for dem og være taknemmelige for at få mad, men der er ikke så meget, du kan gøre lige nu, skat”. Men jeg sagde: ”Jamen vi SKAL gøre noget”. Så jeg har det bare i mig, jeg kan huske det. Måske er det derfor, jeg nogle gange får kvalme, hvis jeg ser, at der er rigtig god mad i skraldespanden.

Det er ubehageligt?

– Ja. Fordi de der billeder stadig står så tydeligt for mig. Der er faktisk rigtig mange ting, jeg ikke kan huske, fra jeg var barn, men DET dér kan jeg huske.

De får blanke øjne?

– I know. Jeg skal ikke tænke på det …

Prinsesse Marie dupper øjnene og siger:

– Men når man så bliver voksen, prøver man jo at gøre noget, hvis man kan. Og jeg kan heldigvis gøre noget i dag. Jeg har rejst en del med Folkekirkens Nødhjælp, derfor har jeg set og talt med mennesker i nød og set, hvor meget børn led, fordi de manglede mad og rent vand, så det har styrket mit engagement at se det som voksen. Min første rejse var til Cambodja, jeg havde ingen erfaring i humanitære rejser, og da vi skulle hjem, ville jeg bare blive længere, jeg ville bare hjælpe. Men man skal jo hjem, og man kan ikke hjælpe dem alle. Det er svært at leve med, når man ser sådan noget. Det bliver man aldrig vant til.

Så er en del af løsningen i et vestligt velfærdssamfund f.eks. at engagere sig i kampen mod madspild og åbne folks øjne for, hvor meget de har?

– Ja. Vi har så meget. Og vi kan faktisk gøre en kæmpe forskel ved at gøre noget ved madspild hjemme i vores egne køkkener. Vi sparer både penge og hjælper verden, det er NEMT. Så vi SKAL tage os sammen og gøre det.

LÆS OGSÅ: Opskrift på bagt æblekage med rørt vaniljeis

DET GODE LIV

Børnestemmer igennem en slotsvæg. En gul bold på gårdspladsen. Familien er hjemme på ferie fra Paris, hvor prins Joachim uddanner sig på Militærakademiet. Prinsesse Marie og prins Joachim blev gift i 2008. De har spist mange måltider sammen. Og så er spørgsmålet:

Hvordan laver man en romantisk middag af rester?

– Haha, han har INGEN idé om, at det er rester. Nej, nej, nej. Så længe det smager godt, så smager det godt. Det kan sagtens være romantisk. Man skal bare have nogle flotte og gode krydderurter. Det er ikke noget problem. Og sovs!

Så man kan sagtens holde fast i det gode liv og spise rester samtidig?

– Åh ja, det er faktisk det, der ER det gode liv, synes jeg. Det gode liv er at være sammen, spise sammen. Mad er selvfølgelig en stor del af det gode liv, men det er ikke kun det. Det er også sundhed. At være sund, at leve et sundt liv i krop og sjæl. Det er det gode liv. Men måltidet er et godt middel til det gode liv.

Prinsesse Marie kan ikke huske, hvad middagen bestod af, da hun mødte prins Joachim første gang.

– Nej, SLET ikke. Det var en jagtmiddag, så det var jagtmad. Men … Jeg nyder meget, at vi er en stor kulinarisk familie, vi elsker mad. Men jeg kan slet ikke huske, hvad jeg spiste, det er for længe siden, haha. Kan du huske, hvad du spiste, da du mødte din mand?

Touché. Men det var vist noget med grillet lam …

Hvad er det bedste måltid, De har fået?

– Min svigerfar prins Henrik serverede nogle utrolig spændende måltider. Så jeg tænker på ham, når jeg tænker på imponerende måltider. Til gengæld, haha … skulle min mand lave mad på et tidspunkt, hvor vi var hos min far. Og min mand lavede så en færdigpizza – som han brændte på i ovnen, fordi han glemte den. Han kom med den, og den var HELT sort. Så jeg vil sige, at vi er forskellige i familien …

Hvad skal De have til middag i aften?

– Godt spørgsmål! Vi skal ud og handle i eftermiddag, for der ER ikke mere i køleskabet. Det er helt tomt. Børnene vil også gerne med: ”Kom nu, mor!”. Så det gør vi, og vi gør det sammen. Det er hyggeligt.

Lidt senere står vi i køkkenet, hvor prinsesse Marie skal fotograferes, og hun har helt ret: Der ER faktisk ikke meget andet i køleskabet end broccoli og gulerødder og nogle lokalproducerede vakuumpakkede pølser med fasankød, som prins Joachim er faldet over. Og så dukker en afslappet prins Joachim op med ferieskægstubbe, hunden Cerise i armene og et blødt blik på sin kone. Det er rart at mærke, at de to mennesker tydeligvis har det godt sammen. Han fortæller, at prinsesse Maries æbletærte med de uperfekte æbler aftenen før smagte virkelig godt. Den blev spist. Rub og stub.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, 43 år, fransk født, gift med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, sammen har de 10 årige Prins Henrik og syvårige Prinsesse Athena. Familien er for nylig flyttet til Paris, hvor Prins Joachim uddanner sig på Militærakademiet. De er hjemme på ferie på Schackenborg Slot, da vi mødes.