https://imgix.femina.dk/media/7bd45babe6a94483855d57148ff0c049.jpg
Kærlighed og sex

Her kan du score en ung mand

16. juni 2011
af Julia schmiegelow
foto: ThinkStock
Nyt dansk datingsite skal være mødested for modne kvinder og yngre mænd

Demi Moore, Sandra Bullock og Madonna. Modne kvinder der kærester med yngre mænd er ikke et særtilfælde i Hollywood, og det er det heller ikke herhjemme. Det mener i hvert fald kvinden bag det nye datingsite cougarcentral.dk Trine Thorendal.

Trine Thorendal håber, at hun med cougarcentral.dk kan skabe en slags virtuel bar, hvor modne kvinder kan finde yngre mænd. Hovedmålgruppen er singlekvinder, der er trætte af det jævnaldrende udbud af mænd.

- Størstedelen af jævnaldrende mænd er så småt ved at miste håret og holdningen, og deres største interesse er enten at tale om friværdi eller at styre tv-remoten. Hos de yngre mænd kan man derimod finde livlighed og spontanitet. De vil på Roskilde Festival og spise brunch i byen, siger Trine Thorendal, der også er tilknyttet Primetime Kvinder under Aller Medier A/S.

Stadig tabubelagt
I Danmark findes der ikke lignende datingsites, men Trine Thorendal er ikke i tvivl om, at konceptet vil blive en succes. Blandt andet refererer hun til USA og England, hvor lignende datingsites har haft bragende succes. Her blandt andet det engelske site Toyboywarehouse.com.

Ideen til datingsitet kom også af, at Trine Thorendahl havde dårlige erfaring med, at bruge eksisterende datingsites til at finde en yngre mand.

-Jeg var træt af, af de almindelige datingsites, for selvom jeg skrev, at jeg søgte mænd i alderen 28-36 fik jeg mange mails fra mænd på 50. Og hvis jeg selv kontaktede en fyr der var yngre, følte jeg mig sådan en lille smule skummel. Af en eller andet grund, er det stadig ret tabubelagt for kvinder at have en yngre kæreste. Det håber jeg, at vi med cougarcentral.dk kan ruske lidt op i, siger hun.

Læs også