Horoskoper

Velkommen til feminas horoskoper

Her på siden kan du finde dagens horoskop og en beskrivelse af dit stjernetegn. Du kan også se, hvordan din uge, måned eller hele 2018 bliver.

Som noget nyt kan du også finde ud af, hvad dit månetegn er her.

God læselyst!

Stenbuk

Årshoroskop
2018

Året som helhed 

Du har fart på, og der kommer til at ske en hel del for dig fra årets start. En mere stille periode kan du forvente fra midten af april til starten af juni. Du har gode mulighed for succes og medvind, men som altid med dig, kommer det af flid og forberedelse, som du har arbejdet på de sidste par år. Du gør status på, hvor langt du er nået, ikke kun med de ydre mål, men også som den person, du er og gerne vil være. Viser det sig, at du ikke har været tro mod dig selv, vil tingene ikke lykkes for dig. Du kan sagtens sætte en ny kurs, for du vil have mennesker omkring dig, der bakker dig op og hjælper dig med at realisere dine drømme.  Du får nye impulser, der har med dit livsoverskud og din kreativitet at gøre. På den måde kan du få helt nye interesser og bliver mere eksperimenterende. Årets sidste måneder giver plads til refleksioner.   

Job 

Din stærke pondus kan komme dig til gode i jobbet, hvor du kan påtage dig større ansvar eller måske en lederrolle. Kigger du efter nyt job, vil der med det samme bliver lagt mærke til din autoritet på dit felt. Brug i den forbindelse dit glimrende og store netværk til at komme tættere på drømmejobbet. Du har også en udbredt interesse for socialt arbejde, der kan føre dig ind i politik eller på sidelinjen kæmpe en sag du tror på og brænder for. De bløde værdier, herunder det kollegiale, ser ud til at fungere fint. En status omkring job kan betyde tilbagetrækning såvel som at blive selvstændig.  

Kærlighed 

Når det gælder parforhold, er du parat til at forpligtige dig. Er du allerede i et parforhold, er der ingen grund til at ændre om på det. Tværtimod kan du blive en klippefast støtte for din partner.  For den single Stenbuk er det tid til at gøre op, om du vil fortsætte singlelivet og hvis ikke, gå seriøst ind på at ændre dette. Troen på dig selv, og lidt ekstra medvind henover sommeren, vil føre dig i mål.   

Årets muligheder 

Træd i karakter, og vær tro mod dig selv.

Astrolog Brian Teglgaard


Horoskoper

Mere om stenbukken

Stenbukkens tegn symboliserer alt, som er stabilt, praktisk, med et solidt grundlag. Livets sikkerhed er vigtigt. Stenbukken er kun lykkelig, hvis den er involveret i store projekter, som er rimelig sikre. Vil gerne nå toppen, hvor den faktisk har været på vej siden det var barn. Det er ikke typen, som brænder broer bag sig, og kan altid se en fordel i at kende mennesker i lang tid. At tage ansvar, at undervise eller i det hele taget at videregive viden og vækst til andre, kan indeholde store værdier for en Stenbuk.