https://imgix.femina.dk/media/57094348117643fc81944507e58b84bf.jpg
Gravid

Drop alkohol under graviditeten

11. december 2008
af Ulla Nielsen
Der er forskel på kvinders evne til at nedbryde alkoholen under deres graviditet

Danske kvinder har en sørgelig verdensrekord i at føde børn med alkoholskader. Man ved ikke med sikkerhed, hvor meget alkohol en gravid kan drikke, før det skader hendes ufødte barn. For på den ene side er det ikke alle alkoholiserede mødre, der føder børn med alkoholskader, og på den anden side sker det, at kvinder der "kun" har drukket to genstande om dagen føder skadede børn. Derfor kender man ikke den nedre grænse for, hvornår en gravid kan skade sit ufødte barn ved at drikke alkohol.

Man ved dog, at det har betydning, hvor længe den gravide kvinde har drukket, hvor gammel hun er, og hvor mange gange hun har været gravid.
En yngre kvinde, der ikke har drukket i sin ungdom, har for eksempel mindre risiko for at føde et alkoholskadet barn, fordi hendes organisme er bedre i stand til at nedbryde alkohol end en ældre kvindes.

En kvinde i 40-års alderen, der har født flere børn, skal derimod ikke drikke ret mange genstande, før risikoen for at skade fosteret er til stede. For hendes indre organer (især leveren, som nedbryder alkohol) fungerer ikke helt så godt som hos en ganske ung kvinde.

For en sikkerheds skyld anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du holder dig fra alkohol, mens du er gravid.

Kilde: Helse

Læs også:

Drinks uden alkohol
Ammende svenskere må godt drikke
Max tre kopper kaffe

Læs også