Vi anmelder: "Kærlighedskontrakten"
Foto: Marianne Leth, PR. Video:Tvjournalist.dk
De fleste mennesker lever med den overbevisning, at et fast parforhold eller ægteskab udelukker, at man elsker (med) andre end hinanden. Men hvad nu, hvis den forestilling ikke passer til én?
Hele måden vi tænker parforhold på er i forandring. De fleste af os lever allerede med "dine, mine og vores børn" - enten i egen familie, men ellers helt sikkert i omgangskredsen. Så hele ideen om at der findes den der 'eneste ene', eksisterer mere som en romantisk fantasi, end den har hold i virkeligheden.
Det er både en spændende men også udfordrende tid. Der er så ufattelig mange måder indgå relationer på. Og heldigvis bliver vi hverken brændt på bålet eller ført til byens port, hvis vi er til yngre mænd, kun vil have en elsker eller ønsker at prøve kræfter med et åbent parforhold.
Men et er nysgerrigheden, og fantasierne om at kunne leve åbent med sin partner. Noget andet er, at få det til at fungere, uden nogle af parterne går i stykker, eller uden parforholdet opløses af det.
Læs også: Tre gange dagligt mod depression
Kontrakt på kærligheden
Sara Skaarup har skrevet 'Kærlighedskontrakten' der udkommer på Gyldendal i dag. Hun har selv levet i et åbent parforhold med sin mand de sidste 6 år. Og det har ikke været lige let hele tiden. Der har, skulle mange snakke og meget hudløs ærlighed til at finde den form der
Sara Skaarup -læs mere om forfatteren
og bogen på hjemmesiden
passer dem i dag. Derfor har hun skrevet den bog hun selv har manglet, fortæller hun til Søndag
"Når man vælger at leve i åbent parforhold skal man håndtere store følelser som jalousi, angst for at blive forladt og tillid til, at ens partner er der, hvor han eller hun helst vil være. Når de følelser dukker op, så tvinges man til at se nærmere på dem og reflektere over, hvorfor de kommer og ofte kommer de, fordi der er noget, man selv skal arbejde med", forsætter Sara
Til det arbejde er der meget god hjælp at hente i Kærlighedskontrakten. Bogen beskriver, hvordan man gradvist kan omstille sit traditionelle forhold til en veldefineret, friere aftale uden at sætte kærligheden - og eventuelt ægteskab og børn over styr undervejs.
Kan varmt anbefales uanset hvilke forhold man er i
Jeg giver bogen 4 ud af 6 stjerne. Bogen kan fungere som en rejseguide til ukendt land. Men uanset om man er single, forsat ønsker at leve helt monogamt, eller om man er søgende på det åbne parforhold, kan bogen varmt anbefales. Personligt lever jeg som single pt - men har haft helt hovedpine (på den gode udviklende måde) af at tænke så meget over hvilke værdier jeg faktisk lægger i ord som troskab, sex og parforhold. Og det er en øvelse de fleste mennesker kan have glæde af at foretage - om ikke andet, så for at blive klogere på sig selv og/eller sin partner.
Deltag i debatten eller del dine erfaringer med åbne parforhold i vores forum.
God læselyst og samtale med hinanden!
Kærlighedskontrakten from Tvjournalist.dk on Vimeo.