Kærlighed: Uden du selv bemærker det, spænder du måske ben for kærligheden, fordi dine indbyggede forsvarsmekanismer ødelægger dit parforhold.

Kærlighed og parforhold

Spænder du ben for kærligheden?

Hold op med at brokke dig over din mand! For måske er det i virkeligheden dig, der er problemet? Læs med her og bliv klogere på en række typiske forsvarsmanøvrer, der kan skabe afstand mellem kvinder og mænd.

Hvis det ikke lige er dig selv, kender du hende sikkert. Hende, der har succes på alle andre områder end lige præcis kærligheden. Igen og igen havner hun i dårlige forhold, og måske tænker du, at det da er utroligt, at hun skal være så uheldig. Eller hvad med hende, der brokker sig så meget over sin mand, at du nærmest selv oplever ham som usympatisk, selv om han altid er venlig, når I mødes, og det i øvrigt ikke ser ud, som om hun har tænkt sig at gå sin vej.

Hvorfor finder hun sig i det?

I virkeligheden handler mange af vores kærlighedsproblemer om, at vi spænder ben for os selv, og ikke nødvendigvis om, at vi er uheldige i vores valg af partner, mener psykoterapeut Ilse Sand. "Selvbeskyttelsesstrategier" kalder hun de psykiske forsvarsmanøvrer, der af og til forhindrer os i at lade andre mennesker komme tæt på og se, hvem vi inderst inde er.

Om eksperterne:

Ilse Sand er uddannet præst og psykoterapeut. Hun er også forfatter til flere bøger om selvudvikling og er lige nu aktuel med bogen "Kom nærmere - om kærlighed og selvbeskyttelse".
Læs mere om Ilse på Ilsesand.dk

Martin Østergaard arbejder som praktiserende parterapeut. Han er uddannet journalist og psykoterapeut. Han holder også foredrag og er bl.a. forfatter til bogen "Vejen til mandens hjerte".
Læs mere om Martin på Martinøstergaard.dk

Ikke altid passende at vise følelser
"Selvbeskyttelsesstrategier er vigtige for os, fordi de hjælper os til at lægge låg på vores følelser på tidspunkter, hvor det ikke er passende at vise dem. Det er eksempelvis ikke særligt hensigtsmæssigt at bryde grædende sammen i supermarkedet, fordi man er ked af det, eller råbe af chefen, om man så er nok så vred. Derfor tager vi os sammen og forsøger at indordne os under de konventioner, der nu er. Så længe vi i stedet giver plads til følelserne på et mere passende tidspunkt, er det en fin evne at have," forklarer Ilse Sand.

Dér hvor forsvarsmanøvrerne bliver et problem, er, når de bliver automatiserede og konstant bruges til at lægge afstand. "Så bliver det svært at mærke sig selv og tage imod fra andre, hvilket igen kan betyde, at vi går glip af den indre blomstring, en kærlighedsforbindelse kan vække."

Kvinders uopnåelige idealer
Visse typer forsvarsmanøvrer er ifølge Ilse Sand mere typiske for kvinder end for mænd.
"Konstant at kritisere sin partner er en af dem, og at sigte efter et uopnåeligt ideal, når man skal finde en kæreste, en anden," understreger Ilse Sand.

"Samt det at være udpræget forfængelig og skabe afstand på den måde - eller have hang til overspisning, der både har den effekt, at man holder op med at mærke sig selv, og at man skræmmer mændene væk. Og så er der offerrollen - man glemmer sin egen mulighed for at handle og lader i stedet andre træffe valgene."

Når kvinder går i terapi og får hjælp til at finde ind til deres forsvarsmanøvrer, kommer de typisk med symptomer som følelsen af meningsløshed, tomhed, ensomhed og manglende vitalitet. Når mænd går i terapi, kommer de, fordi en kvinde har sat dem stolen for døren. I hvert fald hvis man spørger parterapeut Martin Østergaard, der ligesom Ilse Sand dagligt har kvindelige klienter med ubalance i de psykiske forsvarsmanøvrer.

Kritiske kvinder og tavse mænd
"Manden forholder sig helst ikke til problemer i kærlighedslivet, før kvinden truer med at forlade ham," konstaterer Martin Østergaard. Han fremhæver tavshed som en typisk mandlig forsvarsreaktion, der let kan skabe tumult i parforholdet:

"Kvinder har ofte nemmere ved at tale om følelserne, mens mænd ikke er så sikre på det med kærligheden, og hvordan de skal tackle problemerne. De trækker sig og oplever det selv som respektfuldt over for kvinden ikke at sige noget, mens hun kan se det som decideret psykisk tortur."

"Bliver kvinden ved med at presse manden, kan han godt blive aggressiv, fordi han føler sig trængt op i en krog. Det er også en typisk mandlig måde at skabe afstand på. Måske kan han så finde på at råbe: 'Nå, men så passer vi to måske slet ikke sammen!'," fortæller Martin Østergaard og tilføjer, at man i øvrigt ikke kan isolere forsvarsmekanismerne - én og samme mand kan godt være fraværende over for én kvinde og aggressiv over for en anden. Det afhænger også af kvindens væremåde.

Typiske mandlige forsvarsreaktioner
"Når manden føler, at kvinden har overtaget styringen verbalt, kan han også finde på at lave et kontraangreb ved at kræve en større grad af fysisk nærvær og overtage styringen seksuelt. At ironisere eller bruge sort humor er også en typisk mandlig forsvarsreaktion," fremhæver Martin Østergaard.

Han mener, at mænd grundlæggende har sværere ved at lægge uhensigtsmæssige forsvarsmanøvrer på hylden, end kvinder har.
"Kvinden er meget mere omstillingsparat og kan ofte ændre adfærd på en eftermiddag, hvis hun først er blevet opmærksom på et negativt mønster hos sig selv. For manden tager det gerne længere tid. Hvis en kvinde bliver irriteret over sin mands adfærd, er det derfor en god idé, at hun i første omgang selv opsøger en terapeut. Det er i øvrigt altid nemmere at ændre på sig selv end på en anden, og mange kvinder bliver overraskede over, hvor lidt der skal til fra deres egen side, for at manden bliver mere nærværende."

"En anden god idé er, at hun efter et par ganges terapi lokker manden med, og så opdager han jo, at terapeuten ikke bare sidder og giver hende ret, men at han også selv får medhold på nogle punkter."
Men skaber det ikke en ubalance i parforholdet, at hun på den måde tager styring over udviklingen?
"Det er fuldstændig lige meget, når bare deres forhold bliver bedre af det," siger Martin Østergaard.

At miste sit forsvar
Vil man finde svaret på, hvor en uhensigtsmæssig forsvarsmanøvre stammer fra, skal man typisk helt tilbage til den tidlige barndom, hvor den har været en hjælp til at håndtere svære situationer.

"Børn, der er usikre på, om de er elskede, vil f.eks. være tilbøjelige til at holde med forældrene - imod sig selv," nævner Ilse Sand.
"Når sådan et barn bliver skældt ud, kan det efterfølgende finde på at gå og skælde sig selv ud med de samme ord, som forældrene brugte for derved at identificere sig med far og mor. Tager man den evne med over i voksenlivet, bliver man meget ensom og alene, når man får kritik af andre, og det er faktisk utroligt, hvor mange voksne mennesker der går rundt og taler grimt til sig selv."

Også i voksenlivet kan der dog opstå traumer, som gør, at vi permanent forsøger at holde følelser på afstand. De er dog mere bevidste, understreger Ilse Sand.
En kvinde, der som 50-årig opdager, at hendes mand har været hende utro, kan godt have svært ved at gå ind i et nyt forhold af frygt for igen at blive svigtet. Hun er dog selv opmærksom på, hvor problemet stammer fra, mens barndommens svigt ofte er noget, vi for længst har fortrængt. Men at få indsigt i sine forsvarsmanøvrer gør ikke nødvendigvis livet lettere i et snuptag.

"Mange oplever en sorg, når de ikke længere har selvbeskyttelsesstrategien at gemme sig bag. Sorgen kan både skyldes, at man pludselig føler sig blottet, men også at man får adgang til følelser og måske også længsler, man i lang tid har skudt fra sig," siger Ilse Sand og fortsætter:

"Men jeg plejer at sige, at de mennesker, der kan mærke deres længsel - hvor smertefuld den end kan være - er tættere på at nå frem til det, de længes efter, end dem, der ikke kan."




Kend dig selv - en introduktion til skyggearbejde

•Kunne du tænke dig bedre at forstå hvorfor du er, som du er - og gør som du gør?
•Længes du efter at vise flere eller andre sider af dig selv?
•Er du træt af at føle dig låst fast i en bestemt rolle?
•Vil du se, mærke, opleve og opdage hvordan du med skyggearbejde kan 'genopfinde' dig selv og træde ud i en ny - og stærkt forløsende - udgave af dig selv?

Velkommen til Pernille Melsteds helt nye onlinekursus 'Kend dig selv - en introduktion til skyggearbejde'. Den mest omfattende, grundige, nede-på-jorden introduktion til skyggearbejde - på dansk.

Se mere her








Læs mere om: