
Professor: Det her skal til, hvis forholdet skal holde

Harvard-professor mener, at der særligt er én ting, som bør være fundamentet i et langvarigt forhold og ægteskab.
Foto: Unsplash
Siden overfladiske ting som udseende, penge og kemi kan forsvinde over tid, mener professor Arthur Brooks, ekspert i samfundsvidenskab og som har viet sin karriere til at studere kærlighed, at der er særligt én ting, som bør være fundamentet i et langvarigt forhold og ægteskab.
Mange tror måske, at lidenskab og ærlighed er det, der vægter højest, men nej.
- Dette bør være jeres mål
Ifølge Brooks er det nemlig venskab, som er afgørende for om forholdet vil vare. Det skriver New York Post.
- Målet med forholdet og ægteskabet er ikke lidenskab, det er venskab. Det er målet – I skal være nære venner, helst bedstevenner, siger han i podcasten The Drive.

Han forklarer videre, at der er nogle klare tegn på, at ægteskabet kan være på vej mod skilsmisse – og ensomhed er et af dem.
- En af de største indikatorer på, at et par kommer til at blive skilt, er at de føler sig ensomme selvom de bor sammen – og dette betyder ofte, at det eneste de har til fælles er børnene, forklarer han og tilføjer:
- De par som oplever dette bør tale om dybere ting. Der må være noget større end "skiftede du bleen" – for det vil ikke være et fælles tema for altid, og så vil du ende med at føle dig ensom i forholdet.
- Vil have en stærkere base
I to ud af tre samlivsbrud er det kvinden, der går viser forskning lavet af psykolog Frode Thuen, som tidligere har forklaret, at årsagen ofte er den samme:
- Det typiske blandt kvinderne som går, er at de ikke føler sig set. At de trækker læsset alene og bærer forholdet på egen hånd. Som regel er det forskellige beskrivelser af, at manden ikke er emotionelt tilgængelig, og at de har følt sig ensomme i forholdet.
En tidligere undersøgelse publiceret i the journal Social Psychology and Personality Science viser at romantiske forhold oftere starter som venskaber.
- Jeg tænker, at denne undersøgelse er meget spot on. Mange par jeg taler med, mødtes i skolen, gennem fælles venner, eller via arbejde.
Det har sexolog og parterapeut Tone Haldorsen tidligere fortalt. Hun tror, det kan være en stor fordel at blive venner før man indleder et romantisk forhold.
- Det at blive venner først, skaber en tryghed i dig omkring hvad det er, du får som partner. I har begge en forståelse for, hvem den anden er, i modsætning til når man møder nogen for eksempel på nettet.
- Det betyder ikke, at det er "dårligere" at møde kæresten på andre måder, men de som starter med venskab vil have nogle fordele som andre par ikke har. Det ser vi også med personer, som har oplevet forelskelse ved første blik; hvis de også bygger venskab, og ikke kun sex og stærke følelser, vil de også have en stærkere base.
Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: