

Hormonspiral – bliv klogere på fordele og ulemper
20. juni 2022P-piller, pessar, kondom, spiral.
I dag findes der mange forskellige former for prævention, og det kan måske gøre det svært at finde ud af, hvilket præventionsmiddel du/I skal bruge.
I Danmark bruger langt de fleste kvinder stadigvæk p-piller som prævention, og tal fra 2016 viser, at mere end 300.000 kvinder fik p-piller det år, hvilket gør p-piller til det mest anvendte præventionsmiddel herhjemme.
Tallene viser samtidig, at over 46.000 kvinder benyttede en hormonspiral som deres primære præventionsmiddel.
Og der findes da også mange fordele ved at bruge hormonspiralen. Måske har du selv endda overvejet at skifte p-pillerne ud?
Om ikke andet kan du herunder blive klogere på hormonspiralen som præventionsmiddel, og se hvilke fordele og ulemper der følger med den.
Hvad er en hormonspiral?
En hormonspiral består af et plastrør med hormonet gestagen, der afgives langsomt.
Hormonspiralen er formet som et T, og det er omkring benet i T’et, at der sidder en lille kappe, hvori hormonet er.
Når hormonspiralen afgiver hormonet gestagen, forhindrer det ifølge sundhed.dk sædcellerne i at trænge gennem sekretet ved livmoderhalsen og gør, at livmoderslimhinden bliver mindre modtagelig for et befrugtet æg.
Typer af hormonspiraler
Hormonspiralen virker, lige så snart den er blevet lagt op. Der findes tre forskellige slags hormonspiraler.
Den ene er fortrinsvist beregnet til kvinder, der har født, og den gives både som prævention og mod kraftige blødninger, men også som tillæg til østrogenbehandling af overgangsaldersymptomer.
Denne form for hormonspiral kan sidde i op til fem år.
Derudover findes der to hormonspiraler med forskellig mængde hormon. De kan begge bruges af kvinder, der ikke har født, og de bruges udelukkende som prævention.
Den ene af de to hormonspiraler kan sidde i op til tre og år, og den anden kan sidde i op til fem år.
Med en hormonspiral vil man opleve, at man bløder mindre under sin menstruation.
Det skyldes, at livmoderens slimhinde gradvist bliver tyndere og mindre aktive, og derfor bliver blødningerne også kortere og mindre kraftige, skriver sundhed.dk

Hvordan får man en hormonspiral?
Som udgangspunkt kan alle kvinder bruge spiral, uanset om man har født eller ej. En undtagelse er dog de meget få kvinder, der er født med en livmoder, som har to livmoderhuler, skriver Sex og Samfund.
Hvis man ønsker at få hormonspiral, skal man kontakte sin egen læge eller gynækolog.
Her kan man gennem en underlivsundersøgelse finde ud af, om en spiral vil være et godt præventionsmiddel for en.
Det er bedst at få lagt hormonspiralen op lige efter en menstruation. Nogle mærker stort set intet ved at få lagt en hormonspiral op, mens andre finder oplægningen ubehagelig.
Da man ikke på forhånd ved, om man vil føle ubehag, kan det være en god idé at tage en smule smertestillende inden opsætningen.
Efter oplægningen af hormonspiralen kan man i den efterfølgende tid opleve små sammentrækninger i livmoderen.
Der kan også komme blødninger og menstruationslignende smerter.

Der er risiko for, at hormonspiralen glider ud lige efter oplægningen, eller når livmoderen trækker sig sammen under menstruation.
Der er desuden en lille risiko for, at hormonspiralen bliver placeret forkert.
Derfor vil lægen gennem en underlivsundersøgelse også kontrollere, at alt er som det skal være med ens hormonspiral, når der er gået mellem en og tre måneder.
Derefter vil der være en årlig kontrol, skriver apoteket.dk.
Det er vigtigt at understrege, at hormonspiralen ikke mindsker fertiliteten.

Parterapeut: Derfor er det traditionelle ægteskab i opbrud
Hvis man får taget hormonspiralen ud, fordi man ønsker at opnå graviditet, men man ikke har fået menstruationer igen efter fire til seks måneder, skal man kontakte sin læge for at finde ud af årsagerne hertil.
Fordele ved hormonspiral
Som ved et hvert andet præventionsmiddel er der både fordele og ulemper ved hormonspiralen.
Fordelene ved at bruge hormonspiralen som præventionsmiddel er blandt andet, at hormonspiralen er et meget sikkert præventionsmiddel, da den beskytter mere end 99 procent mod graviditet.
Hvis man er en af de personer, der ikke er glad for at have menstruation, eller som oplever komplikationer ved menstruationsperioderne, kan det også være en fordel at anvende hormonspiralen.
Den giver nemlig kun små og kortvarige menstruationer eventuelt kun pletblødninger ved tidspunktet for menstruation. For nogle ophører menstruationen helt.
Afhængigt af, hvilken type hormonspiral man vælger, kan den sidde mellem tre og fem år, og dermed skal man ikke bekymre sig om graviditet i den periode.
Hvis man har skiftende partnere, skal man dog stadig huske at anvende kondom for at undgå kønssygdomme.
Der er lige så gode muligheder for at blive gravid, når man får taget hormonspiralen ud, som der var før, man fik sat den i.
Det betyder også, at man kan forsøge at blive gravid umiddelbart lige efter, hormonspiralen bliver taget ud.
Efter fødsel er det muligt at få hormonspiralen i igen, da det nemlig også er muligt at bruge hormonspiral, selvom man ammer.
Derudover er risikoen for at få underlivsbetændelse på grund af hormonspiralen meget lav og endda også lavere end for andre spiraler.
Sidst men ikke mindst er der ingen øget risiko for at få blodpropper, når man anvender en hormonspiral ifølge sundhed.dk.

Menstruationskop: Derfor skal du (måske) skifte tamponerne ud
Ulemper ved hormonspiral
Der er dog ikke udelukkende kun fordele ved at bruge hormonspiral, der findes også ulemper ved hormonspiralen.
Hormonspiralen kan nemlig give uregelmæssige blødninger i de første måneder, efter den er blevet sat op. Først efter fire til seks måneder vil de fleste opleve at pletblødningen ophører.
Derudover kan man opleve, at hormonspiralen giver smerter i ryg og underliv. Det er dog fælles for alle former for spiraler, at dette kan ske.
Fordi det er en spiral med hormon i, kan der opstå bivirkninger fra hormonerne i form af brystspændinger, hovedpine, uren hud, nedsat humør og i meget sjældne tilfælde depression.
De fleste tror fejlagtigt at hormonerne fra hormonspiralen kun virker lokalt og derfor påvirker humøret mindre. Politiken har afdækket, hvordan hormonspiralen kan have samme negative effekt på humøret som eksempelvis p-piller.
Disse bivirkninger vil som regel opleves i de første måneder efter opsættelsen af hormonspiralen, men som regel forsvinder de igen derefter.
Som tidligere nævnt beskytter hormonspiralen ikke mod kønssygdomme, og derfor er det stadig vigtigt at anvende kondom, hvis man har skiftende partnere.
Samtidigt er hormonspiralen dyr at anskaffe. Men da den virker mellem tre og fem år, vil den, fordelt ud på en længere periode, i sidste ende være billigere end p-piller i en tilsvarende periode.
Desuden vil man have færre udgifter til bind og tamponer.
Hvis man bruger menstruationskop, kan det i sjældne tilfælde medføre, at spiralen bliver trukket skævt eller hevet ud.
Derfor er det vigtigt, at man placerer menstruationskoppen korrekt i den nederste del af skeden og samtidigt også udtager den korrekt, så der ikke bliver dannet et for kraftigt undertryk ifølge sundhed.dk