Kærlighed
Kærlighed og sex

Kan man bo med sin eks? Julie og Steffen kan!

24. marts 2017
af Louise Taarnhøj
foto: Camilla Stephan
Engang var de kærester, i dag er de venner - og bofæller. Da Julie og Steffen efter otte år gik fra hinanden, valgte de at lave deres egen familieform: De flyttede ind i en ny fælles lejlighed med deres to børn.

Kærlighedstema:

Tre par om deres kærlighed - ekskæresterne

Kommunikation. Det er ordet, der falder med det samme, når Julie og Steffen bliver spurgt om, hvordan de formår at bo sammen som venner, når de engang var kærester. En situation, som for mange måske virker urealistisk, måske endda hjerteskærende. Og det kan også kun lade sig gøre, hvis man er god til at kommunikere, siger Julie.

– Vi var kærester i otte år, men efter en periode, hvor vi prøvede at arbejde på vores forhold, fandt vi relativt hurtigt ud af, at vi ikke skulle være kærester længere. Den romantiske kærlighed var der ikke længere – og vi vidste, at vi måtte tage et skridt i en anden retning, hvis vi skulle undgå at blive bitre på hinanden.

Parret mødte hinanden for ni år siden, blev kærester, flyttede sammen og stiftede familie. Efter syv år kunne de mærke, at der skulle ske et skifte – måske skulle de slet ikke være kærester længere?

– Selvfølgelig var vi kede af det, for det er jo ikke sjovt, når et forhold slutter, men til at starte med vidste vi faktisk ikke, at der var andre muligheder end enten at gå fra hinanden eller at blive sammen og være utilfredse i forholdet. Men så påpegede Steffen en dag, at vi egentlig ikke behøvede at gøre som alle andre. Vi kunne jo bare lave vores egen slags familie, siger Julie.

LÆS OGSÅ: Sammen i 30 år: Nogle gange skal man lukke røven og tage opvasken

En ny start

Parret besluttede sig for at blive boende sammen, blot som venner. Det nye liv var noget, de begge ønskede sig, men det var lige så meget for børnenes skyld. Det skulle ikke være et offer, men et positivt tilvalg.

– Det betyder noget, at en af os ikke skal flytte ud og undvære børnene, siger Steffen, som sammen med Julie købte en ny lejlighed. Den har de opdelt, så de har en afdeling i hver sin ende af lejligheden – og i midten har børnene deres værelse.

– Vi har ikke taget den alvorlige snak med dem. Børnene véd godt, vi ikke er kærester, men de lægger ikke så meget i det. Jeg kan da godt nogle gange tænke over, om det er et problem, at vores børn ikke ser voksne mennesker kysse hinanden, nu hvor vi bare er venner. Men til gengæld ser de en mor og far, der har respekt for hinanden, og som håndterer konflikterne på en god måde, siger Julie.

De skiftes til at have ansvaret for børnene, som har lært, at der er noget, der hedder far-dag og mor-dag. På disse dage henter og passer den ene forælder børnene, og sådan skifter det hver anden dag. Ud over de opdelte dage har parret også aftalt, at man ikke tager nye bekendtskaber med hjem for en enkelt nat – der skal ikke være den slags overraskelser om morgenen.

LÆS OGSÅ: Blogger og tvillingemor: Man må ikke gå fra hinanden de første fire år

Enorm rummelighed

Den største udfordring har været at forklare omgangskredsen, hvordan deres forhold er gået fra romantisk til venskabeligt. Mange forstod simpelthen ikke, hvordan det kunne lade sig gøre at leve sammen på den måde.

– Måske er der nogle, der frygter, at der skal være en dårlig stemning hjemme hos os, men det er der ikke, siger Julie. Derudover var der naturligvis også spørgsmålet om, hvad parret skulle gøre, når der på et tidspunkt kom nye kærester. Julie fik en ny kæreste, der skulle introduceres for børnene, og det var en prøvelse for Steffen.

– Steffen kendte godt min nye kæreste, Jakob, i forvejen, kunne godt lide ham, og det gjorde det noget nemmere, siger Julie og kigger over på Steffen, som tilføjer:

– Jeg var jo færdig med at være kæreste med Julie, så jeg havde det fint med det. Jeg er heller ikke så jaloux anlagt. Men jeg skulle arbejde lidt med mig selv, da han skulle introduceres for børnene, for jeg skulle lige vænne mig til, at der var en ekstra person nu.

Det kræver altså en enorm rummelighed at bo sammen på denne måde. Derfor er det heller ikke en løsning, parret vil anbefale alle at kaste sig ud i.

– Man kan kun gøre det, hvis man véd, man kan unde den anden kærlighed fra en ny kæreste. Man skal være ærlig over for sig selv, men også rigtig meget over for den anden. Det kræver meget justering, og det skal være o.k. at sige, at nu virker denne her del af løsningen ikke mere. Der skal være rum til at ændre på nogle ting løbende, siger Steffen.

Og så er vi tilbage være udgangspunktet: Kommunikation. Er. Altafgørende. Grunden til, at Julie og Steffen får det til at fungere, er, at de har lysten og gejsten til at blive sammen og holde sammen på familien – lige indtil det ikke giver mening for dem længere. Så kan det være, familien skal bo anderledes, men ikke nødvendigvis hver for sig.

– Når der kommer nye kærester ind i billedet, som skal bo sammen med os, skal vi nok være lidt mere opdelt – måske med hver vores lejlighed lige ved siden af hinanden. Det vigtigste for os er, at vi stadig er en familie, der hjælper hinanden. Hvis du ikke var i mit liv, Steffen, og vi bare så hinanden, når vi afleverede børn, ville jeg synes, det var endnu mere mærkeligt.

Om Julie og Steffen

Steffen Sørensen, 37 år, kreativ chef.

Julie Rosendahl, 33 år, kommerciel redaktør.

De var kærester i otte år, men er nu gået fra hinanden. De bor sammen med deres to børn på fire og fem år i deres fælles lejlighed.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også