https://imgix.femina.dk/media/article/1420_flirt_eller_utroskab_saadan_redder_i_forholdet.jpg
Kærlighed og sex

Flirt eller utroskab? Sådan redder I forholdet

15. maj 2014
af redaktionen
Har du eller din partner flirtet lidt for meget til anden side? Familieterapeuten giver gode råd til, hvordan I redder parforholdet

En uskyldig flirt skader ikke nogen, men den kan forårsage et tillidsbrud i et forhold, som kan være svært at komme over, hvis din partner føler, du har overskredet grænserne. Familieterapeut Irene Ludvigsen fra Familiecenteret i Bergen siger til FEMINA, at mange flirts ofte begynder helt uskyldigt. Man arbejder, træner og taler måske fortroligt sammen. Nogle gange udvikler det sig til mere. Det kan være vanskeligt at opdage i tide.

LÆS OGSÅ: En uskyldig flirt kan skade dit forhold

- Ofte er det din partner, som mærker det først. Han mærker måske, at du er i ekstra godt humør, efter du har tilbragt tid sammen med en kammerat eller kollega, og du værner om e-mails og sms’er.

- Den fornemmelse kan hurtigt føles meget truende, særligt hvis du samtidig bortforklarer, hvor du har været, og bliver aggressiv, når han spørger. Du er jo som udgangspunkt selv indstillet på, at det kun er venskab, og vil ikke indse, du har fået følelser for manden. Jeg har ofte den slags par til samtale. Den ene er mistænksom, mens den anden bedyrer, at det kun er venskabelige følelser, siger Irene Ludvigsen i FEMINA.

Her er hendes bedste råd til at redde forholdet:

Bliv enige: Gør ikke noget, du ikke vil, at din partner skal gøre mod dig. Har I forskellige grænser og jalousitærskler, så bliv enige om et sæt spilleregler

Tænk efter: Hvis du gør noget, du føler, du må holde hemmeligt, er du formentlig gået over grænsen for mental utroskab og bør tænke nøje over, hvad du skal gøre.

Indrøm det: Hvis du får følelser for andre end din partner, bør du indrømme det så hurtigt som muligt. Jo længere du bærer på hemmeligheden, desto mere ødelagt bliver forholdet.

Slip kontakten: Hvis venskabet udvikler sig til romantiske følelser, drop kontakten omgående. Ellers er det vanskeligt at få følelserne til at køle ned igen.

Undgå at tænke på ham: Sørg for at holde op med at tænke på ham, du har flirtet med, så vil følelserne hurtigere gå over.

Gør ting sammen med din partner: Se på parforholdet som en spændende uddannelse. Gå på kurser, læs bøger og udvikl jer sammen, til I bliver eksperter i jeres eget forhold.

Reparér det, du har: Hvis det, at du er interesseret i andre, skyldes, at du mangler noget i dit faste forhold, bør du bruge energien på at reparere det, du allerede har.

LÆS OGSÅ: Tror du, din partner er utro? Se 10 tegn

Læs også