En mand fortæller: Derfor er I kvinder fantastiske

Jeg husker stadig min første forelskelse i 9. klasse. Jeg tror, hun hed Lisa og gik i 8. Når jeg ikke er mere sikker på det, er det, fordi der er noget i forbindelse med forelskelsen, der gjorde endnu mere indtryk på mig. Og det var Mette, der lagde skulder til mine tårer. Til forskel fra drengene var det nemmere at snakke med hende om de dér følelser. For her måtte jeg gerne sige, at Lisa ikke bare var sød, fordi hun havde et langt, smukt hår og bryster inde bag trøjen. Men fordi det kildrede i maven, når jeg tænkte på hende. Det turde jeg ikke sige til mine venner, altså drengene.

Et indblik i den feminine verden

Siden da har mine pigevenner været et helt vidunderligt element i mit liv. Mette, Trine, Cathrine, Anja, Katrine, Lise og Sanne står for intensiv korrespondance over telefonen – både med beskeder og opkald.

Ikke at vi kun snakker om problemer. For det gør vi, men de positive elementer fylder langt mere. Vi snakker faktisk også om meget andet, som job, sport og mad. Men primært snakker vi faktisk pige- og drengeting. For mig handler det om noget helt unikt, nemlig at få et indblik i den verden, jeg er allermest tiltrukket af – nemlig den feminine.

At kunne snakke om følelser, ømhed – og ja – sex på en respektfuld og givende måde. Indrømmet, det er svært med mænd. Faktisk ofte umuligt, og i den sammenhæng skal det til al retfærdighed nævnes, at jeg selv har svært ved at snakke med mænd om min seksualitet. Ganske enkelt fordi jeg føler, en stor del af min maskulinitet forsvinder.

LÆS OGSÅ: ”Når man kalder kvinder det stærke køn, er det sandt,” siger Mikkel Munch-Fals

Og lad os da konkretisere hvorfor. Jeg elsker at være mand eller sågar dreng. Det ses hurtigt på både mit job- og fritidsmæssige CV. Uddannet økonom og journalist. PR-rådgiver, testkører af sportsvogne og motorcykler. Total sportsgal, spiller tennis, løber og styrketræner. Ser samtlige Champions League-fodboldkampe.

I relation til mine mandlige venner dyrker jeg selvfølgelig den maskuline side og nyder det fuldt ud. Så meget desto mere er det svært for mig at snakke kærlighed og sex med mændene. For det ville blive ret akavet at servere mine seksuelle præferencer, der, holdt oppe mod tidens trend, er ret simple.

Søndags-elskov

For min hedeste fantasi er ikke swingerklubber, bondage, S/M eller partnerbytte. Alle mine pigevenner kender min smukkeste fantasi, som faktisk bliver realiseret ganske jævnligt. Og lad mig bare beskrive den ganske detaljeret: Det er søndag morgen, det regner på ruden. Missionærstillingen med kæresten. En pude under hendes numse og dynen trukket om os begge. Hendes ben om mig. Tusindvis af dybe kys, vi kigger dybt i hinandens øjne. Måske kommer hun inden mig, men når jeg gør, låser hun benene om mig, og bagefter slutter vi med eskimokys og hvisken i hinandens ører: ”Du er det bedste, der er sket for mig – nogensinde ...”.

En anden detalje er, at jeg har umættelig lyst til at slikke mine kærester dybt, til de kommer, alt imens jeg fletter fingre med dem. Hvorfor vides ikke, hvilket vel også er underordnet.

Det passer bare ikke at snakke om den slags med drengene. For lige så alvorligt som jeg mener ovenstående, lige så alvorlig er jeg, når jeg siger, at de eneste biler, der siger mig noget, er de kraftige sportsvogne. Giv mig formel-1-gear, giv mig 550 heste fra en V8-motor, og giv mig de kraftige motorcykler.

Stationcar, kastration og oralsex

En stationcar er for mig lig kastration. Den slags kan jeg naturligvis snakke med drengene om. Men – hvis jeg øjeblikket efter nævner min trang til at give kæresten oralsex eller intens elskov under dynen søndag morgen, så falder det ligesom til jorden. Faktisk vil det fremstå en anelse komisk, ikke? Og dermed en af mine vigtigste pointer ved de skønne pigevenner: Et frirum, hvor jeg kan åbne op for den ømme side og møde en forståelse for den. Kommentaren til elskov under dynen er oftest forslag a la: ”Det er også dejligt at gå i bad sammen bagefter – gør I det?” mens den med oralsex i nogle tilfælde kan ende meget detaljeret og munde ud i lidt fif – men altid på en sober, skøn og respektfuld måde. Selvfølgelig er der også følelser.

Siden 9. klasse kan jeg bare ikke sige til nogen anden mand, at jeg er forelsket i en pige. Anderledes forholder det sig med pigerne, hvor både nedture og opture bliver hudflettet. Om jeg er ked af ikke at skulle se en kvinde igen. Men – endnu bedre: Pigerne får også at vide, når jeg får sommerfugle i maven over at stryge kæresten over kinden.

LÆS OGSÅ: Kokken Bo Bech elsker kvinder, der er gode til at være kvinder

Derfor ender det ikke i et forhold

Og jeg gider ikke snakke om klichéer som typer og ”bedre som venner”. Helt generisk drejer det sig om, at alle mine pigevenner over for deres kærester er udpræget modspils-typer. Da mit arbejde er ekstremt resultatorienteret, og min passion for sport også drejer sig om at vinde, så er mit følelsesliv et frirum fra resultater. Derfor ville det aldrig gå, hvis jeg skulle kysse på en af pigerne. Ej, at jeg ikke har rygrad, men vores interaktion i kærlighedslivet er ikke foreneligt. Jeg ville ikke få et ben til jorden, og de ville blive drevet til vanvid.

Hvad er der i det for pigerne? Forleden, da jeg hjalp Katrine med at sætte skabe op, sagde hun det meget rammende – nemlig, at det er ret fedt med en mand tæt på sig, uden at det eneste, han tænker på, er at komme i trusserne på hende. Jeg skal ikke spille hellig i den retning. Men det er måske et meget godt eksempel på det, pigerne får ud af det. Specielt dem med teenagedrenge ringer ofte og kommer med meget konkrete spørgsmål. Eksempelvis om hvorfor sønnike nu om morgenen helst ikke vil have, at nogen ser ham gå ud på badeværelset, hvor han direkte går i bad. Svaret er, undskyld mig termen, morgenjerns-pisning. Om natten samler testosteronet sig i kønsorganerne og giver meget kraftig rejsning. Det er umuligt at ramme toilettet, hvorfor det er nødvendigt at lade vandet i brusekabinen.

Får pigerne sommetider lov at lege med drengene? Ja, det sker. Men når de gør, ved de også, det er på vores præmisser. Sidst var Mette inviteret med til årets Champions League-finale, der er blandt årets højdepunkter for drengene og mig. Den skønne brunette var helt perfekt til lejligheden iklædt jeans og skjorte, mens hun naturligvis spiste pizza og drak dåsebajere med os – til stor begejstring for resten af selskabet. Et meget godt billede på, at respekt for pige- og drengeverdenen er helt essentielt for mig og pigerne. Pigevenner holder ved længe. Og den er nemlig god nok, hvis du genkender et navn. Det er hende Mette fra 9. klasse, der sad med til fodboldaftenen!

Om forfatteren

Rasmus Thomsen er 37 år, cand. merc. og journalist. Han arbejder som PR-rådgiver og er herudover testkører af sportsvogne og motorcykler, samt skribent på Euroman. Fritiden står på sport, madlavning og musik. Han er bosiddende i Hellerup.