https://imgix.femina.dk/media/1b79202fdd3d46429620b2e7009b23c6.jpg
Kærlighed og sex

Derfor vil din mand altid have ret

11. november 2011
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Mænd elsker at vinde en diskussion. Få svaret på hvorfor.

Er du også træt af, at din mand ikke vil høre på dine argumenter, når I skændes? Så læs med i guiden her. Trangen til altid at vinde jeres diskussioner ligger nemlig dybt i hans maskulinitet, ifølge sexekspert og foredragsholder Jakob Olrik.

- Det er typisk patriark-typen, der altid vil have ret i en diskussion. Den moderne mand er mere lyttende og feminin i sin tilgang til diskussionen. Det er en meget rigid måde at diskutere på, at man bare vil have ret, siger han til Alive.dk.

Det er ofte en alfahan, der vil have ret, når han taler. Det maskuline handler jo netop om succes eller fiasko, og derfor er det så vigtigt for ham, at han vinder diskussionen.

- Det bunder i noget ur-maskulint, der ikke er givtigt og som virker stupidt, siger mandeeksperten.

Derfor er det også en egenskab hos din mand, som du kan være med til at lave om på. Sig til ham, at hans handlingsmønster ikke er hensigtsmæssigt, og at han derfor bør lave det om, hvis I skal tale sammen på en konstruktiv måde.

Læs også