https://imgix.femina.dk/media/27580b8460a949218f182ec07d6ff8c8.jpg
Kærlighed og sex

Derfor har din mand kun et par sko

10. november 2011
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Din mand bruger ikke flere par sko, men holder sig ofte til den slidte udgave.

Du har 50 par. Han har kun et. Hvorfor er din mand så glad for sine gamle, udtrådte sko, når du med glæde køber par efter par? Alive.dk har forsøgt at blive klogere på mænds tilgang til påklædning med hjælp fra mandeekspert og foredragsholder Jakob Olrik.

- Han kan ikke forstå, at du har 50 par sko. Et par sko, der er gode at gå i skal da bruges til de er slidt ned. 50 par sko er ulogisk, for mænd har ikke det samme behov for at udtrykke sig gennem udseende, som kvinder har, forklarer han.

Fordi det er netop ikke er maskulint at dyrke udseendet, så synes din mand også, at det er tidsspilde at have mere end et par sko, der transporterer ham nyttigt fra punkt A til B.

- Det er ikke logisk at have flere par, for man skal jo nå på arbejde og løse en opgave som mand. Det skulle kun være nyttigt, hvis det at have et finere på, ville betyde, at man får løst en opgave hurtigere, lyder tolkningen fra Jakob Olrik.

Læs også