https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/sex-og-kaerlighed/2012/12/1251-derfor-er-du-bange-for-afvisninger/1251-afvisning-copy.jpg
Kærlighed og sex

Derfor er du bange for afvisninger

17. december 2012
af Mia Qvist Scheelsbeck
Foto: Panterstock
Det kan have noget med din barndom at gøre, men du kan faktisk overkomme frygten

Det kan være en ganske forfærdelig oplevelse at skrive en sms til en fyr, du er vild med. Vil han overhovedet svare, vil der komme en afvisning retur, eller vil han sige ja tak til en date?

Men hvorfor er vi så bange for at blive afvist? Det giver psykolog Synnøve Seim svaret på her:
- Alle har en historie om afvisning, og mange reaktioner kommer fra barndommen. Vi føler os små og ser på den anden som én, der har større magt til at definere vores værdi. Hvis vi går lidt dybere, kan smagen
af denne konkrete relation minde om en smertefuld erfaring, som vi har haft med nogen, som har stået os nær, for eksempel vores mor eller far. Når vi bliver afvist, vækkes den gamle følelse. Det er det, som gør
så ondt, og vi begynder ofte at tænke over, om vi har nogen værdi for det andet menneske, siger Synnøve Seim til FEMINA.

Hun forklarer, at vi derfor prøver at undgå disse smertepunkter og frygter afvisningen med det samme.

Hvad er opskriften på et varigt parforhold? Få den her

Find et godt fundament

Selvom man aldrig kan sikre sig mod en afvisning, er det alligevel vigtigt, at man arbejder med sig selv, så man ikke bliver skuffet, når det sker.

- Det handler om at have et godt fundament inden i dig selv og prøve at give plads til at være mere nysgerrig og ikke gå ud fra, at afvisningen handler om din egen manglende værdi. Så kan du undgå at ryge
ned i kulkælderen, hvis alt ikke går, som du ønsker på jobbet, med dine venner eller din kæreste. Prøv at tage et skridt frem, og lad være med at tage det personligt med det samme. Stil spørgsmålet: Hvad er det, som gør, at jeg føler mig så lille? Hvem minder den anden mig om? Måske handler det slet ikke om dig. Når vi forstår mere af vores egen historie omkring det at blive afvist, kan det være lettere at gennemskue tingene, når vi gentager gamle, kendte mønstre, forklarer psykologen.

Hvordan kan det være, man er sin partner utro? Læs grundene her

Har ikke noget med din person at gøre

Henrik Fexeus, der er forfatter og som har skrevet flere bøger om emnet, peger også på, at man ikke kan lade verden stå og falde med, om han afviser dig eller ej. Det holder ikke, at du bliver helt desperat og nervøs.

- Da du lige er kommet ind i hans liv, er risikoen for, at et nej har noget med dig som person at gøre, meget lille. Er det tydeligt, at det virkelig handler om dig, så husk, at ligegyldigt hvad en fremmed mand synes om dig, kan det umuligt have nogen betydning for dit liv. Selvfølgelig svier det lidt, når nogen ikke kan lide én. Men dem, du skal bekymre dig om, er dine venner og din familie. Hvis du forstår det, har du allerede minimeret risikoen for at blive afvist, siger forfatteren.

Læs også